Peter Læser Pontoppidan

Peter Læser Pontoppidan

By Peter LauritsenArtsBooks
Download on the App Store

Peter Læser Pontoppidan episodes

  • Afsnit 9: Skyer

    Skyer er en novellesamling, der kort sagt beskriver de implikationer, som en polariseret storpolitisk strid har for helt almindelige mennesker. Og derfor møder vi bønderne, der holder af demokratiet, men som ikke for alvor vil kæmpe for det. Vi møder den revolutionære, unge mand der skuffet må konstatere, at oppositionen har mange ord og meget lidt handling. Og vi møder de to gode venner, der må konstatere, at den politiske strid også ødelægger deres venskab. Skyer udkom i 1890, men dens nutidige relevans er klar. Også i dag har vi politik, der splitter og folk, der er passive.

    Nøgleord

    Frihed

    Provisorietiden

    Polarisering 

    Meget snak, ingen handling

    Danskhed

    Citater

    "Hvis noget for alvor skal ændres, skal magten trues, men det kræver en reel vilje til frihed." 

    "Skyer er en undersøgelse af kultur, både den nationale og den politiske." 

    "Den analyse kunne man bruge sidst i 1800-tallet, men man kan sandelig også bruge den i dag, hvor vi jo også har et demokrati, der er truet, og en politik, der splitter."

    Litteratur

    Lauritsen, Peter (2020): Hvad skal det nytte? På sporet af Estrups demokrati. Gads forlag.

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    23 min
  • Afsnit 8: Spøgelser

    Spøgelser er en underlig bog, der faktisk minder lidt om en gammel ridderroman. Efter sin fars død flytter en ung pige ind på en herregård, hvor hun skal fungere som en form for selskabsdame for den gamle grevinde. Pigen er ulykkelig, men langsomt går sorgen over i kærlighed, for på gården bor der – heldigvis – også en ung greve. De to unge mennesker skal dog en del igennem, før de endelig kan forenes. Ikke mindst skal de have gjort op med fortidens spøgelser… Selvom bogen ikke er helt god, er den alligevel interessant. Det skyldes først og fremmest, at Pontoppidan lancerer et syn på fattigdom, der er noget anderledes, end det vi tidligere har mødt. I Spøgelser er fattigdom ikke kun materiel forarmelse, men også mangel på kærlighed og fællesskab.

    I dette afsnit diskuterer vi Spøgelser, ser på anmeldelser og vurderer bogens nutidige relevans. Og så tager vi på rundtur i Horns Herred for at besøge steder, der har betydning for Pontoppidans forfatterskab.

    Nøgleord

    Kærlighed

    Psykisk og social fattigdom

    Spøgelser

    Herregårdsmiljø

     

    Citater

    "Uanset om Pontoppidan vil det eller ej, så findes Spøgelser ude i verden".

    "Han var iført inkahue og spillede Amazing Grace på panfløjte".

    Litteratur

    Behrendt, Flemming (1999): Efterskrift. I Pontoppidan, Henrik:  Smaa romaner 1885-1890. Borgen.

    Larsen, A.E. (1988): Henrik Pontoppidan. Liv og Vilkår. Et Landbosamfund for 100 år siden. Dansk Historisk Håndbogsforlag.

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    24 min
  • Afsnit 7: Isbjørnen

    Thorkild Asgur Ejnar Fredrik Müller har tilbragt det meste af sit voksenliv i Grønland, men på sine ældre dage kommer han tilbage til Danmark for at blive præst. Han er uortodoks og upoleret og gør tingene på sin helt egen måde. Det gør ham populær i starten, men det bliver også hans undergang. Historien om Isbjørnen er endnu et eksempel på Pontoppidans kritik af præsteskabet, ligesom bogen afslører, Pontoppidans forbehold over for ”visdommen i folket.”

    I dette afsnit præsenterer vi Isbjørnen, vi ser på datidens anmeldelser og på bogens relevans i dag. Dagens emne er Pontoppidans syn på præster – et emne som den store forfatter havde ret stærle meninger om.

    Nøgleord
    Fritsvævende præster

    Natur

    Folkestemninger

    Grønland

    Citater

    "I har de Tyranner, som I fortjener."

    "Det er ikke sandt, at jeg har hånet kirken … men de hinanden forkætrende præster har jeg betegnet som en landeplage, en Guds straf."

    "Folket er lunefuldt og sladdervornt, og det frisind, vi taler så meget om, ser man kun i glimt."


    Litteratur

    Pontoppidan, Henrik (1914): “Kirken og dens mænd. Et foredrag.” Gyldendalske Boghandel. 

    Raahauge, Anders (2023): "Pontoppidans præster. Henrik Pontoppidan mellem Kirkegaard og Nietzsche.” Forlaget Fønix.

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    23 min
  • Afsnit 6: Fra Hytterne

    I dette afsnit tager vi fat i en af Pontoppidans mest berømte bøger nemlig Fra Hytterne, der udkom første gang i 1887. Utallige gymnasieelever (og mange andre) har læst sig gennem en eller flere af bogens noveller, der endda citeres af det udvalg, der har lavet den såkaldte litteraturkanon. Og Fra Hytterne er da også en fremragende bog. Den er måske lidt dyster i perspektivet, men netop det dystre hører med i en realistisk beskrivelse af landbobefolkningens dagligdag i 1880erne.

    Udover analyser og anmeldelser vender vi også Pontoppidans position som social indigneret forfatter. Der er således ingen tvivl om, at han valgte side til fordel for dem nederst i samfundspyramiden - men der er heller ingen tvivl om, at Pontoppidan er så meget mere end en forfatter med socialpolitiske ambitioner.

    Nøgleord
    Social indignation
    Fattigdom 
    Litteraturkanon
    Noveller i verdensklasse
    Mette Frederiksen

    Citater
    "Frihedens - fremskridtets - humanitetens århundrede"
    ”Det var især de Fattiges Kaar, der optog mig og gav mig en Del at tænke paa. Den ulige Fordeling af Livets Goder var bleven et Problem for mig.”
    "Mennesker, der har slidt og slæbt hele deres liv, bliver behandlet dårligt og uværdigt, når de endelig har brug for fællesskabets hjælp."


    Litteratur
    www.henrikpontoppidan.dk
    Bent Haugaard Jeppesen: Henrik Pontoppidans samfundskritik. Studier over den sociale debat i forfatterskabet. Vintens Forlag, 1977.



    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    26 min
  • Afsnit 5: Mimoser

    Mimoser er fra 1886, og romanen har fået sin titel fra de sarte planter, der trækker sig sammen, når man rører ved dem. I bogen er det først og fremmest kvinderne, der er mimoser. Når de bliver svigtet, vender de sig væk fra verden og ind i sig selv. Men heller ikke mændene er stærke og standhaftige. Godt nok er de handlekraftige og udfarende, men deres integritet er porøs. Mimoser kan ses som et indlæg i den såkaldte sædelighedsfejde – en vigtig debat, der handlede om sex, ægteskab og frihed. Netop sædelighedsfejden er dagens emne.

    Nøgleord
    Kvinder og mænd
    Ægteskab
    Utroskab
    Frihed
    Sædelighedsfejden

    Citater

    "Selvom det ikke er svært at identificere sædelighed som bogens tema, så er det straks sværere at finde ud af, hvad der egentlig er dens budskab"

    "I følge den dominerende, borgerlige moral hørte sex til i ægteskabet"

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    23 min
  • Afsnit 4: Ung Elskov

    Romanen Ung Elskov (med undertitlen ”Idyl”) handler om pigen Martha og hendes møde med både den lyse og den mørke erotik. Det er den sidste, der vinder, og da Martha må erkende, at hendes liv er dømt til at blive defineret af mænd, indtræffer katastrofen. Ung Elskov er en rigtig god bog, men den starter med en tung og meget lang naturbeskrivelse – og netop Pontoppidans beskrivelser af natur er det emne, som vi tager op i dette afsnit.

    Nøgleord
    Pigeliv
    Erotik
    Overgreb
    Patriarkatet
    Naturbeskrivelser

    Citater

    "Nej, Ung Elskov er en bog, der beskriver et patriarkalsk samfunds overgreb på en ung kvinde"

    "Naturen er dag og nat, lokkende og frastødende, hyggelig og uhyggelig, hemmelighedsfuld og åbenbar, ligesom den er fyldt af både erotik og død"



    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    22 min
  • Afsnit 3: Landsbybilleder

    Landsbybilleder udkom i 1883, og den indeholder fem noveller. I dette afsnit koncentrerer vi os om en enkelt, nemlig den der hedder En Kjærlighedshistorie: To veninder bliver gift - den ene af ren kærlighed, den anden i noget der ligner et tvangsægteskab. Overraskende nok er det den sidste, der får det lykkeligste ægteskab. Vi diskuterer, vurderer og anmelder novellen, ligesom vi ser på datidens modtagelse af bogen. Dagens emne er det moderne gennembrud, som Henrik Pontoppidan var en af de fremmeste eksponenter for.

    Nøgleord
    Sværmerisk vs. praktisk kærlighed
    Frihed og lykke
    Livet på landet
    Det moderne gennembrud
    Georg Brandes

    Citater

    "En ung mand, kun 29 år gammel, går op på auditoriets talerstol. Og så starter han en revolution. Hans fokus er på litteraturen, men i virkeligheden handler det om at modernisere Danmark"

    "Kan det passe? Altså, kan det virkelig passe, at Pontoppidan – en af de mest markante forfattere i det moderne gennembrud - i virkeligheden er en konservativ dødbider?"

    Kilder

    Martin Zerlang: Det moderne gennembrud: https://lex.dk/det_moderne_gennembrud

    www.henrikpontoppidan.dk


    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    25 min
  • Afsnit 2: Sandinge Menighed

    Sandinge Menighed udkom i 1883 og er Pontoppidans første (korte) roman. Vi følger den unge Boel og hendes forsøg på at blive en del af den grundtvigianske bevægelse. Forsøget mislykkes, og i det hele taget er bogen en harsk kritik af den åndelige vækkelse (eller oprustning), som rullede ud over landet sidst i 1800-tallet. Udover analyser og anmeldelser af selve bogen tager vi i dette afsnit fat i et markant kendetegn ved Pontoppidan som forfatter: Han ændrede væsentligt i sine tekster mellem de forskellige udgaver. For Sandinge Menigheds vedkommende betyder det blandt andet, at bogen slutter på én måde i førsteudgaven og på en anden måde i andenudgaven.

    Nøgleord
    Grundtvigianisme
    Åndelig vækkelse og åndelig oprustning
    Selvfedme
    Forstillelse
    Pontoppidan - en hensynsløs bearbejder

    Citater

    "I dag ville vi vist kalde det, de gode borgere i Sandinge er i færd med, for åndelig oprustning"

    "Grundtvigianismen tror på den åndelige vækkelse, og de kan se værdi i alle mennesker. Men i virkeligheden udøver de mere omsorg for sig selv end for andre"

    Kilder

    Flemming Behrendt: Henrik Pontoppidan. Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908”. Universitetsspeciale, 1964. 

    www.henrikpontoppidan.dk

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    26 min
  • Afsnit 1: Stækkede Vinger

    Stækkede Vinger er Henrik Pontoppidans første bog. Den udkom i 1881. Fire fine noveller, der måske ikke er blandt det bedste, han har skrevet, men som alligevel er både læseværdige og interessante. Selvom det kun er skitser, peger de frem i forfatterskabet, hvor netop mennesker med stækkede vinger er et centralt tema. De burde være frie og handlekraftige, men alt for ofte har de svært ved at realisere friheden.

    Nøgleord

    Stækkede Vinger
    Kærlighed og penge
    Frihed
    Barndom og voksenliv
    Værdier
    Henrik Pontoppidans liv 

    Citater

    "Det er netop det problem, Pontoppidans personer må forholde sig til: De har vinger, men de har svært ved at flyve"

    "Kan man sådan uden videre kappe båndene til det gamle samfund eller til sin barndom? Skal man overhovedet gøre det? Og hvad sker der, hvis man gør forsøget?"

    Kilder

    Flemming Behrendt: Livsrusen. Gad, 2019. 

    www.henrikpontoppidan.dk


    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    23 min

About Peter Læser Pontoppidan

From the publisher's feed

Peter Læser Pontoppidan er en podcast om Henrik Pontoppidans bøger. Det er her, vi tålmodigt gennemgår hele forfatterskabet en bog ad gangen. Fra Stækkede Vinger til Det Forjættede Land…