
Sign up to save your podcasts
Or


I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse taler vært Flemming Linnebjerg med Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, om klimaets betydning for bolighandler.
De diskuterer Middelfart Sparekasses nye klimarapport, som bruges til at rådgive boligkøbere om klimarelaterede risici som oversvømmelser og stigende grundvand. Rapporten er ikke juridisk bindende, men giver købere vigtig viden. Kim forklarer, hvordan rapporten indhentes, og hvorfor klima nu spiller en større rolle på boligmarkedet.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på fællesøkonomi og penge i parforholdet.
Christian Barslund, privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Fredericia, er i studiet og deler sine egne erfaringer. Han forklarer desuden om forskellige modeller og vigtigheden af tillid, åbenhed og klare aftaler, samt hvordan man håndterer uenigheder og juridiske spørgsmål.
Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, har i lyset af de aktuelle renter inviteret sig selv i studiet for at forklare Flemming Linnebjerg og lytterne lidt om mulighederne for at konvertere et fastforrentet 5% lån til et 3,5% lån.
De taler om, hvem der bør overveje at omlægge deres lån, de tilgængelige muligheder, og hvordan visse boligejere kan drage fordel af at konvertere netop nu.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse taler vært Flemming Linnebjerg med rådgiver Alexandra Jakobsen om vigtigheden af personforsikringer ud over almindelig pensionsopsparing.
Sammen gennemgår de, hvordan forsikringer som tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og livsforsikring kan sikre økonomisk tryghed ved sygdom, ulykker eller død.
Der sættes desuden fokus på børneforsikringer og behovet for at tilpasse dækningen til familiens situation.
Episoden opfordrer til dialog med rådgivere og familie for at sikre, at man er korrekt dækket og undgår ubehagelige overraskelser.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse varmer vært Flemming Linnebjerg op til at holde sommerferie i det franske, men har han styr på det hele? Bøger og badebukser har han pakket. Men, hvordan er det nu lige med betalingskort i udlandet?
Hvordan kan Flemming og lytterne sikre sig, at der ikke er nogen slinger i valsen, når lejebilen skal betales, eller dankortet driller på en restaurant?
Linda Holmer fra Middelfart Sparekasse har svarene og giver praktiske tips og gode råd til en tryg og problemfri ferie.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse gør Flemming Linnebjerg sig overvejelser om at tage hele familien med på en drømmerejse til Caribien.
Men hvad gør man, når pengene ikke står på opsparingen? Kan det være en løsning at tage et forbrugslån? Det spørger han privatrådgiver Pernille Tolstrup om.
Hun gør både Flemming og lytterne klogere på forbrugslån, deres betingelser – og hvad lånene kan bruges til.
Pernille Tolstrup understreger behovet for at vurdere sin økonomiske situation grundigt, før man tager et forbrugslån.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på børneopsparinger.
Alexandra Jakobsen, der er privatrådgiver i Middelfart Sparekasse i Kolding - og mor til to, deler sin viden om, hvordan man kan oprette en børneopsparing og de skattemæssige fordele ved denne form for opsparing.
Hun forklarer om mulighederne for at investere pengene for at opnå et højere afkast, så opsparingen vokser frem til den dag, barnet får den udbetalt.
Og så kommer Flemming og Alexandra ikke mindst ind på, hvordan man kan klæde sit barn på til den dag, opsparingen frigives, så den ikke bare bliver klattet væk i ungdommelig kådhed.
I denne episode af Pengepod'en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på friværdi. Har vi alle en friværdi - og kan vi bruge den, som vi vil? Hvor kommer friværdien egentlig fra?
Kim Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse, tager tålmodigt Flemming i hånden og fører ham sikkert i mål.
I denne episode af Pengepod’en fra Middelfart Sparekasse bliver Flemming Linnebjerg sammen med lytterne klogere på, hvad leasing er for en størrelse.
Hvad er leasing overhovedet? Er det ikke bare det samme som at leje? Hvornår giver det mening at lease? Hvad kan man lease? Kan man lease sin ægtefælle? Det er blot nogle af de spørgsmål, som rumsterer i Flemmings hoved.
Christian Dam Larsen, kundechef ved Leasing Fyn, er manden med svarene.
From the publisher's feed