Søndag d. 31. oktober 1880 hed Herman Bangs kronik under fællestitlen Vekslende Themaer i Nationaltidende ”Huset med de glade Ansigter,” og det var en reportage fra et børneasyl, en af hans sociale reportager der fortæller en hel del om tilstandene i datidens København for 140 år siden.

I 1830 grundlagdes Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme, og man kunne altså fejre 50-året for selskabeti 1880. I den anledning skiftede selskabet også navn til Det kgl danske Haveselskab, og Bang rapporterede malende fra den velbesøgte udstilling i Tivoli.

I denne uge skal I høre et fingeret privatbrev, et ’sommerbrev stilet til en Knud, der får brev om, hvorledes hans ven i København går rundt og tager afsked med byen, inden han drager på ferie til Blokhus.

I Pharaos Klassikere hører vi i disse uger om Herman Bangs artikler i Nationaltidende, og søndag d. 11. juli 1880 handlede Herman Bangs søndagskronik om de professionelles liv på Dyrehavsbakken nord for København. Han kaldte den Zigeunerliv.

Den 20. juni 1880 var Herman Bangs søndagskronik i Nationaltidende en decideret novelle camoufleret som en reportage fra et badested. Titlen var ”En Moder”, og historien om en enke, der har mistet alle sine 5 børn til den samme sygdom, er så gribende sørgelig som nogen Herman Bang-novelle. Karsten Pharao læser.

En af de berømte søndagskronikker som Herman Bang skrev til Nationaltidende under fællestitlen ”Vekslende Themaer” er den der stod i avisen d. 23. maj 1880. Den handler om stormagasinet ”Magasin du Nord” og opridser forretningens historie, men giver også en reportage fra magasinet på Kongens Nytorv, som det så ud i 1880. Karsten Pharao læser.

Herman Bangs søndagskronik i Nationaltidende 21.3.1880 begynder som en af hans sociale reportager, der handler om fattig-begravelser på samlebånd.

I denne uge læser Karsten Pharao en lille decideret novelle med titlen ”En Karnevalsspøg”.

I denne uge begynder Karsten Pharao at læse et udvalg af de søndagskronikker, som Herman Bang i årene fra 1879 til 1884 skrev til avisen Nationaltidende og som blev et højdepunkt i hans banebrydende journalistik. I denne uge handler det om en af de sociale reportager, der beskriver datidens lånekontorer.

I En Digters Bazar er H. C. Andersens rejse ved at være til ende, i den forstand at han skal tiltræde tilbagerejsen. Efter en urolig nat har den danske eventyrer gjort op med sig selv og sin frygt, han holder fast i sin plan om Sortehavet og Donau.