
Sign up to save your podcasts
Or


De globale aktier har det rigtigt godt, og investorerne kan glæde sig over høje afkast år til dato. Men i Mellemøsten buldrer krigstrommerne, væksten i Europa skuffer, og forude venter et amerikansk præsidentvalg, hvor udfaldet er umuligt at forudsige. Hvad betyder alt det for de finansielle markeder? Nordeas chefstrateg Josephine Cetti er i studiet og giver os både en status på aktiemarkedet lige nu og sin vurdering af det kommende kvartal.
I fredags kom den amerikanske jobrapport også kaldet "Kongetallet", der blandt andet fortæller hvor mange jobs der er blevet skabt i verdens største økonomi.
Josephine Cetti, der er chefstrateg i Nordea, fortæller hvad det betyder for dine penge.
Vi går den kølige tid på året i møde, men på boligmarkedet er der lunt og rart. Der er gang i handlerne, og der er gang i renterne på både bolig- og realkreditlån. Sammen med ejendomsmægler Henrik Larsen fra danbolig i Holbæk og Lise Nytoft Bergmann, Nordeas egen boligøkonom, ser vi på, hvilke typer boliger, der bliver handlet, hvordan man kan finansiere sin nye bolig, og så runder vi også renter og konverteringer.
Der er stadig store udsving på aktiemarkederne, hvor navnlig tech-aktierne står for skud. Det er som om, at aktiemarkedet ikke helt har fundet sine ben efter turbulensen i august. Men hvad er grunden til den store nervøsitet, og hvad holder investorerne navnlig øje med lige nu? Det svarer chefstrateg i Nordea Josephine Cetti på i denne episode af PengePulsen.
Tre faktorer skabte i starten af august den perfekte storm på de globale aktiemarkeder. Hvad var de, og hvordan bør du som investor reagere på så voldsomme udsving? Seniorstrateg Simon Kristiansen er i studiet og giver dig værdifuld indsigt i markedets dynamik og gode råd til, hvordan du bedst navigerer i turbulente tider.
Inflation og renten er stadig hotte emner for investorerne. I sidste uge fik vi så langt om længe den første rentenedsættelse fra ECB i mange år. Men hvad betyder det egentlig for henholdsvis boligejere og aktiemarkedet? Det svarer Nordeas chefstrateg Josephine Cetti på i dette afsnit af pengepulsen, hvor vi også kommer ind på emner som amerikansk valg og Nordeas forventninger til aktiemarkedet fremadrettet.
Alle tænker på et tidspunkt over, hvordan tilværelsen som pensionist mon bliver? Hvordan skal dagligdagen se ud, er der penge nok, bliver det meningsfuldt, eller kommer jeg til at savne mit gamle liv?
Svarene er ikke længere, som de var, da mange gik på pension fra et langt og ofte opslidende job. I dag er mange seniorer både friske, yngre og med mange gode år foran sig. Så hvordan får man tilrettelagt en god seniortilværelse både mentalt og økonomisk? Og hvordan får man rettet op på det, hvis forventningerne ikke levede op til virkeligheden?
Det vil chefkonsulent fra virksomheden en3karriere Poul-Erik Tindbæk og pensionsspecialist Betina Grimstrup fra Nordea give deres bedste bud på i dette afsnit. Vært Pernille Dehn stiller spørgsmålene.
Efter to kvartaler i træk med meget flotte afkast, faldt aktiekurserne i april – for så kort efter at genvinde en del igen. Hvorfor ser vi de her forholdsvis store udsving, og er det noget, investorerne skal til at vænne sig til? Få svaret i dette afsnit af PengePulsen, hvor Nordeas seniorstrateg Simon Kristiansen giver sin vurdering af tilstanden på investeringsmarkederne.
Siden Irans angreb på Israel i weekenden har investorerne rystet en anelse på hænderne, men betyder det, at vi nu skal se faldende kurser på aktiemarkederne? Det får du svaret på i denne PengePulsen Special, hvor chefstrateg Josephine Cetti er hoppet i studiet sammen med vært Pernille Dehn for at give dig en hurtig opdatering – og et godt råd til, hvordan du skal forholde dig som investor.
Årets første kvartal gik over al forventning set med investorbriller. Men hvad ligger bag det nuværende aktieopsving, og hvad sker der i det kommende kvartal: Skal vi sænke forventningerne eller fortsætter aktieopturen?
Lyt til dette afsnit af PengePulsen og få chefstrategens vurdering og forventninger.
From the publisher's feed