Troen er ikke noget, vi selv kan producere. Helligånden virker gennem Guds ord og vækker troen i os, så vi kan sige ja til Jesus. Ånden fører os fra afstand til nærhed, tillid, sandhed og kraft – og gør os levende i relationen til Gud.

Samtale spørgsmål:

1. Har du oplevet, at troen på en eller anden måde er blevet givet eller vækket i dig – snarere end noget, du selv har præsteret?

2. Hvad betyder det for dig, at Helligånden ønsker at føre dig ind i nærhed og tillid til Gud?

3. Hvilken af de fire ting – nærhed, tillid, sandhed eller kraft – længes du mest efter, at Helligånden skal arbejde med i dit liv lige nu?

4. Hvordan kunne det se ud helt konkret at bede: "Kom Helligånd, og blæs dit liv ind i mig"?

Velkommen til gudstjeneste i Silkeborg Oasekirke.Prædikant: Lars Due Christensen

Prædikenen handler om at modtage og blive fyldt af Helligånden – ikke som noget forbeholdt "særligt åndelige" mennesker, men som selve grundlaget for troen på Jesus. Helligånden er ikke bare benzin, man fylder på, når man er kørt tør, men en kilde man skal slå lejr ved og leve ud fra hver dag. Selv gode og vigtige ting vi gør, kan føre til udbrændthed. Derfor har vi brug for regelmæssigt at søge Gud i stilhed for at få kraft til at leve og tjene andre.Refleksionsspørgsmål til smågrupper:1. Har du selv oplevet Helligånden som noget "for de særligt åndelige", eller som grundlaget for din egen tro? Hvordan har det formet dit forhold til Helligånden?2. Prædikenen bruger billedet af at "fylde benzin på, når man er løbet tør" versus at "slå lejr ved kilden". Hvilket af de to billeder ligner mest din egen rytme med Gud lige nu?3. Kan du genkende, at selv gode og vigtige ting kan gøre dig udbrændt? Hvad plejer du at gøre, når du mærker den udbrændthed?4. Hvordan kunne det se ud i din hverdag at "slå lejr ved kilden" – at gøre tid med Gud til udgangspunktet frem for en nødløsning?

Helligånden er Guds gave til alle, der tror og er døbt. Han forsikrer os om, at vi tilhører Gud, skaber tro og forvandler os indefra. Samtidig ønsker Gud at fylde os igen og igen, så vi kan tjene, være vidner og leve med hans kraft. Derfor handler det ikke kun om at bede om Ånden, men også om at blive stille, være opmærksom og give ham plads.
4 spørgsmål til samtale:
- Hvad betyder det for dig, at Helligånden er en gave og ikke noget, du skal gøre dig fortjent til?
- Hvordan oplever du Helligåndens virke i dit liv – fx som forsikring, tro eller forvandling?
-Hvad kunne det konkret betyde for dig at "blive stille og være opmærksom" på Helligånden i hverdagen?
Er der noget, du oplever, at Helligånden inviterer dig til at sige ja til lige nu?

Velkommen til cafégudstjeneste i Silkeborg Oasekirke.Velkommen Helligånd - Hvor og hvordan møde jeg Helligånden?Gud er nærværende i hele skaberværket, men gennem Bibelen åbenbarer han sit særlige, frelsende nærvær – fra Eden og templet til Jesus og Helligånden i kirken.Vi møder dette nærvær først og fremmest i Jesus, og Gud har givet os konkrete mødesteder: Ordet og sakramenterne.Helligånden arbejder også i os gennem omvendelse og helliggørelse, i fællesskabet og ved at udruste os til tjeneste.Men Ånden kan ikke kontrolleres – vi kan skabe rum for ham, men han blæser, hvor han vil.Spørgsmål til smågrupper

• Hvor oplever du lettest Guds nærvær – og hvor er det sværest for dig at opleve det?
• Hvad betyder det for dig, at Guds nærvær er en virkelighed, også når du ikke mærker det?
• "Ånden uden Ordet bliver subjektivitet. Ordet uden Ånden bliver information."
• Hvad tænker du om den formulering? Har du oplevet, at Helligånden gjorde et bibelord levende for dig?
• Hvilket af prædikenens mødesteder har du lettest ved at genkende: Ordet, sakramenterne, omvendelsen, fællesskabet eller tjenesten?
• Og er der et af dem, du gerne vil blive mere opmærksom på?
• Hvad betyder det for dig, at Helligånden ikke kan kontrolleres?
• Hvor har du brug for at sætte "sejlene op" og være åben for, at Ånden måske vil gøre noget andet, end du havde forventet?

Gud ånder og der skabes liv hvor der før vi var kaos, død og tomhed. Det ser vi ved skabelsen, hvor Gud blæser livsånde i mennesket; i Ezekiels vision hvor de døde knogler vækkes til live; og senere igen da de bange disciple modtager Helligånden. Og Gud ånder også på os i dag og vækker os til live.
Tekster: 1. Mos 2,7 / Ez 37,1-14 / John 20,22
Refleksionsspørgsmål til brug i smågrupper:
- hvor er der kaos/død/tomhed i verden, som har brug for at Gud ånder på det?
- hvor er der kaos/død/tomhed i dit liv, som har brug for at Gud ånder på det?
- bed Gud om at ånde, om at fylde dig med sin Helligånd. Hvis I er flere sammen kan I bede for hinanden.

Prædiken af Mathias Hermann Mikkelsen

ApG 9,1-31; 1 Tim 1,12-16

Peter kunne have fortalt historien om sig selv som helten, men i stedet fortæller han også om sit største svigt. For Peter opdagede, at fejlen ikke var enden på historien. Gennem revnerne i hans selvbillede mødte han Guds nåde. Evangeliet handler ikke om at komme til Gud med en perfekt facade, men om at komme med det, der er gået i stykker, og lade sig møde af Kristi udstrakte arme.
Samtalespørgsmål
- Hvorfor tror du, at vi mennesker har så stærkt et behov for at fremstå bedre, stærkere eller mere vellykkede, end vi egentlig føler os?
- Hvilken del af Peters historie gør størst indtryk på dig: hans mod, hans svigt eller den nåde, han møder bagefter?
- Leonard Cohen skriver: "There is a crack in everything, that's how the light gets in." Hvordan oplever du, at svaghed eller nederlag kan åbne for noget nyt i et menneskes liv?
- Hvordan ville det se ud i praksis at "løbe ind i de udstrakte arme" hos Gud med noget, du skammer dig over eller kæmper med?

I dag møder vi Thomas – disciplen, der er blevet kendt som "tvivleren", selv om hans historie måske snarere handler om ærlighed, længsel og tillid.
Prædikenen udfordrer forestillingen om, at tro og tvivl er modsætninger. Bibelens store troshelte kæmpede alle med tvivl, og måske er tvivl ikke troens modsætning, men troens følgesvend. Tvivl opstår netop dér, hvor noget betyder noget.
Thomas nægter at nøjes med andres erfaringer. Han ønsker selv at møde den opstandne Jesus. Og Jesus afviser ham ikke. Han møder Thomas midt i hans spørgsmål og giver ham det møde, han har brug for. Det minder os om, at vi ikke først skal overvinde vores tvivl for at komme til Gud – vi må komme med den.
Samtidig peger Jesus frem mod alle dem, der kommer efter disciplene: "Salige er de, som ikke har set og dog tror." Tro er ikke først og fremmest sikkerhed eller beviser, men tillid. Tro er at lægge sit liv i Guds hænder, også når alle spørgsmål ikke er besvaret.
Thomas' historie kulminerer ikke i ordene: "Nu er jeg sikker", men i bekendelsen: "Min Herre og min Gud." Han bevæger sig fra tvivl til tillid, fra spørgsmål til relation og fra usikkerhed til overgivelse.
Samtalespørgsmål
Hvad tænker du om udsagnet: "Tvivl er ikke nødvendigvis det modsatte af tro, men troens følgesvend"?
- Kan du genkende det i dit eget liv?
Har der været perioder, hvor tvivl fyldte i din tro?
- Hvordan påvirkede det din relation til Gud?
- Var det let eller svært at tale med andre om?
Jesus siger: "Salige er de, som ikke har set og dog tror."
- Hvad tror du, Jesus mener med det?
- Hvilken opmuntring kan der ligge i de ord til mennesker i dag?
Thomas ender med at sige: "Min Herre og min Gud."
- Hvad er forskellen på at være sikker og at have tillid?
- Hvordan kan tro som tillid se ud i hverdagen?

Når man tror på noget kommer man også ind imellem i tvivl. Det er som om de er tvillinger de to; Tro og Tvivl.

Sådan er det også når man tror på Jesus. Selv Johannes Døber, som sad i fængsel, fordi han troede på Jesus, kom i tvivl og spurgte Jesus: Er du Messias eller skal vi vente på en anden?

Tekst: Mattæus kap 11