Plantejagten

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen. 

I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.  

Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle.

Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet?

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere: 
Jette Egtved instagram 


Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne. 

Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på oceanet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér. Brombær, kirsebær og æbler lokker dyr, såsom os, til at spise deres frø for at sprede dem.  

Frøproducerende planter har været en evolutionær succes. Og mælkebøtten er ingen undtagelse. Nogle elsker at hade den, hvorfor én af plantens 400 arter har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte. Men Emma og NC er i dette afsnit på en mission for at få alle til at elske mælkebøtten. For vi kan bruge mælkebøtten til ret meget. Lyt med og vurder om de lykkes med deres mission. 
Medvirkende:

• Hans Henrik Bruun, professor ved Afdeling for Biologi, Københavns Universitet
  
  

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af mælkebøtten og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer

I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt. 

Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner?

For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand. 

Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost.


Medvirkende:

• Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet
  
  

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.


Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.  

Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen? 

De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur. 

Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere: 
Aage V. Jensens Naturfond:
Find Foråret: 
Arter 

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.

Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium).

I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden. 

Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen.

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber. 

For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig? 

I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling. 

Medvirkende:

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin.

Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.

Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.

Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.

Medvirkende:

• Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul. 
Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod. 
Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter.
Velkommen på jule-plantejagt.  
Medvirkende: 

Følg Plantejagten på Instagram.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup.
Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade.
Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet.
Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her.
Medvirkende:

Note: I episoden bliver det nævnt, at Kongeegen også er Nordens ældste træ. Der findes træer i Sverige, som måske er endnu ældre, men de tilhører en kategori af gamle træer, som har været i stand til at klone sig selv. Kongeegen er Nordens ældste egetræ og er det ældste af Nordens træer i kategorien af træer, der ikke har klonet sig selv.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig