Røde og blå lys i himlen over Danmark. Er det et fly, en flok måger, der gløder i aftensolen, eller en hidtil uset drone, der svæver i luften?

I de seneste uger har flere og flere danskere rettet blikket mod himlen efter mystiske flyvende objekter, fanget et sted mellem nysgerrighed og uro, mens observationer landet over vækker ny bekymring.

Droner er blevet spottet over lufthavne og militærbaser i hele Danmark. Lufttrafikken er blevet forsinket, politikerne har holdt krisemøder, og NATO har øget sin tilstedeværelse.

Vi taler om droner i frokostpausen og udveksler nyerhvervet viden om flyvehøjder og batteritid. Vi taler med vores børn om 'hybridkrig'.

Mange af os går rundt med en mærkelig og sælsom fornemmelse af, at et eller andet i himlen holder øje med os.

Selvom Ruslands rolle i de seneste hændelser med droner er ubekræftet, finder observationerne sted på baggrund af eskalerende spændinger mellem Danmark og Rusland og umiddelbart efter, at den danske regering meldte ud, at man agter at anskaffe langtrækkende præcisionsvåben, hvilket har udløst advarsler fra Moskva.

Analytikere har også foreslået, at droneoverflyvningerne kan være en del af en bredere russisk strategi for at skabe frygt, teste NATO's forsvar og underminere dansk støtte til Ukraine.

Jeg er professor i kultur og teknologi og forsker i overvågning, droner og den måde, vi taler om krig.

Overvågning fra oven har været et tema blandt os mennesker i flere tusinde år. Tag bare Horusøjet, det guddommelige 'øje på himlen', omtalt i både oldegyptiske tekster og i Bibelen. Den himmelske, altseende tilstedeværelse med overmenneskelige kræfter som kan afgøre, om du skal leve eller dø - ikke helt ulig dronerne selv.

Denne forbindelse bliver ikke kun lavet i populærkulturen, som i titlen på filmen 'Eye in the Sky' fra 2015 om en tophemmelig militær dronemission, men også af forsvarsindustrien og militære tjenester.

Et eksempel er den amerikanske militærdrone Gorgon Stare, opkaldt efter et skrækindjagende uhyre fra den græske mytologi med stirrende øjne, forvrænget mund og hår af slanger.

De mest kendte gorgoner er de tre søstre Stheno, Euryale og Medusa. Medusa kunne forstene ethvert menneske med sit blik - ikke ulig Gorgon Stare, som er udstyret med en lang række kameraer og bevæbnet med Hellfire-missiler.

Men det er ikke kun dronernes hyper-syn, der giver os kuldegysninger. Det er også deres modsatte egenskab: Deres usynlighed.

Selvom vi måske ser prikker eller skygger på himlen, forbliver dronepiloten usynlig. Hvem styrer dette ubemandede, fjernstyrede fartøj? Hvem har kontrol over den - eller kontrollerer den måske sig selv?

Det ligger dybt i vores menneskelige instinkt at blive urolige og mærke vores nervesystem gå i alarmberedskab, hvis vi føler os overvåget af en usynlig kraft.

I denne sammenhæng melder en anden græsk myte sig på banen: Gyges.

Den græske filosof Platon skrev om hyrden Gyges, som fandt en magisk seglring, som kunne gøre ham usynlig. Bevæbnet med denne nye magt blev Gyges konge og hersker over landet. Droner fungerer på lignende vis; dronepiloterne styrer også deres førerløse luftfartøjer i skjul af skyggerne.

Mennesker trives som regel ved øjenkontakt, men droner handler derimod om ikke at se hinanden.

Når det kommer til kamp, er det ikke længere en duel. Droner melder ikke deres ankomst eller tilstedeværelse. De tilsidesætter internationale traktater, bryder krigens love og flyver under radaren.

De nylige droneflyvninger over Danmark blotlægger vores sårbarhed og udhuler ukrænkeligheden af vores luftrum.

Mange sidder tilbage og spørger sig selv, om vi er rustet til denne nye form for krigsførelse. Men midt i al hypen om droner skal vi huske på, at luftrekognoscering har eksisteret i flere århundreder. Tag bare brevduer, drager, luftballoner og spionfly.

Det er også vigtigt at påpege, at nye teknologier ofte vækker bekymring og uro. De første biler blev mødt med stor angst og frygt. Elektricitet blev opfattet som noget overnaturligt.

Disse eksempl...