De to brødre, Hans og Åge, bor på samme plejehjem. Slægtsgården er overtaget af niecen, Johanne, der flytter ind sammen med sin mand, tyskeren Heinrich. De driver ikke landbrug og forpagter jorden ud, og da de er barnløse, adopterer de en lille kinesisk pige fra Shanghai. Johannes far, Niels Henrik, frygter for, hvad der kan dukke op, når de nye ejere begynder at rydde op. Åge er den næste af søskendeflokken på fem, der dør. Der kommer besøg fra Amerika, det er efterkommere af gårdens tjenestepige, Mary, der udvandrede for mange år siden. Et andet besøg fra den store verden er Dusja, barnebarn til Max, den russiske krigsfange. Potteskår og knogler dukker op i den lave vådeng, da de nye ejere graver ud til en sø. Den tredje i søskendeflokken, Johanne, dør på plejehjemmet med H. C. Andersen i skødet. Niels Henriks kone dør også og derefter Hans. Sammen med sine døtre og den kinesiske pige Loulou rejser han til Frankrig for at besøge den sønderjyske krigskirkegård i Braine. Marie, får en kinesisk kæreste, en kvinde. Og Niels Henrik får endelig fortalt om sin blodige hemmelighed. Vi forlader gården i 2014. Meget har ændret sig på de hundrede år.
