Overmenneske
Download on the App Store

All Overmenneske episodes

  • 8. Frihedens Stemme overfaldet med glas ved Folkets Hus

    Rasmus Paludans overvejelser om at blive katolik fik et endegyldigt dødsstød, da han kl. 09.30 om morgenen den 2. december 2016 havde et møde med katolsk sognepræst og generalvikar Niels Engelbrecht – manden med et hjerte af sten.

    Tidligere samme dag var Rasmus Paludans advokatkontor blevet udsat for groft politisk motiveret hærværk.

    Den 13. januar 2017 fik Rasmus Paludan sin ansatte jurastuderende til at optage en kort video af Rasmus i Mindelunden. Dette blev begyndelsen på den elektroniske avis Frihedens Stemme.

    Det første scoop blev optaget allerede den 25. januar 2017, da Rasmus Paludan iført jødisk kalot blev jagtet væk fra Folkets Hus på Nørrebro og fik kastet glas efter sig.

    Overfaldet med glas ved Folkets Hus:

    https://www.facebook.com/frihedensstemme/videos/1455355637854539

    Frihedens Stemme i Mjølnerparken:

    https://fb.watch/k1YqqxVeLG/

    Interview med Kim Møller:

    https://fb.watch/k1YxBB3Nvu/

    51 min
  • 7. Vermund var veninde med muslimen Sherin Khankan

    Efter den berømte "Floder af Blod"-tale valgte Nye Borgerlige København at opstille Rasmus Paludan til Borgerrepræsentationen. Efterfølgende valgte Mikkel Bjørn Sørensen og Peter Seier Christensen at presse Rasmus Paludan ud af Nye Borgerlige. Det blev kommunikeret via Anders Toft Hansen og Johannes Lumholt. Pernille Vermund selv var lidt "Den Vægelsindede" (et teaterstykke af Ludvig Holberg) og vidste vist ikke rigtigt, hvad hun skulle mene om det hele. Til gengæld mente hun, at islam gerne måtte være i Danmark, hvilket gav mening, når hun var barndomsveninde med muslimen Sherin Khankan.

    Hvad lå egentlig før talen?

    Enoch Powel holdt den 20. april 1968 sin berømte "Floder af Blod"-tale i Birmingham. Det var inspireret af denne tale, at Rasmus Paludan den 1. oktober 2016 holdt sin egen "Floder af Blod"-tale ved Mindeankeret i Nyhavn til en For Frihed-demonstration.

    Rasmus Paludans tale i sin helhed:

    »Jeg er meget glad for, at jeg har mulighed for at tale i dag. Det er sådan, at når jeg står her i dag, så står jeg med en meget stor grad af stolthed og ærefrygt, og det mener jeg sådan set også, at alle jer, der i øvrigt deltager i demonstrationen, også skal have. Det er jo sådan, at vi står her ikke i dag, fordi det er nemt. Vi står her til trods for, at det er svært. Og det kræver et vist personligt mod, at man gang efter gang møder op, selv om man bliver overfuset, man bliver forfulgt hjem, man bliver truet med vold. Alligevel møder vi op som en lille skare. Når det er, at krigen er vundet på et tidspunkt, så vil vi jo kunne se tilbage på, at vi har stået som nogle af de første i det store perspektiv, for det som åbenlyst var det rigtige.

    Men dertil vil jeg sige, at vi skal huske på, vi er jo ikke alene. Vi er ikke de eneste, som mener det her. Der er hundredetusinder af danskere, som mener præcist det samme. Men det er jo sådan, at krigen har mange fronter, og der kan være store fordele i, at man ikke afslører over for fjenden, hvordan man ser ud. Så mens vi står her i dag, så er der hundredetusinder, som sidder hjemme og klargør deres våben og øver sig på at ramme med deres rifler. Det er desværre nødvendigt, og nogle har altså valgt i dag at møde op for at være talerør for de mange, mange, som er hjemme og forbereder sig. Vi er, hvad man kan kalde toppen af isbjerget. Vi toppen af isbjerget, og de fremmede fjenders skib vil støde ind i isbjerget og synke. Og der er det vigtigt at huske på, at vi har ikke tænkt os at kaste redningsveste ud. Vi viser ikke de fremmede fjender nogen nåde af den simple årsag, at de ikke viser os nogen nåde.

    Før jeg fortæller mere om de fremmede fjender, som vi alle kender, så vil jeg fortælle lidt om, hvorfor at de mørkklædte blinde vejledere, der står ikke så langt fra os, fuldstændig har misforstået virkeligheden - også på punktet, vi taler om i dag. Det er jo ikke sådan, at fordi man råber og skriger og kalder folk grimme ord, at så er man nødvendigvis et bedre menneske. Faktum er, vi ønsker at hjælpe mennesker meget mere, end de ønsker at hjælpe mennesker. Vi ønsker at hjælpe mennesker, der hvor vi kan hjælpe flest mulige mennesker. Det vil sige der, hvor mennesker bor i deres egne lande. Og faktum er, at vi kan hjælpe mange, mange flere mennesker ved at hjælpe dem der, hvor de bor. I stedet vil vores blinde vejledere, de unge, forhutlede, mindre begavede mennesker hjælpe dem, der bliver bragt hertil af menneskesmuglere. De vil støtte kriminelle mennesker, der bliver bragt gennem ti sikre lande for at søge penge i Danmark. Hvordan kan det være en løsning på nogen form for humanisme eller medmenneskelighed.

    Derudover er der jo også Charles Darwin. Og hvis vi skal tage Charles Darwin, så er det jo sådan, at han har en vis mening om, hvordan menneskeheden skal udvikle sig. Og her stiller jeg følgende spørgsmål: Ville Darwin mene - hvis nogen skal dø, og nogen skal leve - at vi, der har udviklet et meget velfungerende, avanceret, højtudviklet...

    1 hr 27 min
  • 6. Racismen i Nairobi

    På vej hjem fra sin bestigning af Afrikas højestere bjerg Kilimanjaro nær Moshi i Tanzania blev Rasmus Paludan udsat for racisme i Jomo Kenyatta Lufthavn i Nairobi, som er Kenyas hovedstad. Det var nær afslutningen på en rejse, som havde bragt ham fantastisk natur og møde med de to store afrikanske lande Kenya og Tanzania. Dog også med en påmindelse om, hvor svært eller umuligt det er for forskellige folkeslag at lave i harmoni med hinanden det samme sted.

    1 hr 1 min
  • 5. Undervandsrugby og Kilimanjaro

    Rasmus Paludan fortæller, hvorfor han valgte at blive cand.jur. og advokat: for at hjælpe de svage! Verden er nemlig meget uretfærdig. Derfor er der behov for, at man hjælpe de svage! Hvis man er anklaget i en straffesag, så har man hele staten imod sig! Så er man svag! Rasmus fortæller også om, hvordan han begyndte til undervandsrugby 2010 for blandt andet at overvinde sin frygt for at dykke dybt ned på bunden i svømmehallen: en såkaldt kontrafobisk adfærd. I 2011 besteg Rasmus Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro på 5.895 meter. Han fortæller om sine oplevelser med stammerne i Kenya og Tanzania.

    37 min
  • 4. For Frihed og en engelsk modstandsmand

    Lørdag den 23. januar 2016 deltog Rasmus Paludan i sin første For Frihed demonstration. Den kendte engelske modstandsmand og aktivist Tommy Robinson (Stephen Christopher Yaxley-Lennon) var på besøg som taler. Dette blev begyndelsen på en rejse, hvor Rasmus Paludan skabte personlige relationer til andre patrioter. Selv da han blev forhindret adgang til et møde i Lars Vilks Komitéen på Christiansborg, fordi han (lovligt) havde medbragt en attrap, så blev resultatet faktisk, at han fik kontakt med kunstneren Uwe Max Jensen og efterfølgende fik ham frifundet i retten. Det hele kulminerede den 1. oktober 2016, da Rasmus Paludan til en For Frihed demonstration ved Mindeankeret i Nyhavn holdt sin berømte "Floder af Blod"-tale, hvor han bl.a. sagde de berømte ord: "Vores gader og stræder vil blive til floder af blod!"

    31 min
  • 3. Sygdommen på jurastudiet

    I 2015 var advokat Rasmus Paludan også ansat som ekstern lektor i civilprocesret på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Af sin godhed sagde han ja til også at vikariere et semester som undervisningsassistent i Tingsret. Det skulle han hurtigt komme til at fortryde! 5 jurastuderende med skader i sindet klagede over hans politiske overbevisning, og de ville have ham fyret. Dette blev kimen til hans politiske rejse.

    Hvorfor ville de have ham fyret, fordi han var modstander af, at europæiske kvinder blev voldtaget? Hvorfor var ungdommen blevet hjernevasket? Hvorfor troede danskerne, at alle i verden var som dem? Eller at alle i verden gerne ville være som danskere?

    Hans rejse tog ham forbi Lars Hedegaard, Flemming Rose, Søren Krarup og Lars Vilks, da han besøgte både Trykkefrihedsselskabet og Lars Vilks Komitéen.

    31 min
  • 2. Den spæde begyndelse

    Rasmus fortæller om sin optagelse i Hæren på uddannelsen til sprogofficer af reserven, om sine rejser og om begyndelsen på jurastudiet. Han berører også terrorangrebet den 11. september 2001 og den korte periode i efteråret 2000, hvor han boede og arbejdede i Stockholm. Hvornår begyndte Rasmus at blive kritisk over for islam?

    1 hr
  • 1. Intro: Rasmus Paludan er et overmenneske

    Rasmus Paludan fortæller, at han er et overmenneske, og at han ikke ser anledning til at benægte hvad og hvem, han er. Derefter om det kommende indhold i podcasten. Sluttelig rydder han nogle misforståelser af vejen og fortæller sandheden:

    • Han er stadig advokat (L).
    • Han er dansker og bor i Danmark.
    • Han har aldrig været i fængsel.

    21 min