Sig det højt med Lissa Paustian

Paulina Lykke


Listen Later

Paulinas spiseforstyrrelse starter allerede som 13-årig. Da en voksen kommenterer på hendes appetit juleaften 2004, sker der noget indeni. Kort efter kaster hun maden op for første gang – og det bliver begyndelsen på en bulimi, der følger hende i årevis. Udadtil smiler hun og virker velfungerende, men bag facaden kæmper hun med angst, selvhad og ensomhed. Hun tør ikke lukke nogen ind i de mørkeste rum, for hun er bange for, at sandheden vil få folk til at forsvinde.

Samtidig kæmper Paulina med angst, og spiseforstyrrelsen bliver en måde at få kontrol over en krop og et sind, der ellers føles uforudsigeligt. Da hun som 24-årig bliver gravid, bliver hendes krop pludselig genstand for andres kommentarer. Hun får komplimenter for sin “pæne” graviditet, og det fodrer spiseforstyrrelsen. Hun gør alt for ikke at tage på, og indeni vokser følelsen af skam og af ikke at kunne leve op til det billede, andre har af moderskabet.

I denne episode fortæller Paulina ærligt og sårbart om moderskab, angst og kampen for at finde sig selv i en krop, hun gennem mange år har været i krig med. Hun sætter ord på bagsiden af mormedaljen – som ikke kun er beige og lyserød – og på, hvordan det var at tage kampen op med de idealer, hun selv er vokset op med. I dag bruger hun sin stemme til at bryde med perfekthedskulturen. For som hun selv siger: Kroppen er ikke nødvendigvis lykkelig, fordi den er tynd.

Hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp, er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her for dig. Vi tilbyder anonym og gratis rådgivning. Ring på 7010 1818 eller skriv på spiseforstyrrelse.dk/raadgivning.

Medvirkende: Paulina Lykke
Vært: Lissa Paustian
Tilrettelæggere og redaktører: Fie Mørch Colding & Oline Bagi Bech

Udgivet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Produceret af Kontekst & lyd

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Sig det højt med Lissa PaustianBy Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade