Aarstidernes Madbio

POUILLY-FUMÉ, DOMAINE DU BOUCHOT


Listen Later

Fakta:
Land: Frankrig
Region: Loire
Område: Pouilly-Fumé
Producent: Domaine du Bouchot
Druer: Sauvignon Blanc
Smagenoter:
Frisk duft af citron, grape, hvide blomster og solbærblade. I bagrunden fornemmer man våd flint og en let røget nuance.
Læskende og kompleks smag. Igen citrus, grønne, friske krydderurter og rank struktur med vibrerende frugtsyre og en sprød, ’ren’ eftersmag.
Domaine du Bouchot:
Vinhuset har hjemme i byen Saint Andelain, blot få kilometer nord for Pouilly-sur-Loire, som netop har lagt navn til vinen (og appellationen) Pouilly-Fumé. Med andre ord er vi ved Loire floden, og blot fem kilometer længere ned ad floden finder vi, på modsatte bred, byen Sancerre.
Domaine du Bouchot er et lille familieforetagende med ca. 10 hektar vinmarker. Ægteparret Rachel og Pascal Kerbiquet har dyrket bæredygtigt i mange år. Størstedelen af markerne er beplantet med Sauvignon Blanc-druen, som er eneste tilladte drue i Pouilly-Fumé vinene.
Anvendelsesmuligheder:
Meget alsidig hvidvin. God til de fleste retter med fisk og ikke mindst skaldyr. Vinen gør sig rigtig godt med det grønne køkken, hvor den f.eks. er en af de få vine, der klarer bitre salater og asparges uden bismag. Generelt god til retter med syrerige elementer som citron, tomat, vinaigrette o. lign. Endelig må man ikke glemme den klassiske duo i Loire; frisk gedeost og Pouilly-Fumé.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Aarstidernes MadbioBy Aarstidernes webinar- og videounivers