Opskriften

Opskriften

Download on the App Store

Opskriften episodes

  • Opskriften på at blive motivational speaker med JCW Sunshineman
    Ugens gæst er en levende instagram-legende. Han er kendt for sætninger som “Live in the fucking now”, “The sun is shining out dere” og “Good day, this is strongest basics JCW, der speaker to you all”. Han er bodybuilder og motivational speaker, og så kæmper han for at få folk op af sofaen og stoppe med at spise chokolade!!

    Ugens gæst er: Jasper C. Willumsen // JCW Sunshineman

    Hvor meget træner Jasper? Hvorfor snakker han engelsk i sine videoer? Hvordan lever man i nuet? Og skal folk egentlig bare tage sig sammen? Lyt med og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på et hit med Arto Eriksen
    Ugens gæst er en kæmpe hitmager. Han har produceret Tobias Rahims gigantiske hits såsom “Stor Mand” og “Mucki Bar”, og han er samtidig en vild tech-house connoisseur og optræder under navnet Yo Johnny, hvis han da ikke lige laver sindssyg punk eller eksperimenterende lydflader.

    Ugens gæst er: Arto Eriksen

    Hvordan laver man et Tobias Rahim hit? Hvorfor begyndte de at lave musik sammen? Og hvornår spiller Yo Johnny deres første koncert på en rumstation? Lyt med og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på en trend med Julia Lahme
    Ugens gæst ved alt om livsstil og trends. Hun er uddannet etnolog, og arbejder med trendforskning og kommunikation i eget bureau. Hun har skrevet en lang række bøger om alt fra teenage-tackling, danmarkshistorien og kolonihaver. Hun elsker marcipan og alt der glimter, og så har hun aldrig fået kørekort.

    Ugens gæst er: Julia Lahme

    Hvordan opstår en trend? Hvad skete der for hipsteren og new nordic mad? Hvad kommer der til at ske i fremtiden - og kan vi nå at redde 24syv? Lyt og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på at redde klimaet med Anders Morgenthaler
    Ugens gæst er både forfatter, tegner, filminstruktør og selverklæret klimaaktivist. Han er en af mændene bag den ikoniske stribe Wulffmorgenthaler og den sindssyge flodhest Dolph. Han er en original, kreativ, skæv og humoristisk mand, der ikke er bange for at tage bladet fra munden!

    Ugens gæst er: Anders Morgenthaler!

    Hvor radikal må man være, når det kommer til at kæmpe mod klimaforandringer? Har Anders givet op på at redde klimaet, og hvor rasende er han på en skala fra 1-10? Lyt med og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på et godt meme med Morfarfortæller
    Ugens gæst er en vaskeægte memer. Han er uddannet slagter, og det kan mærkes i hans memes. Han skærer i politikerne, samfundet, og populære holdninger - ikke med knive, men med humor. Han er også forfatter og kunstner, hvor han går under navnet Talentløs.

    Ugens gæst er: Morfarfortæller eller Jan Lillie Lauritsen

    Hvordan har Jan brugt memes som sit safe-space? Hvad er et godt meme ifølge ham? Og skaber hans memes egentlig mere splid end dialog? Lyt til programmet og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på at lægge sit liv om med Jokeren
    Ugens gæst er en vaskeægte rap-legende. Han slog igennem med Den Gale Pose med sangen Spændt Op til Lir, og står bag utallige hits såsom Havnen, Godt Taget og Nogen Spørgsmål?. Han har kaldt sig selv for stodder, og levet et vildt liv med sex, drugs & rock n’roll - men nu har han lagt sit liv om og er gået en anden vej.

    Ugens gæst er: Jesper "Jokeren" Dahl!

    Hvordan opstod Jokerens misbrug? Hvorfor er det så svært at komme ud af? Hvordan kom Jokeren ud af det - og hvorfor var psykedelisk terapi løsningen? Det og meget mere kan du høre om i dagens episode.
    54 min
  • Opskriften på god arkitektur med Bjarke Ingels
    Dagens gæst er en vaskeægte verdensstjerne. Han har Elon Musk på speed-dial og hygger med Robert De Niro. Hans tegnestue BIG, har tegnet nogle af de vildeste bygninger i verden, som tæller et forbrændingsanlæg med en skibakke, en selvforsynende ø med huse bygget af strå og tang, og et museum i en bro. Han er energisk, visionær, kreativ, og så har han altid ja-hatten på!

    Dagens gæst er: Bjarke Ingels!!

    Hvad er dårlig arkitektur ifølge Bjarke? Hvorfor levede han af pasta ansjos i 6 måneder? Hvordan bevarer man ja-hatten? Og blev han arkitekt ved et tilfælde? Lyt med og få hele opskriften.
    54 min
  • Opskriften på et langt liv i showbiz med Pernille Højmark
    Dagens gæst er både skuespiller og sanger, og hun har medvirket i utallige film og teaterstykker som bl.a. tæller TAXA og Krøniken. Hun er en mester i at synge dansktop, og så har hun opvarmet for selveste Whitney Houston. Hun elsker Pippi, og så er hun ikke færdig i showbizz!

    Dagens gæst er: Pernille Højmark!

    Hvordan rejser man sig fra en meget hård opvækst? Hvordan slår man igennem i showbizz? Hvordan var det at varme op for Whitney Houston? Og hvad er der galt med filmcastingen i Danmark? Så prøv da at give programmet et lyt????
    54 min
  • Opskriften på at blive TV-vært med Ane Cortzen
    Dagens gæst er både TV-vært, arkitekt, grafisk designer, konferencier og foredragsholder. Hun slog igennem på skærmen i 2011 med TV-programmet TVTVTV og blev kåret som årets kvindelige TV-vært samme år. Hun er en knivskarp formidler, og så er hun træt af grimme bygninger i København!

    Dagens gæst er: Ane Cortzen!

    Hvordan bliver man TV-vært uden nogen erfaring? Hvorfor tror Ane stadig, at hun kommer til at vinde en Oscar? Hvorfor drikker hun ikke? Og hvordan har hun det med søskendewrestling? Dagens opskrift byder bl.a. på 2 kg mediefamilie og 3 spsk J.R. Resten kan du finde i dette delikate afsnit.
    54 min
  • Opskriften på en moderne viking med Jim Lyngvild
    Dagens gæst er en vild excentriker, der ikke er bange for at skille sig ud. Han er modedesigner, museumsdesigner, og så er han viking med egen vikingeborg - som han selv har bygget! Han har et kæmpe talent for historiefortælling, design og ikke mindst - at spise Ferrero Rocher på tid!

    Dagens gæst er: Jim Lyngvild!

    Hvordan har Jim det med shitstorms? Hvorfor lever han som en viking? Og hvordan rejser man sig fra en hård opvækst? Dagens opskrift byder bl.a. p å 5 kg craziness og 1 spsk hesteporno. Resten gemmer sig i afsnittet.
    54 min

About Opskriften

From the publisher's feed

Vil du have opskriften på alt? Har du brug for tips og tricks til at opnå dine mål? Eller måske bare springe over hvor gærdet er lavest? Sammen med en kendt gæst gennemgår vært Anton Grue opskriften…