Fortællingen om Poul Jakobsen 'Kinafarer' er fortællingen om social mobilitet, om en bonde, der tager til søs - helt til Kina - udvikler et handelstalent ud over det sædvanlige, vender hjem til provinsbyen og gifter sig med byens bedste hug - og bliver byens største og mest pengestærke købmand. Og så i 1700-tallet, hvor den slags slet ikke burde kunne lade sig gøre. Dengang hvor skomager skulle blive ved sin læst, og bønder ikke havde forstand på agurkesalat.

I den første del fortæller Esther Rützou om tiden før rejserne. Om hvad det er i tiden, der gør det muligt for 17-årige Poul at få fripas. Stavnsbåndet er lige blevet indført, og derfor er det nødvendigt at få sin herremands tilladelse, hvis man vil forlade godset. Det får Poul - dels fordi hans herremand selv er self made og måske har kunnet genkende noget af sin egen energi i den unge bonde og dels fordi der meget belejligt er krise i landbruget. Englænderne er begyndt at blande sig i kornhandlen. Det har betydning for priserne. Herremanden kan faktisk godt undvære en bonde lige i disse år.

Gården, som Poul Jakobsen voksede op på, findes i øvrigt endnu i Svanninge ved Faaborg. Dengang hvor Poul levede hed gården 'Dalkildgård'. Nu hedder den 'Gammelstrand' og er en smuk, stor firlænget bindingsværksgård. Pouls far har ikke hørt til de fattigste fæstebønder.