I dag har mange højreradikale aktivister og forfattere som det naturligste i verden et globalt udsyn. De netværker ikke alene tværs af landegrænser, men formulerer tilmed deres politiske mål med reference til mange af de samme teorier og ideologiske tænkere. Denne internationale orientering er i høj grad muliggjort at det forarbejde, som det højreradikale forlag Arktos har lavet. Ved at udgive højreradikal litteratur fra hele Vesten på engelsk har de således lagt fundamentet for en fælles politisk, teoretisk og strategisk referenceramme. For forlaget har målet hele tiden været at holde ilden i live til den dag kommer, hvor højreradikalismen igen kan gøre sin genkomst.    Gæst: Carol Schaeffer, journalist og senior fellow ved Atlantic Council’s Europe Center.   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede.

Rygterne har længe svirret om den russiske højreradikale tænker Alexander Dugin. I vestlige medier er han flere gange blevet beskrevet som en slags chefideolog for Putins styre. Nogle har endda sammenlignet ham med den russiske mystiker Rasputin, der var mistænkt for at manipulere med Ruslands sidste tsar-familie. Og det vækker bekymring, for Dugin er en geopolitisk hardliner, som har argumenteret for en endnu hårdere kurs, når det kommer til krigen i Ukraine. Men er det retvisende, når den russiske tænker omtales som ”Putins hjerne” i vestlige medier? Hvor stor er Dugins indflydelse reelt i Rusland? Og hvilken rolle spiller han på den globale radikale højrefløj?   Gæst: Marlène Laruelle, professor i statskundskab ved Luiss University.   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede.

I efteråret 2025 blev danskerne bekendt med et begreb, de fleste af dem ikke havde hørt før: "Remigration". Anledningen var en storstillet SoMe-kampagne fra Dansk Folkeparti, hvor det højrenationalistiske parti krævede, hvad de kaldte massive hjemsendelser. Store højrenationalistiske partier i andre lande såsom AfD, FPÖ og VOX har ligeledes omfavnet begrebet. Men hvad betyder remigration mere konkret? Hvem er det, der skal ud, hvor skal de tage hen, og hvilke midler skal tages i anvendelse for at få det til at ske? Det er der mange, der har haft svært ved at få tag om.   I dette afsnit kigger jeg nærmere på begrebet remigration og forklarer, hvordan den radikale højrefløj fik dens vigtigste mærkesag på den politiske dagsorden.   Citater indtalt af Mikkel Andersen og Lotte Thomsen   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede.

I de senere år er højreradikale aktivister i stadigt højere grad blevet internationalt orienteret. En af frontløberne for denne tendens er østrigeren Martin Sellner. Under Sellner lederskab udviklede den højreradikale bevægelse Generation Identitær sig på få år fra at være en ungdomsafdeling for en ubetydelig fransk bevægelse til at blive en pan-europæisk alliance med afdelinger i flere af kontinentets lande. Målet var at skabe en bevægelse med et præsentabelt image, som var i stand til at gøre højreradikale positioner stuerene i den brede offentlighed.   I starten af 2020'erne begyndte denne drøm dog at smuldre mellem hænderne på Sellner. I en lang række lande kollapsede Generation Identitær under vægten af dens mange skandalesager. Selv dens allierede holdt op med at tro på bevægelse. I de senere år er det på mirakuløs vis lykkedes Sellner at lave et comeback med en ny pan-europæisk identitær alliance. Denne gang er der dog tale om en langt mere broget og yderligtgående alliance, som risikerer at true Sellners mainstream-aspirationer.     Men hvordan formåede Sellner at skabe dette pan-europæiske netværk? Hvorfor har det internationale samarbejde været så vigtigt for ham? Og hvilke udfordringer har det givet for den identitære bevægelse? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for dette afsnit, som handler om Martin Sellners mangeårige forsøg på at skabe en højreradikal internationale.   Citater er oplæst af Mikkel Ahlberg Andersen Gæst: Anita Nissen, postdoc ved Aalborg Universitet   Denne podcast er baseret på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Den kan købes her.

I de senere år har højreradikalismen gjort sin genkomst i den vestlige verden. Men hvorfor oplever højreradikale idéer en fornyet popularitet netop nu? Mathias Hee Pedersen har beskæftiget sig med moderne højreradikalisme i de sidste otte år og har skrevet en bog og flere artikler om emnet. I denne podcast ser han nærmere på den nye radikale højrefløjs gentænkning af højreradikalismens ideologiske og strategiske arv og forklarer, hvordan de formåede at generobre den politiske dagsorden efter at have været udelukket fra det gode selskab i mere end et halvt århundrede. Podcasten tager udgangspunkt i Hees bog ”Fascister i Fåreklæder – Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, som udkom i 2021 på forlaget Baggrund. Undervejs får Hee besøg af en række eksperter på området, som belyser emnet fra forskellige vinkler.

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig. Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare gammel nazistisk vin på nye flasker?   I dette afsnit stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder.   Citater oplæst af Mikkel Andersen   Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.   Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager   Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.   Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager   Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

1968 står i dag som et af de mest skelsættende årstal i moderne historie. De fleste husker det som året, hvor studenteroprøret brød ud i lys lue, antændt af en ny venstreradikal strømning kendt som Det Nye Venstre. Færre ved dog, at der samme år opstod en anden politisk strømning på den modsatte fløj, som med inspiration fra 68'er-venstrefløjens teoretiske og aktivistiske drejebog satte sig for at redefinere højreradikalismens ideologi og strategi: en strømning vi i dag kender som Det Nye Højre. Ifølge strømningens hovedtænker, Alain de Benoist, skyldtes den radikale højrefløjs politiske marginalisering, at de kulturelle idéer, som understøtter højreradikal politik, var blevet tabubelagt. Ønskede den radikale højrefløj at få dens politik igennem, måtte den først vinde kampen på det kulturelle og værdimæssige område. I dette afsnit af Paradigmeskiftet kigger jeg nærmere på Det Nye Højres idéer, og hvordan de har formet vor tids højreradikalisme.   Gæst: Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)   Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

Den pan-europæiske ungdomsbevægelse Generation Identitær er den måske mest indflydelsesrige højreradikale bevægelse i nyere tid. Med tydelig inspiration fra venstrefløjens aktivistiske værktøjskasse forsøger bevægelsen at gøre højreradikalismen "stueren". I dette afsnit får jeg besøg af den danske forfatter og journalist Rasmus Hage Dalland. Få udenfor bevægelsen har været så tæt på Generation Identitær som Dalland. I 2 år rejste han gennem Europa for at møde de unge identitære aktivister, og i 2018 udgav han reportagebogen Identitær om sine oplevelser. Jeg snakker med Dalland om det indtryk, han fik af bevægelsen.   Gæst: Journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland   Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".