Verdens koralrev er langt mere end blot et smukt sted at besøge. Revene er blandt klodens mest artsrige økosystemer og hjem for omkring en tredjedel af alle marine arter.

Koralrevene gavner også direkte mere end en milliard mennesker ved at sikre levebrød og fødevaresikkerhed samt ved at fungere som en beskyttelse mod storm og kyst-erosion.

Verden vil med andre ord være langt fattigere uden koralrevene. Derfor bliver der gjort mange forsøg på at genoprette revene, når koraller dør eller bliver beskadiget. Men opgaven bliver stadigt større, i takt med at klimaet bliver varmere.

Vores nye forskning undersøger alle eksisterende projekter for genopretning af korallerne verden over.

Vi har set på, hvad der driver henholdsvis succes eller fiasko, og hvor meget det reelt vil koste at genoprette de koralrev, der allerede er gået tabt.

Genopretning af de rev, vi på verdensplan allerede har mistet, vil koste op til 109 billioner danske kroner.

For desværre lider koralrevene over hele verden. Den globale opvarmning og marine hedebølger er de største syndere, men overfiskeri og forurening forværrer situationen yderligere.

Når havtemperaturen overstiger det sæsonmæssige gennemsnit i længere perioder, kan korallerne blive blegede.

De mister deres farve, når de under stress udstøder deres symbiotiske alger, hvilket afslører det hvide skelet nedenunder. Alvorlig blegning kan dræbe koraller, og koralblegning og massevis af døde koraller er efterhånden et meget udbredt problem.

Siden begyndelsen af 2023 er der sket omfattende koralblegning i tropiske områder og dele af Det Indiske Ocean.

Og for nyligt mistede store områder af Ningaloo-revet på Australiens nordvestkyst sin farve som følge af de høje temperaturer. Det samme skete for store områder af den nordlige del af Great Barrier Reef.

I løbet af de seneste 40 år er udbredelsen af koralrevene halveret. I takt med at klimaforandringerne fortsætter, vil blegningshændelser og koraldød blive mere almindelige.

Vi risikerer, at det vil stå værre til i mere end 90 procent af koralrevene inden udgangen af dette århundrede.

Genopretningen af koralrev kan antage mange former, blandt andet fjernelse af koral-ædende arter som papegøjefisk, udplantning af koral-æg eller endda manipulation af det lokale mikrobielle samfund for at forbedre korallers overlevelse.

Men den mest almindelige form for genopretning er uden tvivl udplantning af koraller, såkaldt mikrofragmentering, hvor man forsigtigt skærer stykker af levende koral i mange små stykker, som så dyrkes i tanke for senere at blive transplanteret tilbage til revet.

Problemet er omfanget: Genopretning af koraller kan kun udføres med succes i lille skala, og de fleste projekter dækker kun få hundrede eller tusinde kvadratmeter. Til sammenligning gik næsten 12.000 kvadratkilometer rev tabt eller blev skadet mellem 2009 og 2018.

Genopretningsprojekterne er slet ikke i nærheden af det, der skal til, for at opveje tabet fra klimaforandringer og andre trusler.

Genopretning af koraller er dyrt og koster mellem cirka 42.000 og 945 millioner danske kroner per hektar. Den store variation afspejler forskelle i teknik, tilgængelighed og arbejdskraftomkostninger.

For eksempel er koralopdræt (stykker af koral dyrket i tanke og transplanteret tilbage til revet) relativt billigt:

Medianprisen er knap 2,3 millioner danske kroner per hektar.

Til sammenlignind koster udplantning af koral-larver en medianpris på knap 3,5 millioner kroner per hektar.

Opbygning af kunstige rev kan koste op til 945 millioner kroner per hektar.

Vi estimerer, at det vil koste mere end 6,7 milliarder danske kroner at genoprette blot 10 procent af de forringede koralområder globalt - og det er med den laveste pris per hektar og under antagelse af, at alle projekter lykkes.

Selv vores konservative estimat er fire gange højere end den samlede investering i koralgenopretning over det seneste årti (1,7 milliarder kroner).

Men det er rimeligt at bruge den højeste pris per hektar i betragtning af de...