Der indfinder sig uværgerligt en form for berøringsangst, når det kommer til de film, der hyldes som de helt store mesterværker. Ikke fordi vi som sådan er bange for at snakke om dem, men fordi så mange andre har snakket om dem før, så måske vi bare burde holde kæft. Men når nu Cinemateket faktisk ringer og spørger, om ikke vi vil være værter på en åbningsaften for årets Don't Fear the Weird-festival med visninger af både The Shining og Doctor Sleep (inkl. middag), så takker vi ikke nej.

Vi har fortalt om festivalen før, for vi har optrådt på den før. Den årligt tilbagevendende festival sætter fokus på psykisk sygdom i film. Det er altså med lommepsykologbrillerne kværnet helt ned om næsen, at vi begiver os ud i at analysere de to gyserfilm, hvilket åbner nogle interessante døre. "Døre"!... Gettit? For netop deres psykologiske dybde er med til at give disse to film noget dybde, der både binder dem sammen og gør dem forskellige.

Casper C og Nikolaj Tarp brugte ca. 50 minutter på The Shining og 15 på Doctor Sleep. Kombineret med lidt rammeoptagelser og et enkelt interview, er vi altså oppe på godt og vel 1½ times udforskning af en af filmhistoriens mest hyldede film, og dens efterfølger, der slet ikke var så dårlig, som man kunne ha' frygtet. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen, Casper, Nikolaj & Cinemateket