PIRAT_PODCASTEN

PIRAT_PODCASTEN

By Morten MelhedeTechnology
Download on the App Store

PIRAT_PODCASTEN episodes

  • PIRAT_PODCASTEN #6: Trustpilot Update. Nye spor

    Vi troede næsten, at vi havde lagt Trustpilot-sagen bag os. Men den bliver ved med at krybe tilbage.

    De bizarre anmeldelser fortsætter på undervisningsplatforme, men denne gang har sporet ført os videre til en lille dansk webshop og til profiler med navne, der ser ud til at tilhøre virkelige personer. Nogle af dem muligvis børn.

    Det ændrer sagen.

    Vi gennemgår det nye spor, vores teorier om hvad der kan foregå, og hvorfor vi nu har valgt at kontakte nogle af de familier, hvis navne ser ud til at være blevet brugt. Samtidig har vi fundet en person, der gennem længere tid har forsøgt at gøre Trustpilot opmærksom på mærkelige og tilsyneladende falske anmeldelser.

    Der er stadig langt flere spørgsmål end svar. Men én ting er blevet tydelig: Det her er ikke længere bare mærkelige anmeldelser på MatematikFessor.

    Næste skridt er at få hul på sagen. Forhåbentlig med svar fra nogle af de mennesker, vi har kontaktet, og måske et interview.

    Vi ses på planken.

    20 min
  • PIRAT_PODCASTEN #5: Danmarks korteste podcast?

    Vi sætter et nyt skib i vandet og tester PIRAT_STUDIO på mobilen.

    Missionen er simpel: Kan vi optage et helt podcastafsnit direkte fra telefonen og samtidig holde os under fire minutter?

    Undervejs når vi både at skåle for Steffens fødselsdag, åbne døren på klem til den gamle Trustpilot-sag og konstatere, at et podcaststudie pludselig kan være næsten hvor som helst. På altanen. I Nepal. Måske en dag ude på havet.

    Og så stopper vi, mens legen stadig er god.

    3 minutter og 37 sekunder.

    Uofficiel danmarksrekord? Det må tiden og podcastpolitiet afgøre.

    Vi ses på planken.

    4 min
  • PIRAT_PODCASTEN #4: Skal alting være et produkt?

    Vi har fået et kontor. Et PIRAT_KONTOR, selvfølgelig. Et digitalt sted med skriveborde, sofa, pladespiller og adgang til PIRAT_STUDIO, bygget som en slags anti-Teams, hvor man forhåbentlig faktisk får lyst til at være.

    Og det fører til et større spørgsmål: Hvornår bliver en idé egentlig til et produkt? Er det, når andre begynder at bruge den? Når nogen forventer, at den stadig virker i morgen? Eller kan noget bare få lov at være et værktøj, et eksperiment eller et lille univers, man bygger, fordi det er sjovt?

    Vi taler om AI, hjemmelavet software, produkter versus universer og om, hvad der sker med det legesyge, når brugere, penge og forventninger flytter ind.

    Til sidst går vi en tur gennem PIRAT_STUDIO og Kaptajnens Log, som nu faktisk lever på websitet og er koblet direkte til vores GitHub-maskinrum.

    Kaptajnens Log:
    https://piratpodcasten.dk/kaptajnens-log

    Og så begynder teknikken selv at blande sig. Steffens lyd kokser, Mortens billede fryser, og spørgsmålet “bug eller feature?” bliver pludselig noget mindre filosofisk.

    Næste episode bliver i øvrigt et eksperiment i den helt anden ende af skalaen: Vi tester PIRAT_STUDIO på mobilen og går efter at lave et absurd kort podcastafsnit. Kan vi slå de 3 minutter og 57 sekunder, som Terese Ask og Sienna brugte på et afsnit, de selv kaldte “verdens korteste podcast episode”? Danmarks korteste? Måske. Verdens korteste? Næppe. Nogen har allerede lavet en podcast på ét sekund.

    Vi ses på planken.

    42 min
  • PIRAT_PODCASTEN #3: Hvem lytter, når ingen ved, vi findes?

    Vi er tilbage efter sommerferien med nye projekter i lasten og et ret grundlæggende problem: Det er blevet lettere end nogensinde at bygge noget. Men hvordan får man egentlig nogen til at opdage det?


    Vi taler om at vise idéer frem, før de er færdige, om prototyper, målgrupper og distribution, og om forskellen på 1.000 tilfældige streams og 100 mennesker, der faktisk glæder sig til næste afsnit. Og hvor går grænsen, før man pludselig arbejder for algoritmen i stedet for på det, man selv synes er sjovt?


    Til sidst åbner vi Kaptajnens Log og planlægger næste sprint på PIRAT_STUDIO. På dækket ligger blandt andet lydmåling, automatiske jingles og en offentlig version af Kaptajnens Log. Vil du kigge med ind i maskinrummet, finder du PIRAT_STUDIO på piratpodcasten.dk/studio.


    Vi ses på planken.

    47 min
  • PIRAT_PODCASTEN #2: Det næste togt. Vi optager, mens vi bygger.

    Den her episode er lidt speciel.


    Vi inviterer dig med ind i maskinrummet. Vi bygger vores eget podcastværktøj fra bunden med hjælp fra det gode AI-bæst, mens vi optager podcasten og prøver at finde ud af, hvordan man arbejder uden at miste kontrollen.


    Vi taler om dilettantens styrke, små skridt frem for store prompts, hvorfor vi bygger vores egen software og introducerer et nyt fast segment: Backloggen.


    Velkommen ombord.

    30 min
  • PIRAT_PODCASTEN #1: Den digitale detektivrapport

    Velkommen til første officielle episode af PIRAT_PODCASTEN – hvor virkelighed og internetmystik begynder at smelte sammen.

    Vi har lavet en digital analyse, en slags detektivrapport, med hjælp fra AI og forsøger at forstå et bizart mønster af anmeldelser på Trustpilot.

    Er det én vred sjæl med for mange mailadresser? En flok trolls på mission? Eller en kollektiv prank, født i klasseværelsets skygge?

    Vi læser op, griner og fremlægger vores hypoteser. For hvad er det her egentlig for en fortælling? Et internetfænomen eller en digital litteraturbevægelse forklædt som kaos?

    28 min
  • PIRAT_PODCASTEN #0: Hvem er Loui? (Pilot)

    Hvem er Loui? Han var den første, vi så, men langt fra den sidste. Et besynderligt mønster af mistænkelige anmeldelser dukker op på Trustpilot, og vi kan ikke lade det ligge. Er det en enkelt bagmand, en flok trolls eller noget helt tredje? I denne pilotepisode åbner vi sagen og forsøger at forstå fænomenet. Hvor fører sporene os hen? Og hvem ender egentlig med at betale prisen?

    31 min

About PIRAT_PODCASTEN

From the publisher's feed

Dyk ned i internettets mørke afkroge, digitale mysterier og online kaos.