"Vi har talt længe nok. Nu er det tid til at handle," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til publikum i salen på Copenhagen Lighthouse under Københavns Universitet.

Her er personer fra forskningssektoren og pressen samlet for at høre regeringens nye udspil, der skal ændre fordelingen i forsknings- og innovationsmidler.

Christina Egelund og regeringen imødekommer et stort ønske for forskerne, lader det til på stemningen i salen. Der udbrydes både "hurra'er" og ønsker om at tage "ja-hatte" på.

Regeringen vil nemlig lave mere langsigtede planer for forskningsprojekter. Midlerne til forskning og innovation, der hidtil er blevet planlagt et enkelt år ad gangen, bliver nu skemalagt fire år ud i fremtiden.

"Jeg har lyttet til de forskere, der har prikket mig på skulderen de seneste to år. Det etårige perspektiv strider mod selve forskningens natur, der handler om lange seje træk," lyder det fra Christina Egelund.

Ordene vækker begejstring hos flere i den efterfølgende paneldebat med blandt andre forskere og repræsentanter fra fonde.

"Det her er meget klogt og gennemtænkt. Det lange sigte er super positivt. Vi skal kunne ansætte folk i længere tid, så de kan udøve deres virke som forskere," lyder det fra Brian Bech Nielsen, der er rektor på Aarhus Universitet.

Han vifter heftigt med armene og opfordrer alle sine universitetskolleger til at råbe et "hoo-ha" med ham som en hyldest til regeringens nye forslag.

Det nye udspil giver forskerne flere år til at kunne arbejde i ro og mag, uden frygt for at skiftende regeringer vil ændre prioriteringerne - og dermed midlerne - til forskningen og flytte dem til andre områder.

"Forskningsmiljøet er blevet mere presset de seneste par år," lyder det fra Majken Schultz, der er professor i organisationsteori på Copenhagen Business School og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet.

Alt for få kan få fastansættelser, og her kan det nye tiltag hjælpe, påpeger hun.

Regeringen ønsker også at sætte øget fokus på fri forskning - eller grundforskning.

"Vi skal turde tage chancer og lave vild og skør forskning. Det er det, der giver nobelpriser," siger Christina Egelund og nikker mod Morten Meldal blandt publikum, der i 2022 blev tildelt Nobelprisen i kemi.

Morten Meldal fra Københavns Universitet anerkender, at det, der førte til den fornemme pris, mest af alt var en tilfældighed.

"Det er ofte det, der sker med de største opdagelser. De kommer af, at man eksperimenterer og tester nye ting. Og så sker der noget, man slet ikke regnede med."

I flere år har fokus ellers været på anvendt forskning - forskning, der kan bruges til at løse konkrete samfundsfaglige problemer.

Men det er vigtigt, at vi både kan løse problemer på kort og langt sigt, lyder det fra Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden.

"Covid er et eksempel på, at vi kan rykke hurtigt, når det kræves. Men det er også virkelig vigtigt med det lange lys," siger han om udspillet.

"Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv."

Der var et tredje væsentligt budskab i regeringens nye udspil: Vi skal styrke Danmarks sikkerhed.

Højdespringeren, der modtager flest penge i den fireårige periode fra 2026 til 2029, er nemlig forskning i forsvarsteknologi, som regeringen ønsker at tildele 6,9 milliarder kroner.

Som nummer to på listen over de højst prioriterede områder følger den grønne omstilling med 6 milliarder kroner i samme periode.

Senere i dag skal regeringen diskutere udspillet med Folketinget. Nogle ting står dog ikke til forhandling. Christina Egelund vil holde fast i det langsigtede perspektiv.