Efter den berømte "Floder af Blod"-tale valgte Nye Borgerlige København at opstille Rasmus Paludan til Borgerrepræsentationen. Efterfølgende valgte Mikkel Bjørn Sørensen og Peter Seier Christensen at presse Rasmus Paludan ud af Nye Borgerlige. Det blev kommunikeret via Anders Toft Hansen og Johannes Lumholt. Pernille Vermund selv var lidt "Den Vægelsindede" (et teaterstykke af Ludvig Holberg) og vidste vist ikke rigtigt, hvad hun skulle mene om det hele. Til gengæld mente hun, at islam gerne måtte være i Danmark, hvilket gav mening, når hun var barndomsveninde med muslimen Sherin Khankan.
Hvad lå egentlig før talen?
Enoch Powel holdt den 20. april 1968 sin berømte "Floder af Blod"-tale i Birmingham. Det var inspireret af denne tale, at Rasmus Paludan den 1. oktober 2016 holdt sin egen "Floder af Blod"-tale ved Mindeankeret i Nyhavn til en For Frihed-demonstration.
Rasmus Paludans tale i sin helhed:
»Jeg er meget glad for, at jeg har mulighed for at tale i dag. Det er sådan, at når jeg står her i dag, så står jeg med en meget stor grad af stolthed og ærefrygt, og det mener jeg sådan set også, at alle jer, der i øvrigt deltager i demonstrationen, også skal have. Det er jo sådan, at vi står her ikke i dag, fordi det er nemt. Vi står her til trods for, at det er svært. Og det kræver et vist personligt mod, at man gang efter gang møder op, selv om man bliver overfuset, man bliver forfulgt hjem, man bliver truet med vold. Alligevel møder vi op som en lille skare. Når det er, at krigen er vundet på et tidspunkt, så vil vi jo kunne se tilbage på, at vi har stået som nogle af de første i det store perspektiv, for det som åbenlyst var det rigtige.
Men dertil vil jeg sige, at vi skal huske på, vi er jo ikke alene. Vi er ikke de eneste, som mener det her. Der er hundredetusinder af danskere, som mener præcist det samme. Men det er jo sådan, at krigen har mange fronter, og der kan være store fordele i, at man ikke afslører over for fjenden, hvordan man ser ud. Så mens vi står her i dag, så er der hundredetusinder, som sidder hjemme og klargør deres våben og øver sig på at ramme med deres rifler. Det er desværre nødvendigt, og nogle har altså valgt i dag at møde op for at være talerør for de mange, mange, som er hjemme og forbereder sig. Vi er, hvad man kan kalde toppen af isbjerget. Vi toppen af isbjerget, og de fremmede fjenders skib vil støde ind i isbjerget og synke. Og der er det vigtigt at huske på, at vi har ikke tænkt os at kaste redningsveste ud. Vi viser ikke de fremmede fjender nogen nåde af den simple årsag, at de ikke viser os nogen nåde.
Før jeg fortæller mere om de fremmede fjender, som vi alle kender, så vil jeg fortælle lidt om, hvorfor at de mørkklædte blinde vejledere, der står ikke så langt fra os, fuldstændig har misforstået virkeligheden - også på punktet, vi taler om i dag. Det er jo ikke sådan, at fordi man råber og skriger og kalder folk grimme ord, at så er man nødvendigvis et bedre menneske. Faktum er, vi ønsker at hjælpe mennesker meget mere, end de ønsker at hjælpe mennesker. Vi ønsker at hjælpe mennesker, der hvor vi kan hjælpe flest mulige mennesker. Det vil sige der, hvor mennesker bor i deres egne lande. Og faktum er, at vi kan hjælpe mange, mange flere mennesker ved at hjælpe dem der, hvor de bor. I stedet vil vores blinde vejledere, de unge, forhutlede, mindre begavede mennesker hjælpe dem, der bliver bragt hertil af menneskesmuglere. De vil støtte kriminelle mennesker, der bliver bragt gennem ti sikre lande for at søge penge i Danmark. Hvordan kan det være en løsning på nogen form for humanisme eller medmenneskelighed.
Derudover er der jo også Charles Darwin. Og hvis vi skal tage Charles Darwin, så er det jo sådan, at han har en vis mening om, hvordan menneskeheden skal udvikle sig. Og her stiller jeg følgende spørgsmål: Ville Darwin mene - hvis nogen skal dø, og nogen skal leve - at vi, der har udviklet et meget velfungerende, avanceret, højtudviklet...
