
Sign up to save your podcasts
Or


Tidligere har man skulle prompte på livet løs, men nu kan AI Agenter klare den del også. Du giver den i princippet “bare” et mål, og så løber den derudaf. Mulighederne er uendelige, men samtidig bliver man som bruger også lidt skræmt. Et tool der bliver nævnt er dette
Linkbuilding er blevet lettere efter AI er blevet en udbredt ting. Endda den helt hvide linkbuilding, som ellers tidligere har krævet en masse ressourcer. Anders og Mikael taler om, hvordan AI kan hjælpe, og hvorfor det stadig virker, selvom alle i princippet kunne gøre det i uendelighed.
Selvom man er super positiv omkring en ting som AI, så kan det være sundt også at lytte til, hvad de lidt mere negative røster mener og tænker. Blot for ikke at blive for ensporet i sin tankegang. Anders og Mikael taler i dag om blandt andet Eliezer Yudkowsky, der mener, at AI kommer til at slå os alle sammen ihjel, hvis ikke vi passer på.
Anders og Mikael går igen i AI hjørnet, og i dag har Mikael leget med ideen om, hvordan man kan starte en ny forretning, der evt. kan konkurrere med de eksisterende spillere på markedet. ChatGPT er ikke 100% perfekt, men kommer med nogle interessante ideer, der kan arbejdes videre med.
Tidligere har ChatGPT været baseret på en statisk mængde information. Nu åbnes der op for browsing på nettet og dermed potentielt ubegrænsede datamængder. Mulighederne og implikationerne er langtrækkende, spændende og skræmmende.
Hvis du sidder med små problemer, som tidligere har krævet manuelt arbejde, eller at du får en udvikler til at hjælpe dig, så kan du nu selv “kode” dine egne løsninger. De løsninger kan du så sælge og tjene kassen på. Lyt med til dagens podcast og bliv inspireret til at lave dine egne småprogrammer.
OpenAI har givet mulighed for at udvikle plugins og extensions, der kan fungere sammen med ChatGPT. Mulighederne er nærmest uendelige, og allerede nu ser vi en masse kreative løsninger, der gør en masse opgaver markant lettere.
Morten Elm fra aitips.dk har tidligere haft en lille hær af skribenter ansat, men nu er alle (på nær én) blevet opsagt. Fremtiden hedder ChatGPT, og dagens episode handler om, hvordan Morten gør brug af ChatGPT til at skabe indhold, der ofte er bedre, end hvad skribenterne tidligere har kunnet levere. Morten har også lavet en guide på aitips.dk, der kan hjælpe folk godt i gang.
Allerede nu kigger vi ind i en situation, hvor flere modelbureauer er begyndt at fremhæve, at de benytter rigtige mennesker som modeller. Deep Agency og lignende tjenester er bag denne tendens, da de tilbyder mulighed for en lettere, billigere og hurtige løsning via hjælp fra digitale og virtuelle modeller. En løsning som mange kommer til at tage til sig og spare rigtig mange penge på.
Hvis du er helt blank eller bare er nysgerrig efter at gøre ting smartere og hurtigere, så skal du lytte med til dagens episode. Anders og Mikael taler om, hvordan man ved hjælp af en række tools kan gå fra “ingen forretningside” til en valideret ide med marketing materiale, pitch deck, logo, juridisk hjælp og meget meget mere. Lyt med og bliv inspireret.
From the publisher's feed