Noget andet 3

OPVÅGNING: JEG LEVER I ET FÆNGSEL


Listen Later

JEG LEVER I ET FÆNGSEL (18 min)


161217:  Dette er et skelsættende øjeblik i mit liv. Det definerer et før og et efter. I denne optagelse indser jeg, at jeg er fanget i et mental fængsel, men også hvordan jeg kan komme ud af det. Det handler om livserfarings, livsglæde. At komme ud af min indre, indsnævrede verden og tage del i virkeligheden. Det var en rejse til Norge i forbindelse med udgivelsen af nogle tidsskrifter, hvor jeg bidrog med digte, at jeg kom ud af min komfortzone og kunne se mit liv i et større perspektiv. Jeg anbefaler, at man kommer lidt væk fra det hele engang imellem, så man kan reflektere over sit liv og spørge sig selv: Er det sådan her, jeg gerne vil leve? Er der noget, jeg savner? Er det på tide at tage en chance?

UD AF FÆNGSLET, UD AF LIMBO (9 min) - Begynder ca 18:00

170108: Denne video lavede jeg ganske kort tid før, at jeg tog ud til Testrup Højskole til ugekurset Tag&Læs. Den opsummerer mange af mine tanker og bevæggrunde til at tage afsted.  Bekræftelse: Jeg slapper af og har tillid til livet.

Svært ved at samle tankerne (2 min) - Begynder ca 27:00

170320: Det er som om mine tanker er en masse tråde, der er viklet ind i hinanden. Nu vil jeg prøve at rede trådene ud. Bl.a. ved at lave podcast.

At begynde forfra på livet! (4 min) - Begynder ca 29:00

170324: I lang tid gik jeg i   cirkler i mit eget liv. Uden at komme nogen vegne. Som at være i et fængsel.   I begyndelsen af 2017 begyndte jeg at befri mig selv. Ved at tænke: Hvad   holder mig egentlig tilbage? Hvad skal jeg give slip på?

Ny begyndelse på mit liv (10 min) Begynder ca 33:00

170402: I 2017 begyndte jeg forfra på livet. Før gik jeg rundt i en søvn, men begyndte at vågne. Bl.a. holdt jeg op med at ryge, fik et arbejde, en normal døgnrytme (fremfor at leve som vampyr). Jeg begyndte til psykolog og talte om min barndom, om angst og sorgen efter min fars død. Og som jeg nævner i optagelsen her, begyndte jeg også i den grad at cykle! Ud af min fantasiverden og ud i virkeligheden! Sammen med gamle venner, jeg genetablerede kontakten med. Alligevel, midt i det hele, lurede tomheden og sorgen efter min fars død.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Noget andet 3By Anonym