Nytårsaften er et tidspunkt på året, hvor det varsles, hvem der dør i det kommende år. Det er mange i hvert fald sikre på i 1800-tallets Danmark, for ifølge gammel folketro er årets sidste dag fyldt med sprækker i normaliteten, og det er netop gennem de sprækker, noget fra en anden verden kan krybe ind…. I denne særlige episode af Obscuritas følger vi den 11-årige pige, Johanne, der for første gang tager med landsbyens børn ud på de traditionsrige nytårsløjer. Aftenen skal vise sig at blive skæbnesvanger for Johanne, for da hun ser ind gennem ruden til et lille husmandssted, får hun et forfærdeligt indblik i fremtiden for én af husets beboere…

I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…  

Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Kilder:

• Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk)
• ’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog)
• 'En Almuekvindes Liv', Karoline Graves, 1927 (bog)
• 'Danske sagn, som de har lydt i Folkemunde, Bind 2: Ellefolk, Nisser o.s.v; Religiøse Sagn ; Lys og Varlser,' Evald Tang Kristensen (bog)      

Engang var juleaften ikke kun en dag for god mad, familietid og fest. Det var også en dag, hvor onde ånder, hekse, trolde og de døde, var aktive. Ifølge gamle danske folkesagn er d. 24. december blandt andet dagen, hvor der rundt omkring i landet bliver afholdt julegudstjenester, som ikke hører til denne verden…. I denne særlige episode af Obscurtias skal du høre historien om sådan en gudstjeneste, der bliver skæbnesvanger for bondekonen Kirsten, som ved et uheld sætter sig ved siden af en kvinde i kirken, hun selv var med til at begrave for 13 år siden. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…  

Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

Kilder:

• Baggrundsinterview med Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet (telefonisk)
• ’Ved Halleby Aa’, optegnelser af Karoline Graves, bearbejdede, ordnede og udgivne af Henrik Ussing, 1921 (bog) 
• ’Danske sagn, som de har lydt i folkemunde’, Evald Tang Kristensen (bog)
• 'Julens uhygge' af Charlotte S. H. Jensen (historie-online.dk)  

I aften, på allehelgensaften 31. oktober, åbner himlen og helvede sine porte, og de dødes sjæle får lov til at vandre mellem verdener og besøge os her på jorden… Det siger gammel folketro. På selv samme aften i året 1641 sidder 41-årige Maren Spliids indespærret og venter på sin dødsdom. Hun er anklaget for at være heks og sidder formentlig i fængselskælderen under Riberhus Slot i det sydvestlige Jylland. Hvad tænker Maren i cellen denne særlige aften på året, nu hvor hun selv er på vej mod dødens flammer? Det handler denne særlige episode af Obscuritas om. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…

Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

Kilder:
- Baggrundsinterview med historiker Maria Østerby Elleby (telefonisk)
- Danske Domme i Trolddomssager i øverste Instans af J. C. Jacobsen, 1966 (bog)
- Obscuritas, S1E14, “Maren Spliids boede i heksenes by” (podcast)
- Danmarks Nationalleksikon om Maren Splids (webside)

I middelalderen har langt de fleste nok kendt til de syv dødssynder: Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og utugt. Synder, der klæber sig fast til din sjæl og følger dig ind i døden. Og som, ifølge den katolske kirke, skal renses bort, inden du kan træde ind i himlen hos Gud. Renselsen sker et pinefuldt og, i middelalderen, berygtet sted, der kaldes Skærsilden. I sidste afsnit af sæsonen ‘På Dødslejet’ følger vi købmanden Hendrich Hansen ind i Skærsilden. Hendrich Hansen levede i 1500-tallets Odense. Vi kender til ham, fordi hans navn står på listen over døde medlemmer hos den forening i Odense, der kalder sig Det Elende Gilde. Foreningens formål er at hjælpe medlemmernes sjæle i efterlivet. Og det får vores hovedperson, Hendrich Hansen, i den grad brug for i den her fortælling. Han har nemlig noget forfærdeligt på samvittigheden... Grådighed har været hans følgesvend i livet. Nu venter et bjerg af lidelse og totur ham i Skærsilden.

Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Jakob Tue Christensen, museumsinspektør og cand.mag. i middelalderarkæologi, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

OBS: VI SKAL ADVARE MOD VOLDSOMME SCENER I DENNE EPISODE.

Barnemord anslås til at være én af de mest udbredte forbrydelser i 1700-tallets Danmark. Det skriver Aarhus Universitet i bogen “Letfærdige Qvinfolk”. Men hvad tænker mødrene, når de sidder der i mørket, med et nyt liv i hænderne, som de af forskellige årsager føler sig tvunget til at afslutte? Hvilket efterliv venter de børn, der i 1700-tallet bliver dræbt af deres, ofte desperate, mødre? Dét undersøger Louise Lindblad i denne episode sammen med museumsinspektør Mette Boritz. Sammen dykker de ned i den virkelige historie om tjenestepigen Gisle Nielsdatter, der i 1754 kvæler sin datter i en lade i det nordlige Jylland. Gisle håber, at den barmhjertige Gud tager imod barnet i Himlen. Men ifølge folketroen, er der en risiko for, at de små barnesjæle bliver fanget et andet, ubehageligt sted på jorden…

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I dag drømmer de fleste om et langt liv og en fredelig død, men sådan har det ikke altid været. Tværtimod. Dør du som gammel og svækket i vikingetiden, er det faktisk en direkte billet til det trøstesløse dødsrige under Asgård, Hel. Falder du til gengæld med våben i hånden, bliver du kaldt til evig kamp og gilde i enten Folkvang eller Valhal, hvilket er enhver vikingekrigers drøm. Drukner du, bliver du fanget af havets gudinde, Ran, og viklet ind i hendes usynlige net og ført til et dødsrige på havets bund…. Måden, du dør på, er, med andre ord, fuldstændig afgørende for din skæbne i efterlivet. I denne episode følger vi vikingekrigeren Fuls rejse til et af dødsrigerne. Ful boede formentlig i Aros, nutidens Aarhus, og han døde i kamp for over tusind år siden. Nok under slaget ved Svold, som foregik på havet…. Spørgsmålet er, hvem der ender med at tage imod Ful på den anden side?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Simon Nygaard, ph.d. og lektor ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Det er sommer i Malmø. Året er 1590. I den travle købstad breder lugten af brændt menneskekød sig. Torvet er nærmest tom for mennesker. De fleste står nemlig samlet omkring et stort bål lidt uden for byen. De ser Marine Brændevins brænde ihjel. Marine er én af de i alt 43 hekseanklagede, der bliver brændt i Malmø. I en tid, hvor Malmø er en dansk by. I denne episode tager journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby til bakken, hvor det hele udspillede sig. Hvorfor skulle så mange, hovedsageligt kvinder, sendes til efterlivet før tid - og de fleste kastes levende på et bål? Hvor rejser en sjæl hen, der har indgået en pagt med Djævlen selv? Og hvad har Marines venner og fjender forestillet sig, at der sker med hendes sjæl inde i flammerne?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Forestil dig en grav midt i Odense. Åbnet for første gang i over 300 år. I mørket under jorden ligger en ung kvinde fra 1700-tallet. Med små pensler og redskaber frigør arkæologerne omhyggeligt hendes knogler fra jorden. Da de når til bækkenpartiet, finder de ud af, at der er flere knogler, end der bør være. I maven bærer den unge kvinde nemlig stadig det barn, hun aldrig nåede at føde… Men det er ikke det eneste besynderlige, arkæologerne finder. For modsat traditionelle kristne begravelser, ligger der gravgaver ved kvindens side. Nogle helt specielle redskaber, der måske skal sikre, at kvinden og det uforløste barn når til himmeriget…. Det er nemlig ikke en ufarlig situation at sende to sjæle godt videre til efterlivet. Især ikke i et Danmark, hvor kristendommen gennemsyrer alt, og hvor den gamle overtro lever videre lige under overfladen… Og hvor alle og enhver ved, at udøbte børn tiltrækker onde kræfter….

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Camilla Schjerning og Kirstine Haase, museumsinspektører, Museum Odense Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I året 1975 ruller der pludselig et kranium frem af jorden foran en bulldozer i Vedbæk. Det viser sig, at byens nye skole skal bygges ovenpå en 7000 år gammel gravplads. Jorden gemmer på 17 grave, men en enkelt grav er særligt gribende. En ung mor er gravlagt med sit lille barn. Under barnets knogler finder arkæologerne andre små bitte knogler. Knoglerne fra en svanevinge… Hvorfor valgte en boplads ved Øresund at gravlægge et lille barn på en svanevinge for 7000 år siden? Og hvad fortæller gravene om de efterladtes forestillinger om efterlivet? Det undersøger Louise Lindblad i den her episode, hvor turen går til Vedbæk.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Anne Birgitte Gurlev, museumsinspektør og leder af Vedbækfundene, Rudersdal Museer. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Da 90-årige Martinus Thomsen udånder på Frederiksberg Hospital i 1981, ved han, at det kun er begyndelsen på en ny tilværelse. Som ung får han nemlig et klarsyn, der, ifølge ham selv, gør ham i stand til at se, hvordan hele universet hænger sammen. Herunder hvad der sker efter døden. Martinus finder ud af, at vi alle bliver reinkarnerede i al evighed, og at vores bevidsthed aldrig dør. Men hvordan fungerer det helt præcist? Og hvor bliver Martinus’ egen sjæl genfødt efter hans død natten til d. 8. marts i 1981? Det prøver Louise Lindblad at finde svar på fra det store hvide palæ på Frederiksberg i København, hvor Martinus Institut holder til. 44 år efter profetens død, er der nemlig stadig tusinder, der følger Martinus’ kosmologi.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Ole Therkelsen, frivillig, Martinus Institut Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.