Oscar Redux

Oscar Redux

By Nikolaj TarpTV & FilmFilm History
Download on the App Store

Oscar Redux episodes

  • Oscar Redux År 16 (1943)

    Dette episke afsnit markerer afslutningen på sæson 2 af Oscar Redux. Krigen raser og det kan i høj grad mærkes på årets film, hvorfor ordet propaganda fylder en del i afsnittet.

    De store stjerner er tilbage både foran og bag kameraet, nye navne kommer til og vi tager tragisk afsked med nogle absolutte favoritter.

    Og så er 1943 et af de år, hvor der er den klareste forhåndsfavorit til Redux titlen. Men lurer den helt store overraskelse alligevel? Lyt med, når vi kaster os over vores hidtil længste afsnit...

    Værter & redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Musik: Claus Reenberg

    Arkivar & formand for fredagsbaren: Kristian Ørsnæs

    4 hr 35 min
  • Oscar Redux År 15 (1942)

    Der er meget at sige om filmåret 1942, men intet vigtigere end: John Wayne kæmper med en kæmpe blæksprutte...

    Vi er kravlet ud af campingvognen og tilbage ind i varmen til et episk afsnit - vores længste indtil videre - hvor vi både følger krigens udvikling og indflydelse på filmene, ser Powell & Pressburger brage igennem, får Billy Wilder på banen som instruktør, må tage tragisk afsked med favoritter som Leslie Howard og Caroll Lombard og får forbavsende ny information om Bambis biologi.

    Ovenpå et år med en meget klar forhåndsfavorit, ser billedet dette år noget anderledes ud, og det resulterer ikke overraskende i vores mest udfordrende forhandlinger og overvejelser om en endelig liste og en definitiv vinder. Men bare rolig, vi når stadig hurtigere til enighed, end danske folkevalgte kan danne regering.

    Så fyld din favoritkop med gode sager og nyd endnu en tur tilbage i filmhistorien.

    Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Musik: Claus Reenberg

    Arkivar, Letterboxd-listemager og onkelhumorens Orson Welles: Kristian Ørsnæs

    4 hr 21 min
  • Oscar Redux År 14 (1941)

    1941 er et af de filmår, som har inspireret Oscar Redux podcasten. Opgøret mellem How Green Was My Valley og Citizen Kane er højt på listen over showdowns, hvor filmfans i årevis har anfægtet akademiets valg. Skal der endelig rettes op på "fejlen", er den oprindelige vinder faktisk undervurderet i dag og er der måske en helt anden titel, der kan komme i spil?

    I året, hvor både John Huston og Orson Welles debuterer som spillefilmsinstruktører, er der nemlig et overflødighedshorn af fantastiske titler.

    Vi beklager på forhånd den svingende lydkvalitet i dagens afsnit, som skyldes en midlertidig hjemløshed for podcasten. Vi håber, I kan bære over med os denne ene gang, for i regn og slud, Oscar Redux skal ud, så vi prioriterede at få afsnittet i hus til trods for omstændighederne. Og de mange fantastiske film og de tilhørende anekdoter fejler i hvert fald ikke noget. Afsnittet er episk og underholdende. Og det er jo ikke sikkert, at den endelige liste bare lige giver sig selv...

    God fornøjelse.

    Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Musik: Claus Reenberg

    Arkivar, sparring, heppekor, LB lister og meget mere: Kristian Ørsnæs

    3 hr 18 min
  • Oscar Redux År 13 (1940)

    Mens krigen raser rundt om i verden, fortsætter livet singang i Hollywood. Akademiet ændrer endnu engang sine regler, og denne gang øger de hemmelighedskræmmeriet omkring stemmefordelingen. Samtidig øges også antallet af propagandistiske film naturligt på grund af verdenssituationen.

    Alligevel ender 1940 med at være et filmår med så megetkvalitet og så stor dybde, at vi bliver tvunget til at forholde os til, om det måske endda kan overgå det sagnomspundne 1939.

     Filmbyens egne titaner som Ford, Vidor, Hawks og Disneyduellerer i år med internationale instruktører som Renoir, Lang og Hitchcock, der i disse år rejser på tværs af Atlanten. Foran kameraet brillerer stjernenavne som Dietrich, Stewart, Grant, Hepburn, Davis og Rogers.

    Vi må sige farvel til en af vores favoritter, Norma Shearer, der går tidligt på pension. Til gengæld glæder Charlie Chaplin os med et imponerende comeback.

    Men hvem ender med den eftertragtede Oscar Redux pris, nårstøvet har lagt sig efter endnu et episk afsnit?

    Værter & Redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer & Musik: Claus Reenberg

    Særlig tak til: Kristian Ørsnæs - Letterboxd-listemager, arkivar og særlig husven af podcasten

    3 hr 5 min
  • Oscar Redux År 12 (1939)

    Så er det tid til den helt store mastodont: 1939. Året, der ofte omtales som det ultimative filmår for Hollywoods gyldne æra.

    Vi tager favntag med nogle af de definitive hjørnesten i filmhistorien. Og som altid dukker stjernenavnene op: Der er nyt fra Frank Capra, Bette Davis, Charles Laughton, Gary Cooper, Cary Grant, Norma Shearer, Clark Gable, Howard Hawks, John Ford og alle de andre og nye navne som Powell & Pressburger og Vivien Leigh begynder at blande sig. Samtidig viser især Thomas Mitchell og John Carradine en helt særlig evne til at dukke op i næsten alle film.

    Vi runder de store kontroverser om årets uddeling og især årets store Oscarvinder, Gone With the Wind. Vi griner med Garbo og vi græder med Quasimodo.

    Vi glæder os til at tage dig med på endnu en tur ind bag troldmandens gardin i filmbyen over dem alle.

    Værter og redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer og musik: Claus Reenberg

    Særlig tak til arkiver, støtte, rådgiver og særlig ven af huset: Kristian Ørsnæs

    3 hr 5 min
  • Oscar Redux År 11 (1938)

    Oscar Redux er tilbage! Vi tager hul på sæson to med et ekstremt undervurderet år, som ofte står i skyggen af det mere kendte filmår 1939. Men som dette afsnit viser, er der masser af guld at finde i 1938.

    Der er store dramaer, vidunderlige komedier, episke eventyr og spændende internationale titler, der alle kommer i spil.

    Vi runder nye udspil fra nogle af de faste Oscar Redux favoritter som Hawks, Hitchcock, Lang, Vidor og Capra, og stjerner som Hepburn, Shearer, Grant og Stewart funkler stærkere end nogensinde før.

    Og der bliver også plads til nogle store overraskelser undervejs.

    Vi har glædet os til at genoptage vores rejse gennem filmhistorien sammen med jer.

    Rigtig god fornøjelse.

    Værter & redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer & musik: Claus Reenberg

    Særlig tak til Kristian Ørsnæs for teknisk assistance, hjælp med research, arkiv og meget, meget mere!

    2 hr 34 min
  • Oscar Redux År 10 (1937)

    Første sæson af Oscar Redux slutter med et brag. Rejsen har taget os fra filmens fødsel gennem episke stumfilm via de første talefilm gennem musicals, komedier, gysere, internationale film og derimellem. Og de teknologiske landevindinger fortsætter i 1937. Derudover er der flere spændinger og kontroverser i filmakademiet, hvor det politiske spil tager til.

    Med afslutningen af sæson 1 er der lagt op til en velfortjent pause til redaktionen, der allerede er dybt begravet i forberedelserne til sæson 2. Så bare rolig:

    Oscar Redux vender tilbage!

    Værter & redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer & musik: Claus Reenberg

    Særlig tak til Kristian Ørsnæs for teknisk assistance, hjælp med research, arkiv og meget, meget mere!

    2 hr 6 min
  • Oscar Redux År 9 (1936)

    Akademiet byder på nye kategorier og mere mistanke om stemmefusk i et år, hvor der navne som William Wyler, Howard Hawks, Myrna Loy, William Powell, Fritz Lang, Spencer Tracy, Charles Chaplin, Clark Gable, Frank Capra og mange flere er blandt de dominerende kræfter. Samtidig rører den europæiske scene også på sig, hvor flere titler kommer alvorligt i betragtning. God fornøjelse med endnu et afsnit, hvor Oscar Redux dykker dybt og taler om musicals, komedier, biopics, dramaer, gysere, science fiction og fem timer lange epics.

    Værter & Redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer & Musik: Claus Reenberg

    Særlig tak til hjælpeånden over dem alle: Kristian Ørsnæs

    2 hr 21 min
  • Oscar Redux År 8 (1935)

    Det er tid til endnu et episk afsnit af Oscar Redux, hvor vi både stikker til søs flere gange, møder pirater, synger og danser, ser gysere, gangstere og et par supernatural melodramaer. Samtidig får Hollywood øjnene op for "nye" spændende navne som Tolstoy, Shakespeare, Dickens og Dostojevskij. Gable, Hopkins, Laughton, March, Marx, Rogers, Astaire, Cooper og mange andre er blandt de veletablerede navne foran kameraet og en ung Errol Flynn gør sin entre. Og mens Dietrich og Sternberg leverer deres sidste fælles film begynder folk som John Ford, Alfred Hitchcock og Howard Hawks at gøre sig bemærket blandt instruktørerne. God fornøjelse!

    Værter & Redaktion: Nikolai Schulz & Nikolaj Tarp

    Producer & Musik: Claus Reenberg

    Den gale professor: Kristian Ørsnæs

    2 hr 1 min
  • Oscar Redux År 7 (1934)

    Akademiet giver Oscar Redux værterne sved på panden, fordi de har udvidet feltet til hele 12 nominerede film. Så for at komme ordentligt rundt i krogene denne gang, så kigger vi på alt fra episke dramaer til hektiske komedier, gysere, actionfilm, tårepersere, internationale film, romancer, musicals og alt hvad hjertet ellers kan begære. Der er endda flere sequels, der kommer i spil. Der er velkendte gengangere og Redux favoritter, der vender tilbage og en stribe nye ansigter foran og bag kameraet, og måske nærmer det sig også last call for nogle ikoner, hvis de skal nå at hive den eftertragtede pris med hjem.

    Værter og redaktion: Nikolai Schulz og Nikolaj Tarp

    Producer og musik: Claus Reenberg

    Hjælp, arkivar, sparring og voice of sanity: Kristian Ørsnæs

    1 hr 30 min

About Oscar Redux

From the publisher's feed

Velkommen til Oscar Redux. Podcast serien, hvor Nikolaj Tarp og Nikolai Schulz kronologisk gennemgår alle Oscar-vinderne for bedste film og endegyldigt afgør om sejren var fortjent eller om en anden…