Bogfolk

Peder Frederik Jensen: »Sammenbruddet venter forude. Det kan ikke lade sig gøre at fortsætte på den her måde«

09.07.2020 - By PolitikenPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

41-årige Peder Frederik Jensens nye roman, ’Det Danmark du kender’, stiller skarpt på den hårde underklasse på Lolland, som lever i et helt andet univers end murstensmillionærerne«. Han skriver om den fattigdom, som præger livet på og omkring roemarkerne, som de »privilegerede navlepillere« fortrænger. Men han peger også på den håbløse situation landbruget er havnet i. Både dyb fattigdom og armod og vores problematiske forhold til naturen er temaer i romanen. Danmarks højt besungne landbrug kalder han »effektiviseret, kulturløst og døende« og fortsætter: »Sammenbruddet venter forude. Mette Frederiksen siger vi stadig er et landbrugsland, men der kommer et opgør med det snart, det må der gøre, det kan ikke lade sig gøre at fortsætte på den her måde«. Når Danmarks gule veste, og hans roman er fuld af gule refleksveste, rejser sig får opgøret med landbrugets svineri følgeskab af social protest, siger Jensen også i Bogfolk. Da podcasten Bogfolk begyndte for fem år siden havde jeg Peder Frederik Jensen i studiet, og da skældte han sine romankolleger ud for at beskæftige sig med føleri. I den seneste udgave af Bogfolk kan du høre, hvordan han ser på litteraturen nu og hvordan han ser sin opgave. I romanen fletter han fire liv sammen. Avisbuddet Niels, borgmesteren Morten, Mortens elskerinde Sigrid, som er arving til en gård og lastbilchaufføren Frank. »Jeg er optaget af hvordan uligheden sætter sig i mennesker. Egentlig burde vi være lykkelige i et land som Danmark, men der er masser af utryghed«, siger Peder Frederik Jensen, der også forklarer hvorfor han som romanforfatter tog et job som taleskriver for miljøminister Lea Wermelin.

More episodes from Bogfolk