"Over 95 procent af de danske jøder overlevede Holocaust. Det er en enestående statistik, som var mulig på grund af Danmarks særlige forhold under Besættelsen. Men det var undtagelsen fra reglen. To-tredjedele af Europas jødiske befolkning overlevede ikke Anden Verdenskrig". Sådan lyder det i britisk tv-udsendelse fra i år. I et internationalt perspektiv fremstår redningen af 7000 danske jøder i oktober 1943 som en sensation. Og ud af de lidt flere end 400 jøder som blev deporteret til Theresienstadt var det kun et fåtal, som ikke overlevede. 
Det er i kortform den - trods alt - lykkelige fortælling om de danske jøder. Men er der - her firs år efter redningen - sider af denne succeshistorie, som trænger til at blive revideret? Har vi som nation undladt at se nærmere på de knap så glorværdige beretninger? Og hvilken lære kan vi drage af dengang vi selv var flygtninge? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Bent Blüdnikow og ph.d. i moderne historie Silvia Goldbaum Tarabini, der begge har skrevet bøger om de danske jøders skæbner.
Musik: Adi Zukanovic.

Oktober 1943 - et nationalt glansbillede?

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

Society & Culture

Personal Journals

History

Philosophy

Places & Travel

"Brødre, lyt til mine ord! Sioux-folket, som beskyttes af den store ånd, Manito, vil tage deres økser og gå på krigsstien i dag og bekæmpe fjenden indtil de sidste blegansigter er drevet ud af vores forfædres land med bitterhed og had". Sådan lyder det fra indianerhøvdingen Hvide Ræv i en Westernfilm fra midten af 1960'erne. Hans drabeligt udseende krigere, som for øvrigt spilles af italienske skuespillere, råber på hævn. De skal lige til at sætte ild til en tilfangetagen hvid kvinde, da kavaleriet dukker op... Scenen er velkendt: de indfødte er vilde, mens civilisationen forsvares af noble officerer og ædelmodige pelsjægere. Men én ting er fiktion, noget andet er den historiske virkelighed. 
I år er det hundrede år siden de oprindelige amerikanere fik tildelt statsborgerskab i det land, deres forfærde havde mistet. Hvordan tabte indianerne kampen om den amerikanske prærie? Er der belæg for at tale om et egentlig folkemord? Og hvor meget gør amerikanerne ud af dette blodige og dramatiske kapitel af deres historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med Marianne Kongerslev og Anders Bo Rasmussen, begge lektor og ph.d. i amerikanske studier.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic.

USA's glemte folkemord?

I en radiotale den 2. september 1942, holdt af den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, er budskabet ikke til at tage fejl af: modstandskamp er dødsensfarligt og undergraver forholdet mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Disse dage markerer 79-året for Danmarks befrielse, og derfor vil vi i dagens program rette blikket mod modstandskampen under Besættelsen.
Hvor mange var disse "ubesindige og hensynsløse" i grunden? Hvad står tilbage som modstandskampens vigtigste bedrifter? Har vi som nation gjort for meget stads ud af deres kamp for at dække over den problematiske samarbejdspolitik med Værnemagten? Og hvordan har fortællingen om modstandsbevægelsen ændret sig fra 1945 til i dag? Det er hovedspørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og ph.d. i historie Steen Andersen. Derudover medvirker daglig leder og formidlingsansvarlig i Mindelunden Anna Wagn.
Musik: Adi Zukanovic.

Modstandsbevægelsen - mellem myte og virkelighed

"Vi diskuterer ikke Gud og dyderne. Vi diskuterer ikke fædrelandet og historien. Vi diskuterer ikke autoriteter og deres anseelse. Vi diskuterer ikke familien og dens moral". Sådan sagde Portugals leder Antonio Salazar i 1936. I en menneskealder stod han i spidsen for en autoritær stat, som censurerede kritiske tanker og sendte oppositionen i fængsel eller eksil. Men det undertrykkende regime, som også var optaget af blodige kolonikrige i Afrika, blev væltet omtrent uden at et skud blev løsnet i den såkaldte 'Nellikerevolution' 25. april 1974.
Hvordan ser portugiserne i dag på revolutionen for 50 år siden? Hvilket opgør har de haft med de antidemokratiske årtier? Og hvorfor er Antonio Salazar fortsat en populær skikkelse i landets historie? Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og portugisisk Britta Thomsen og stud.mag. Alex Andersen da Trindade Alexandre, der har dansk-portugisisk baggrund.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic.

En revolution med blomster og musik

I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund.
I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Danmarkshistorien i flammer

"Fortæl mig, hvad er forskellen på det kriminelle regime i Tjetjenien og Talibans regime? Der er ingen forskel, bortset fra at det tjetjenske regime er mere blodtørstigt. Vi har ret til at bruge alle tænkelige midler, når de juridiske metoder ikke længere er tilstrækkelige". Sådan sagde Vladimir Putin under et statsbesøg i Frankrig i januar 2002. Den dengang forholdsvis nytiltrådte præsident slog til lyd for, at Ruslands krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Tjetjenien ikke var anderledes end USA's krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Afghanistan. Hvis det internationale samfund efter '9/11' støtter USA's kamp mod Taleban, bør omverden også bakke op om Ruslands kamp mod de tjetjenske terrorister, lød Putins ræsonnement.  
Men hvorfor gik det mægtige Rusland i krig mod den lille nordkaukasiske republik? Var det tjetjenere, som udførte de opsigtsvækkende terrorangreb mod russiske byer i september 1999? Og hvilken lære har Putin taget med sig fra det blodige morads i Tjetjenien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose. Derudover medvirker journalist og forfatter Zulay Magazieva.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
Musik: Adi Zukanovic.

Oktober 1943 - et nationalt glansbillede?

Download our free app to listen on your phone