To knuste æg i bakken med ti. En bakke jordbær, der smager af vand. En fiskefilet, der er slatten og vandet, i stedet for fast og saftig.

De fleste os har nok prøvet at komme hjem med en vare, der ikke levede op til den kvalitet, vi forventede - og følt den skuffelse, der følger med.

Min forskning undersøger, hvorfor kvaliteten af hellefisk nogle gange varierer - og hvad vi kan gøre ved det.

Der findes nemlig et fænomen i hellefisk kaldet 'jelly', hvor nogle hellefisks fileter er geléagtige og vandmandsagtige i stedet for fine og faste.

De her jelly-hellefisk udfordrer det grønlandske fiskeri, og det er et problem. For cirka en tredjedel af alle hellefisk fanges i grønlandske farvande og eksporteres til hele verden.

Med fiskefingre og videnskabelig metodik forsøger jeg at blive klogere på, hvad jelly-hellefisk egentlig er for en størrelse.

Og om der findes nogle værktøjer, der kan forbedre sorteringen af de bløde fileter i fiskeriet på de kolde breddegrader.

Nogle husker sikkert de populære reklamer fra 90'erne, hvor Minna serverede frisk fisk for sin kræsne husbond, Gunnar (ellers kan du se dem her).

Her 30 år senere holder Gunnars punchline: "Det ik' så ringe endda" stadig. For trods sit aparte udseende scorer hellefisken topkarakter i køkkenet og på verdensmarkedet.

Hellefisken lever i de kolde, dybe have i nord. Den har et glubsk udseende, med to store øjne på oversiden, og et gab fyldt med sylespidse tænder.

Den kan tåle både plus- og minusgrader og er en opportunistisk jæger, som ikke går af vejen for lidt kannibalisme - ud over krebsdyr, blæksprutter og torsk ryger mindre hellefisk også ned, hvis de er så uheldige at passere ved spisetid (få flere hellefisk-facts i faktaboksen).

I Grønland udgør fisk- og skaldyr over 90 procent af landets eksport. Hellefisken er den næstmest eksporterede art, kun overgået af koldtvandsrejer.

I 2023 lå Grønlands indhandlede fangster af hellefisk på 33.400 tons. Det svarer til cirka 1/3 af de totale, globale fangster.

Grønland er altså en stor spiller på verdensmarkedet for hellefisk, og fiskeriet udgør en samfundsøkonomisk bærebjælke.

Det er også én af grundene til, at Royal Greenland er med til at støtte min forskning i denne vigtige fiskeart (se faktaboksen).

Af samme årsag er det vigtigt hele tiden at se på, hvordan fiskeriet kan optimeres.

Fænomenet jelly-hellefisk, som jeg beskæftiger mig med, ved man ikke så meget om, men der er stor interesse i at blive klogere, fordi 'jelly-fileter' regelmæssigt dukker op i fangsterne, udfordrer kvalitetssikringen og kan koste reklamationer og madspild.

I 2024 var jeg med i Grønlands ph.d.-cup, Paasisavut. Her forsøgte jeg at beskrive, hvordan det føles at få en jelly-filet på gaflen (se herunder).

Den kedelige konsistens er dog ikke det eneste problem.

Min forskning har vist, at jelly-fileter har en anderledes næringssammensætning end normale fileter, og det har stor betydning for filetkvaliteten:

Normalt er fedtindholdet i hellefisk 10-13 procent, men i jelly-fiskene er den meget lavere - nogle gange under én procent! - og vandindholdet er højere. Det giver fileterne det her blævrede, vandmandsagtige udseende.

Samtidig er muskelfibrene nedbrudte, og der er derfor meget lidt tyggemodstand i en jelly-filet.

Det lave fedtindhold forringer smagsoplevelsen, og på grund af det høje vandindhold er der et stort svind ved optøning og tilberedning - i gennemsnit 20 procent mere end normale fileter, men i nogle tilfælde helt op til 50 procent.

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) vurderer, at cirka 35 procent af verdens fiskebestande overfiskes.

En lige så stor en procentdel af alle fiskeprodukter går tabt undervejs i den globale forsyningskæde på grund af håndteringsfejl og brud på kølekæden.

Jelly-fileter er givetvis ikke den største udfordring for verdens fiskerier.

Men det kan forårsage mærkbare tab, hvis der bruges ressourcer på forarbejdning og distribution af fiskeprodukter, som i sidste ende kasseres.

Øget viden om jelly-hellefisk er n...