Planet Rock - The Tramp Way

Planet Rock - The Tramp Way

By RayoMusic
Download on the App Store

Planet Rock - The Tramp Way episodes

  • Seattle-grunge fra San Diego: Historien om Stone Temple Pilots
    Et band, som brød gennem lydmuren nogenlunde samtidig med, at Seattle var ved at overtage det musikalske verdensherredømme i 90'erne. Af samme årsag røg bandet med i grungebølgen - selvom de på ingen måder var - eller senere blev - rendyrket grunge. Det er selvfølgelig ikoniske Stone Temple Pilots, som vi taler om - og i denne episode af myROCK myWAY dykker Mike Tramp ned i historien om bandet, der åbnede vores øjne for første gang med "Core" i 1992.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 23 min
  • Den gyldne stemme fra Seattle: Chris Cornell
    Han var om nogen et bevis på, at der kunne komme noget godt ud af det regnvåde Seattle, da han i 90'erne brød gennem lydmuren med først Temple Of The Dog - og senere manifesterede sin position som en af rockens allerstørste stemmer. Navnet er selvfølgelig Chris Cornell, som udover de nævnte bands også gjorde sig som solist og som forsanger i supergruppen Audioslave - indtil sin alt for tidlige død i 2017. Mike Tramp tager dig i denne uges myROCK myWAY med på turen gennem det musikalske Seattle med en af de største stemmer.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 28 min
  • 40 Trips Around The Sun: Historien om Toto
    De nåede lige præcis at være med os i 40 år, inden de i oktober sidste år trak stikket for - indtil videre - sidste gang. Bandet Toto er for mange lig med sublime musikere, gode sange og flere stilskift end det er værd at nævne. I denne uges myROCK myWAY tager Mike Tramp dig, sammen med Steen Skovgaard, på en rejse gennem Totos musikalske univers - og vær beredt: Det bliver nørdet!
    Vært: Mike Tramp
    2 hr 4 min
  • Denim And Leather: Saxon ER New Wave Of British Heavy Metal
    Op gennem 70'erne og 80'erne var Biff Byford og co. blandt de fremmeste eksponenter for New Wave Of British Heavy Metal - en bølge, der også omfattede navne som Def Leppard og Iron Maiden.
    Saxon blev dannet i Barnsley i 1976 - og udgave det første album i 1979 - men det var først i 1980, at verden for alvor fik øjnene op for briterne med albums som "Wheels of Steel" og "Strong Arm Of The Law".
    Mike Tramp tager dig med hele vejen - og giver dig alle klassikerne - og historien om en tur på morgenværtshus på Vesterbro efter en Saxon-koncert i starten af 80'erne.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 31 min
  • Hotel California: Eagles Galore
    Få bands har så mange strenge at spille på som Eagles. Et hav af multi-instrumentalister - som samtidig kan synge - og dét i harmoni. Men vejen har ikke altid været "straight forward" - der har været masser af bump på vejen. Nogle af disse kan du høre om i denne uges udgave af myROCK myWAY, hvor Mike Tramp tager dig med til den amerikanske vestkyst for at møde Don Henley, Glenn Frey, Don Felder, Joe Walsh, Randy Meisner og Timothy B. Schmit aka Eagles.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 28 min
  • Back To Abbey Road: The Beatles
    Mike Tramp tager denne gang turen tilbage til rødderne - til der, hvor det hele startede: Nemlig The Beatles. Med sig i studiet har han guitarist Larry Nelson - og sammen guider de dig gennem historien om Liverpool-rødderne, der indtog verden - og reformerede rocken.
    Sæt dig tilbage - og nyd historien!
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 44 min
  • Faces: Rod Stewart som rocksanger
    Det startede som The Small Faces - men så kom Ronnie Wood fra Rolling Stones og Rod Stewart med i bandet - og de skiftede navn til Faces - og så tog tingene fart. Mike Tramp tager dig i dag på tur til England i det sene 60'ere og tidligere 70'ere - og til den rock, som var med til at forme den musik, vi hører i dag.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 26 min
  • Europe: Meget mere end The Final Countdown
    Mike Tramp har denne gang taget broen til den anden side af sundet for at besøge vores svenske naboer. Han er gået udenom Systembolaget - og er taget direkte til Upplands Väsby, hvor Europe venter. Hvis du kun kender bandet for "The Final Countdown", så kan du godt begynde at forberede dig på, at Joey Tempest og co. er meget mere end det ene verdenshit... de er tunge, melodiske - og har fremfor alt lagt spandexen på hylden.
    Vært: Mike Tramp
    1 hr 27 min
  • Stützer Takeover #2: Nu endnu tungere...
    Den står på Megadeth, Exodus, Moxy, Anthrax, Trapeze, Saxon, Ozzy, Overkill, Testament, Death Angel - og mange, mange flere, når guitarbetvinger Stützer fra Artillery indtager myROCK myWAY-studiet som afløser for Mike Tramp, der holder en velfortjent miniferie ovenpå en lang turné. Lyt med - og få blæst ørerne rene...
    Vært: Michael Stützer
    1 hr 43 min
  • Stützer Takeover: Artillery to the front
    Mike Tramp tager sig en velfortjent - men vi har indkaldt tung assistance fra Artillerys Michael Stützer, som blander nyt og gammelt - tungt og tungere - til en cocktail af Iron Maiden, Accept, Mercyful Fate, Exciter Metal Church og meget, meget mere.
    Spænd hjelmen - og gør dig klar...
    Vært: Michael Stützer
    1 hr 39 min

About Planet Rock - The Tramp Way

From the publisher's feed

Planet Rock - The Tramp Way er 2 timer med masser af rock – og masser af anekdoter fra livet på landevejen. Værten har en fortid bands som Mabel, Freak Of Nature og White Lion... navnet er naturligvis Mike Tramp - og han iler med masser af musik fra 70'erne, 80'erne, 90'erne - og såmænd også noget af det nyere.