Forestil dig, at du langsomt vågner op på en hospitalsstue til lyden af bip fra en hjertemonitor.

En læge kommer ind på stuen og stiller sig ved din side. Hun tager dig i hånden, og beder dig om at klemme til. Du forsøger, men din hånd lystrer ikke. Du prøver at forklare det til lægen, men ordene udebliver.

Mange patienter med alvorlige hjerneskader befinder sig i en tilstand, der kaldes 'skjult bevidsthed'.

Som navnet antyder, er disse patienter bevidste om sig selv og omgivelserne, uden at folk omkring dem kan se det. Derfor kan man nemt tro, at de er helt bevidstløse.

I et nyt studie har forskere udviklet et computerprogram, der kan aflæse mikroskopiske bevægelser i ansigtet og på den måde opspore patienter med skjult bevidsthed.

SeeMe, som programmet hedder, var for eksempel i stand til at registrere patienters forsøg på at åbne øjnene og bevæge munden. I gennemsnit opdagede programmet disse tegn henholdsvis 4,1 dage og 8,3 dage før lægerne.

"Jeg blev glad, da jeg så resultaterne," siger Sima Mofakham, der er lektor ved Stony Brooks University og hovedforfatter til studiet.

"Det fik mig til at tænke, at vi måske er på sporet af noget, der kan bruges på intensivafdelinger i fremtiden."

Begejstringen deles også af Daniel Kondziella, der er professor i neurologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet:

"Resultaterne er ikke overraskende, men studiet er utrolig flot udført - og det første studie af den slags."

Første gang forskere påviste skjult bevidsthed var i 2006. Patienten var en 23-årig britisk kvinde, der havde pådraget sig en traumatisk hjerneskade efter et trafikuheld.

Fem måneder senere var hun stadig ikke til at komme i kontakt med.

Hun fik stillet diagnosen 'vegetativ tilstand', fordi hendes krop fulgte en cyklus mellem vågenhed og søvn. Hun vekslede mellem at have åbne og lukkede øjne, men udadtil reagerede hun ikke, når lægerne undersøgte hende.

Hjerneforskeren Adrien Owen og hans kolleger fik den idé at undersøge hendes hjerne i en funktionel MR-scanner.

Mens hun lå i scanneren, bad de hende om at forestille sig, at hun spillede tennis, og pludselig så de øget aktivitet i det supplerende motoriske område, som spiller en vigtig rolle i at planlægge bevægelser.

Det tydede altså på, at kvinden forstod opgaven og fulgte den. Derfor konkluderede forskerne, at hun var ved bevidsthed. Resultatet vakte stor opsigt, for det indikerede, at nogle komapatienter bliver fejldiagnosticeret.

Det næste spørgsmål var, hvor mange komapatienter, der befinder sig i denne oversete tilstand.

I 2019 lød opgørelsen på 15 procent. Men i 2024 blev der lavet et stort internationalt studie med 353 hjerneskadede personer med bevidsthedssvækkelse, som viste at cirka 1 ud af 4 faktisk var ved skjult bevidsthed.

Det er dyrt at bruge en hjernescanner, og nogle bevidsthedssvækkede patienter er for svage til at blive flyttet hen til maskinen. Derfor leder forskere i disse år efter enklere metoder til at finde tegn på skjult bevidsthed.

"Den løsning, vi kom frem til, var at lave en objektiv måling af bevidsthed ved at bruge et computerprogram med visuel genkendelse i meget høj opløsning," siger Sima Mofakham, der er hovedforfatter til det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Communications Medicine.

Forskerne satte et kamera ved sengekanten, som filmede ansigtet på 37 ikke-responsive patienter, mens de blev bedt om at følge en kommando, der blev stillet gennem en højtaler:

"Åbn dine øjne", "smil" og "ræk tungen ud", lød opgaverne for eksempel.

Computerprogrammet SeeMe registrerede bittesmå ændringer i afstanden mellem hudporer i ansigtet. Det vil sige bevægelser, der sker helt ned til 0,2 millimeter.

Patienterne blev bedt om at udføre hver opgave ti gange, og hvis programmet registrerede tre positive forsøg, mente forskerne, at patienten var responsiv: Med andre ord havde patienten skjult bevidsthed.

"Vi var i stand til at registrere øjenbevægelser 4,1 dag før klinikere, og mundbevægelser opdagede vi 8,3 dage før," siger Si...