Da 90-årige Martinus Thomsen udånder på Frederiksberg Hospital i 1981, ved han, at det kun er begyndelsen på en ny tilværelse. Som ung får han nemlig et klarsyn, der, ifølge ham selv, gør ham i stand til at se, hvordan hele universet hænger sammen. Herunder hvad der sker efter døden. Martinus finder ud af, at vi alle bliver reinkarnerede i al evighed, og at vores bevidsthed aldrig dør. Men hvordan fungerer det helt præcist? Og hvor bliver Martinus’ egen sjæl genfødt efter hans død natten til d. 8. marts i 1981? Det prøver Louise Lindblad at finde svar på fra det store hvide palæ på Frederiksberg i København, hvor Martinus Institut holder til. 44 år efter profetens død, er der nemlig stadig tusinder, der følger Martinus’ kosmologi.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peder Byberg, religionshistoriker. Ole Therkelsen, frivillig, Martinus Institut Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Moseliget Tollundmanden er efter sin død blevet behandlet helt anderledes end sine samtidige. Normalt bliver afdøde i jernalderen brændt på bålet, og deres aske og knogler derefter lagt i en urne og begravet… Men Tollundmanden endte i en mose lidt uden for nutidens Silkeborg. Hvorfor han blev slået ihjel og udvalgt til at forlade de levendes verden før tid? Og hvem skulle han møde på den anden side af vandspejlet? Fra offermosen i Bjældskovdal forsøger Louise Lindblad og Rane Willerslev her 2400 år senere at forestille sig den rejse ind i efterlivet, Tollundmanden var tiltænkt at skulle på. De jagter svar om et ukendt land sammen med Museum Silkeborgs direktør, Ole Nielsen.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet. Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I sæsonen ‘På dødslejet’ dykker Louise Lindblad ned i mysteriet over alle mysterier. Hvad sker der på den anden side af døden? Når vores hjerte slår det allersidste slag, åndedrættet stopper og livet slutter? Siden der har været liv, har der været død, men ingen ved med sikkerhed, hvad der sker efter døden. Hvilke forskellige forestillinger har vi haft om efterlivet gennem Danmarkshistorien? Og hvordan har vi sagt farvel og forberedt de døde på dét efterliv? Afsnittet her er en introduktion til sæsonen, hvor Louise også får selskab af Rane Willerslev. De begynder rejsen med at sætte sig sammen ved en offermose i en skov lidt uden for Silkeborg og vove blikket ind på den anden side…

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog og direktør, Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.  

En stor, lysende ildkugle med en skinnende hale efter sig svæver højt og truende på himlen over Odense by. På pladsen ved Skt. Knuds Kirkegård står seksårige Hans Christian Andersen sammen med sin mor og resten af nabolaget for at få et glimt af kometen. Året er 1811. Den lille dreng er overbevist om, at kometen snart vil slå jorden i stykker. For ifølge Sibylles Spådom er ild på himlen et tegn på, at dommedag nærmer sig. Gennem flere hundrede år er folkebogen Sibylles Spådom nærmest allemandseje i Danmark, men i 1900-tallet forsvinder Sibylle og hendes spådomme pludselig fra vores historie. Hvem var denne mystiske spåkvinde, der jævnligt optræder i de danske folkeminder og i den kendte digter H. C. Andersens barndomserindringer? Og hvorfor spår Sibylle død og undergang over Danmark? De svar går journalist Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby på jagt efter i sæsonafslutningen på “Ti gange Jorden gik under”. 

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I farvandet, der i dag adskiller Sjælland og Fyn, ligger et druknet land. Otte meter under vandets overflade findes et slags stenalder-Atlantis, som omkring år 6400 f. kr. er en families hjem.
I denne episode mødes Louise Lindblad med museumsinspektør Peter Andreas Toft på den vestsjællandske kyst lige ud for den druknede boplads. Herfra forsøger de at stykke en dommedagsfortælling fra en fjern fortid sammen. Folket ved Storebælt oplever, at vandet opsluger deres land. Men modsat Atlantis, myten om landet, der forsvandt i havet på en enkelt nat, så er det en mere krybende, snigende form for undergang, stenalderkvinden Iokan står overfor. Hvad stiller hun op over for truslen fra dybet?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peter Andreas Toft, museumsinspektør, ph.d. i eskimologi og arktiske studier, Nationalmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. 

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Den kogende lavamasse flyder gennem det bakkede, islandske landskab med kurs direkte mod kirken. Året er 1783. Ved alteret står præsten Jón Steingrímsson og taler til sin menighed. Folk græder og hoster. Luften er fyldt med aske og kvælende dunster fra lavaen, der er ved at opsluge hele landsbyen udenfor. Jón Steingrímsson løfter begge hænder og presser dem frem i luften, nærmest som om han forsøger at mane lavastrømmen væk…. Om få hundrede meter rammer lavaen kirken, og Jón og hans menighed har ingen steder at flygte hen. I den her episode dykker Louise Lindblad og samlingsinspektør Christina Folke Ax ned i den dramatiske historie om dengang et af de største vulkanudbrud i Islands historie rammer, og en præst på øen bliver overbevist om, at naturkatastrofen er begyndelsen på jordens undergang.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Christina Folke Ax, samlingsinspektør, Frilandsmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.   Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

I sidste afsnit hørte vi om, hvordan en voldsom klimakatastrofe i 500-tallets Danmark måske blev begyndelsen på myten om Ragnarok. I det her afsnit finder vikingen Liv ud af, hvordan Ragnarok ender. I en stor vikingehal på Midtsjælland skal vikingernes spåkvinde, Vølven, nemlig til at afsløre både Livs og hele Verdens skæbne...

Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Peter Pentz er taget til den store rekonstruerede kongehal i Sagnlandet Lejre, som meget muligt har dannet ramme om netop aftener i vikingetiden, hvor mænd og kvinder er samlet for at få svar på ét af de store spørgsmål, der har optaget os gennem alle tider. Hvornår og hvordan går verden under?

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Peter Pentz, arkæolog og museumsinspektør, Nationalmuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen Vølven: Mille Gabriel. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Ifølge spåkvinden i det ældgamle digt, Vøvlens Spådom, vil en lang, solløs periode indvarsle Ragnarok. En tre år lang såkaldt Fimbulvinter, uden somre imellem, vil blive begyndelsen på undergangen. Fimbulvinteren har længe været affejet som en myte på linje med drager og andre overnaturlige væsener fra nordisk mytologi. Men måske har myten rod i en virkelig klimakatastrofe, der begynder i året 536? I første del af fortællingen om det, der senere bliver til vikingernes undergangsprofeti, mødes journalist Louise Lindblad og museumsinspektør Charlotta Lindblom på en mark i Vindelev. Her må en sydøstjysk småkonge i 500-tallet kæmpe for sin overlevelse, da verden pludselig forvandler sig til et apokalyptisk, iskoldt mareridt.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Charlotta Lindblom, museumsinspektør, Vejlemuseerne Fortælleren: Poul Grinder-Hansen Vølven: Mille Gabriel. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Profetien siger, at Jorden bliver udslettet i november 1954. Poul Bregninge er 18 år og en del af Jehovas Vidners menighed på Østerbro i København. Han er kærester med Birgit fra Lemvig, og sammen forbereder de sig på Harmagedon, som ifølge Jehovas Vidner er det sidste store slag mellem Gud og Satan. Et slag, som vil efterlade Danmark i ruiner, og som vil tilintetgøre alle de mennesker, der ikke tror på den sande Gud… Journalist Louise Lindblad besøger Poul og Birgit i deres rækkehus i Måløv. Ægteparret nærmer sig i dag 90 år og har for længst brudt med den religiøse bevægelse, men de husker, hvordan det var at vente på dommedag.

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Poul og Birgit Bregninge, tidligere medlemmer af Jehovas Vidner Annika Hvithamar, religionssociolog, Københavns Universitet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Det siges, at Djævelen blander sig i menneskets verden i de sidste tider, og at antallet af troldfolk forøges, når Dommedag nærmer sig. Det oplever den 12-årige konge, Christian 4., på nærmeste hold, da en hemmelig sammensværgelse af hekse bruger vejrmagi til at sende forfærdelige storme og ulykker mod flåden, der skal fragte hans søster til Edinburgh i 1589. Journalist Louise Lindblad har efterhånden dykket ned i mange trolddomshistorier i Obscuritas, men hun har aldrig stillet spørgsmålet: Hvorfor blev så mange mennesker, hovedsageligt kvinder, udpeget som hekse og brændt under netop Christian 4.? Måske findes svaret et sted i fortællingen om Christian 4.’s barndom og jordens undergang…  

Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.