
Sign up to save your podcasts
Or


Google Trends er et gratis værktøj fra Google, som har mange år på bagen. Alligevel bliver det relativt ofte overset, og det er lidt en skam. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan du kan bruge Google Trends til SEO, og hvad det er for indsigter, du kan få ved at lege rundt med de forskellige filtre, som værktøjet tilbyder.
Marketers Morgen handler i dag om ITP problemstillingerne, og Mikael har undret sig over, hvorfor der er så lidt skriveri og så få bureauer, der taler om det. Det kan have en enorm betydning for, hvordan du bruger dine marketingkroner og kan i værste fald få dig til at træffe forkerte beslutninger. Lyt med og hør, hvad en mulig løsning kan være, og hvilke spørgsmål du evt. skal stille dit bureau.
Med udgangspunkt i en tråd på Marketers.dk taler Anders og Mikael om popup tjenester, hvad de skal kunne, og hvorfor man skal huske at vurdere, hvad der er need to have og nice to have. Særligt, hvis man samtidig gerne vil betale mindst muligt for sådan et stykke software.
Mikael elsker små tools, og i dagens podcast taler Anders og Mikael derfor om, hvilke små tools som både ikke får den anerkendelse, som de fortjener, men også små tools, som de slet ikke vidste eksisterede. Dermed ikke sagt, at de er helt nye, men de er i hvert fald nye for Anders og Mikael.
I dagens episode har Mikael inviteret Morten Vadskær i studiet til en snak omkring tracking. Både i forhold til den udvikling vi har set over årene, men også i forhold til den trend, der har været de seneste år, og hvor tingene forventes at bevæge sig hen. Det bliver sværere og sværere at tracke, så hvad gør man som marketer nu og i fremtiden? Hør Mortens og Mikaels tanker i denne episode.
Som affiliate er en af de udfordringer, man har, at de links man opretter til webshops/annoncører, kan holde op med at virke eller pludselig lede trafik til et sted, der ikke konverterer. Der findes et plugin til WordPress, der kan håndtere det langt hen ad vejen. Mikael taler om Commission Harvest plugin’et, hvorfor det er udviklet, hvad det kan, og hvad det ikke kan. Har du udfordringer med at vedligeholde dine affiliatelinks, så lyt med her.
Der findes en god del affiliates, der arbejder med Google Shopping Ads annoncer, men umiddelbart relativt få der arbejder med search ads. Til trods for, at der fx hos Partner-ads findes mere end 300 annoncører, der tillader det. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan det kan være, hvilke udfordringer der måske er, og hvorfor de tror, at der kan ligge en potentiel mulighed gemt for fx eksisterende content affiliates.
I forlængelse af podcast nummer 473 taler Anders og Mikael i dag om, hvordan software i dag kan skabe virkelighedstro tale ud fra en tekst. Det kan samtidig gøres på mange forskellige sprog og med flere typer stemmer. Vil du tage det skridtet videre, så findes der også mulighed for at konvertere tekst til video.
From the publisher's feed