PowerLunch
Download on the App Store

PowerLunch episodes

  • PowerLunch - Ole Bornedal

    Ole Bornedal er autodidakt instruktør, dramatiker, manuskriptforfatter og filmproducer, men startede egentlig sin karriere med radioudsendelser tidligt i 80erne hos DR, indtil han hen mod 90erne skiftede medium til TV-formatet, der blev springbrættet til en omfattende karriere i filmbranchen. Både herhjemme og internationalt er Bornedal bedst kendt for Nattevagten, der i 1997 bliver genindspillet i USA som Nightwatch med Ewan McGregor i hovedrollen, men overordnet er hans film blevet kritikerrost over det meste af verden, og han er anerkendt som en af de mest indflydelsesrige skabere inden for  "New Danish Cinema". Og så er han denne udgaves gæst i PowerLunch i anledning af hans seneste film, Skyggen i mit øje, der omhandler Operation Karthago og Royal Air Forces bombardement af bl.a. Shellhuset og den franske skole 21. marts 1945.

    Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom_

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 20 min
  • PowerLunch - Alex Vanopslagh

    Alex Vanopslagh er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet, medlem af folketinget siden 2019 og i dag tilbage som daglig politisk leder af Liberal Alliance, efter at han i en periode var delvist sygemeldt med alvorlig stress. Det har heller ikke været nogen nem tid som formand for LA, hvor flere centrale figurer har forladt partiet over de seneste par år.

    Men det virker på sociale medier til, at han har fået et energimæssigt comeback og er i færd med at vende den liberale skude, hvor han den seneste tid har markeret sig kraftigt i opposition-rollen over for flere af regeringens udspil og er lykkes med at løbe med overskrifterne og sætte en agenda. Alt dette har han nået, selvom han overraskende nok kun er 29 år gammel, og dermed også er den yngste vi indtil videre har haft med i PowerLunch.  Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom_

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    58 min
  • PowerLunch - Knud Romer
    Knud Voll Romer Jørgensen er tidligere reklamemand og i dag forfatter. Efter en turbulent karriere i reklamebranchen og et liv i overhalingsbanen, vendte han tilværelsen på hovedet, blev forfatter og fik sit gennembrud med debutromanen 'Den som blinker er bange for døden' fra 2006, der bl.a. vandt de Gyldne Laurbær, og senere erindringerne 'Kort over Paradis', som udkom i 2018 til flotte anmeldelser i mange medier. Men han er i højere grad ved at blive kendt som den næsten blinde samfundsdebattør og “skønånd”, der fra tid til anden brænder igennem i debatprogrammer og avisspalter med kompromisløse humanistiske budskaber om livet, og hvordan det bør leves, og som på ret enestående vis formår at samle folk på tværs af samfundsklasser og det politiske spektrum. Der tegner sig i hans skikkelse en silhouette af en kultfigur, der på Facebook pt. har 17.000 fans - og det til trods for, at han intet har med siden at gøre og er én af de efterhånden ekstremt få kendte stemmer, der har formået at overleve i den offentlige debat fuldstændigt uden brug af sociale medier. __Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr
  • PowerLunch – Christian Ørsted

    Christian Ørsted er ledelsesrådgiver, cand.merc, ekstern lektor ved CBS, foredragsholder og forfatter til bestselleren 'Livsfarlig Ledelse' samt opfølgeren 'Fatale Forandringer', der udkom i 2020 på Peoples Press.

    Hans speciale er forandringsledelse; et begreb der i stadigt stigende grad får lov at sætte dagsordenen i dansk erhvervsliv, og som han til hverdag rådgiver og uddanner han et who’s who af Danmarks største virksomheder i foruden almindeligt interesserede danskere via hans faste klumme ved Berlingske Business.

    Eftersom vi med Coronapandemien netop har gennemgået den måske største samfundsforandring de sidste 100 år, er PowerLunch endelig tilbage i restaurant Marchals lokaler på Hotel D’Angleterre, og det gav derfor ualmindelig god mening at få netop Christian Ørsted til at give sit take på, hvordan verden kan gøre sit corona comeback i kølvandet på århundredets store pause.

    Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    57 min
  • PowerLunch - Pernille Vermund

    Pernille Vermund er mor til tre, selvstændig arkitekt, medlem af folketinget for Nye Borgerlige og formand for samme parti. Profilen som partileder kommer formentlig fortsat til at blive skærpet, eftersom det fremgik af en måling fra et nyt analyseinstitut i februar, at Nye Borgerlige på daværende tidspunkt var større end Venstre efter en monumental fremgang de senere år. På facebook kommenterede Pernille Vermund, at partiet er parat til at tage ansvaret, hvis det er, og med fare for, at vi ikke får mulighed for at interviewe hende om de samme emner, hvis hun griber regeringsmagten, måtte vi selv gribe chancen og invitere hende med til årets anden udgave af PowerLunch, inden det måske blev for sent.

    Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    57 min
  • PowerLunch - Poul Madsen
    Poul Madsen er netop afgået chefredaktør, da det onsdag 10. marts 2021 blev offentliggjort, at han stopper efter 19 år på Ekstra Bladet - 14 af disse som chefredaktør. Det sker først og fremmest fordi, at han vil have mere tid til familien, og i øvrigt er blevet far endnu engang i en alder af 58 år, men også i kølvandet på længere tids uro omkring Danmarks største tabloidavis, som han op gennem 10erne har hjulpet i sin digitale transition fra formiddagsblad til førende digitalt mediehus. Han har delt vandene og været elsket og hadet, men efterlader ifølge ham selv et blad i bedre forfatning, end da han overtog det - også selvom det nu efter mange år skal undvære de lukrative indtægter associeret med massage-annoncerne, der forsvinder med Poul Madsens afgang og lægger kimen til nye tider på avisen, der altid har turdet, hvor andre tier.Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    58 min
  • PowerLunch - Morten Messerschmidt

    Morten Messerschmidt er næstformand for Dansk Folkeparti og medlem af Europa Parlamentet siden 2009, hvor han repræsenterer Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister. Han blev genvalgt til Europa Parlamentet i 2014 med det højeste antal personlige stemmer nogensinde, hvilket kan forekomme paradoksalt set i lyset af hans særdeles kritiske holdning til selvsamme institution. Han er nemlig EU-skeptiker ind til benet, hvilket manifesterer sig allerede i titlen på hans seneste bog, 'Farvel til folkestyret – Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre – og hvad vi kan gøre ved det’. Bogen udkom i efteråret 2020 til blandende anmeldelser, men det ville næsten være mærkeligt andet, for Morten Messerschmidt er en politiker, snart sagt et brand, mange har en holdning til, og som deler vandene, næsten uanset hvor man spørger - både herhjemme og i Bruxelles. 

    Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 3 min
  • PowerLunch – Annegrethe Felter Rasmussen
    Annegrethe Felter Rasmussen er journalist, USA-ekspert og en særdeles erfaren udenrigskorrespondent, der har rapporteret fra både London, Paris og Washington D.C. for Dagbladet Information og Altinget. Hun har endvidere siddet i chefredaktionen for både Weekendavisen og Berlingske og er samtidig medstifter og chefredaktør på netmediet Point of View International. Hun er også tilknyttet branchesitet KommunikationsForum og er medforfatter til undervisningsbøgerne USA Now og USA’s Udfordringer, der er på pensumlisten for mange af landets gymnasieelever.Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 21 min
  • PowerLunch - Flemming Rose

    Flemming Rose er journalist, tidligere redaktør og i dag forfatter, foredragsholder samt seniorforsker ved Cato Institute i Washington DC. Han startede sin karriere som korrespondent i Moskva og senere Washington for Berlingske Tidende, men blev nok for alvor kendt i Danmark og udlandet, da han som kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten stod på mål for de famøse Muhammed-tegninger. I dag er Flemming Rose en anerkendt fortaler for den universelle ytringsfrihed; et arbejde, der blandt andet har udløst en række priser og endda et fransk ridderslag, men også livvagter døgnet rundt.

    Musik: SilentCrafter – Fallen Kingdom” - https://soundcloud.com/silentcrafterofficial/fallen-kingdom

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 25 min

About PowerLunch

From the publisher's feed

PowerLunch går i dybden med magt, medier og erhvervslivet over tre retter mad - og løfter diskussionen til et internationalt perspektiv. Din vært er Nicolai Bonnén Rossen. Kontakt:…

More shows like PowerLunch

Portrætalbum by RADIO IIII

Portrætalbum

1 Listeners