
Sign up to save your podcasts
Or


Ork satme! Ugens gæst er Nordjyde med stort N, undergrundsborgmesteren af Aalborg og en kreativ drivkraft i den hjemby, som han efterhånden har præget i ligeså høj grad, som den har præget ham. Jonny Hefty er navnet - i hvert fald på det alter ego, som Jakob Ørom i snart 30 år har gestaltet efter bedste evne. Historien - og den får vi i sin fulde form fra galleriet i Jens Bangs Gade med et spritnyt bestillingsværk i baggrunden - er lang, og den handler om hvordan Fede Ø blev til Jonny Hefty, som i dag tjener til dagen og vejen som kunstner, rapper, facilitator og vært. Selvom det er en episode fuld af lir, kreative indfald og sjove digressioner, så kommer vi ikke udenom det alvorlige kapitel, som udspillede sig da hiphopveteranen for to og et halvt år siden blev diagnosticeret med kræft i spiserøret. Hefty er dog tilbage og i topform med et nyt perspektiv på livet, og der er hverken sparet på anekdoter, kærlighed eller krumspring i ugens afsnit. Der er al mulig grund til at tune ind og høre heavyrocker’n i tennissokker’n fortælle om de mange kreative levede år i bakspejlet og alt det gode, der er i vente endnu fra en ægte Aalborginal.
Tak for støtten til DPA’s Faglige Pulje og Koda Kultur for midler til at realisere Proces i Provinsen.
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
Muggen Røv - Jonny Hefty
HR OG FRU DANMARK - Hummerdreng ft. Jonny Hefty
Schimmel Arsch - Hanzi Hefti ft. Jonny Hefty
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
“Lad os lave et albumfokuseret afsnit, for det her føles som et moment”, DM’ede jeg for et par uger siden Benjamin Clemens, som er forsanger - og labelboss gennem sit indielabel Pavilion Music - for ugens gæster fra SYL. Flankeret af guitaristen Emil Adalsteinsson repræsenterer han det fem mand store band i dette 105. afsnit af Proces Podcast. Kvintetten har netop begået et flot, genrenedbrydende album, der ikke levner meget tvivl om hardcore-rødderne, men som stadig inviterer så væsensforskellige navne som Sivas, Østen og Karoline Funder med ind i studiet på feature-siden. Resultatet er potent, melodisk og super politisk, for der er ingen tvivl om, at SYL er et band, der både kan og vil mene noget om verdens udvikling. Og med Benjamin som selverklæret “radikal venstreorienteret” er der meget mere end bare fede guitarriffs og konsensusdemokrati i studiesessions at tale om. Og det gør vi så i halvanden time. Som jeg får sagt i udsendelsen - de store idéer i dansk musik er ikke døde alligevel! Og tak skæbne for det. Og for SYL. Tune in og bliv fornøjet, forarget eller forblændet - det hele er legitimt, så længe der er noget på spil.
Spotify:
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
Endnu En Dag - SYL
Teddy - SYL
Bedøvet - SYL ft. Sivas
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
Ugens gæst spørger du? Det er da ham der AMRO! Nørrebro-legenden leverede knivskarpe egnsportrætter fra Dammarks folkerigeste postnummer for 15 år siden med bangers som “Ren Hygge pt. 2”, “Korrupt”, “Dialekt” og selvfølgelig “Nørrebro”. Og vi kommer godt omkring musikken og de fede historier om dengang, men kigger også ind i dagens Danmark - det Danmark som AMRO kender og skildrer i sin musik - og betydningen af et multikulturelt samfund, som det AMRO er vokset op i. Hør også om en helt særlig sample-clearance, der skulle gå igennem, før “Nørrebro” kunne komme til live, og hvordan Sivas havnede på pt 2 af undergrundsklassikeren “Ren Hygge”, som affødt et helt nyt udtryk langt udover hiphoppens verden. AMRO er i øvrigt fuldt maskeret som led i udrulningen af den nye EP “Maskerede Tider”, hvor vi også får verdenspremiere på nummeret “Fame”. Hvis du er bare det mindste interesseret i at høre fra en af de bedst bevarede hemmeligheder på den københavnske scene i nyere tid, så har du ikke lyst til at misse den her. Tune in!
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
Nørrebro - AMRO
Ren Hygge pt. 2 - AMRO ft. Sivas
Fame - AMRO
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
Ugens gæst spørger du? Det er da ham der AMRO! Nørrebro-legenden leverede knivskarpe egnsportrætter fra Dammarks folkerigeste postnummer for 15 år siden med bangers som “Ren Hygge pt. 2”, “Korrupt”, “Dialekt” og selvfølgelig “Nørrebro”. Og vi kommer godt omkring musikken og de fede historier om dengang, men kigger også ind i dagens Danmark - det Danmark som AMRO kender og skildrer i sin musik - og betydningen af et multikulturelt samfund, som det AMRO er vokset op i. Hør også om en helt særlig sample-clearance, der skulle gå igennem, før “Nørrebro” kunne komme til live, og hvordan Sivas havnede på pt 2 af undergrundsklassikeren “Ren Hygge”, som affødt et helt nyt udtryk langt udover hiphoppens verden. AMRO er i øvrigt fuldt maskeret som led i udrulningen af den nye EP “Maskerede Tider”, hvor vi også får verdenspremiere på nummeret “Fame”. Hvis du er bare det mindste interesseret i at høre fra en af de bedst bevarede hemmeligheder på den københavnske scene i nyere tid, så har du ikke lyst til at misse den her. Tune in!
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
Nørrebro - AMRO
Ren Hygge pt. 2 - AMRO ft. Sivas
Fame - AMRO
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
Siden sin debut for snart 20 år siden har Lucy Love været et navn associeret med bastung grimemusik, der lænede heftigt ind i slut-00'ernes superstiliserede electro-æstetik og slog sine antistjernenykker fast med numre som "No VIP" og "Daddy Was A DJ". I 2026 er den Forræder-aktuelle amagerkaner nu pludselig ude på dansk under navnet Knæler og højaktuel med den selvproducerede, jazz-soulede "Prisme", som hun da selvfølgelig selv har produceret. Og jeps - knæleren er det insekt, der kapper hovedet af sin partner, når de har parret sig. Et temmelig visuelt billede, men det er nok ikke tilfældigt, når Lucy er uddannet billedkunstner. Proces Podcast fanger hende dagen efter et vellykket release på Amager, og det bliver til en rigtig god snak om at være en self-made Superbillionaire, have sig selv med hele vejen - og endelig at turde at gå til det danske sprog uden fløjlshandsker på. Tune da ind!
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
No VIP - Lucy Love
Daddy Was A DJ - Lucy Love
Prisme - Knæler
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
Er du gal, hvor er vi tilbage i studiet i Proces Podcast til en længeventet sæson 2. Og hvem bedre at markere genkomst med en højaktuelle Klumben & Raske Penge, der lige har smidt bomben på os med deres andet fællesalbum FØREVIGT, som har ligget nummer et på vinylcharten og i øvrigt er pakket med good tunes. Det er dog ikke kun den nye skive, vi skal snakke om, for de to garvede dancehallveteraner har taget noget af det helt gamle med fra FUMA HiFi-dagene samt en sang om en sodavand, som - nogen gange - kan hænge dem ud af halsen. Vi kommer godt rundt i dette afsnit, som byder velkommen i det nye studiesetup på Blegdamsvej. Så tune in og tjek drengenes nye tunes ud!
📧 TILMELD DIG MIT NYHEDSBREV 📧
Numre i afsnittet:
Pomfrit Posse - Fuma Hifi
Faxe Kondi - Klumben & Raske Penge
Træder på Jorden - Klumben & Raske Penge
Følg podcasten her for mere indhold om kreative processer:
PROCES PODCAST ER TILBAGE!
Eller - back like it never left taget en travl festivalsommer i betragtning, men vi er tilbage i studiet med mikrofoner, lyd og programpræmis og det, der bedst kan karakteriseres som sæson 2. Og hvem bedre at lave den med end Rune Kuda, som har været stærkt efterspurgt af jer derude. Rune er albumaktuel med "Kaosteorien" - et af de stærkeste lyriske albums, jeg personligt har hørt på dansk i årevis - og det afføder en snak om inspiration, indflydelse, isolation og introspektion. Rune er tilmed draget til sit andet hjemland Zimbabwe for at bevæge sig væk fra København og hellige sig skabelsesprocessen som musiker 100%. Derfor er det også et lidt alternativt afsnit, vi lægger ud med, da det er optaget i hver vores ende af verden. Derudover er det en del af et nyt koncept, for Proces Podcast vil fremover sætte hele afsnit af til at gennemgå nye udgivelser med en kunstner, når det giver mening. Derfor er det også allerede fastlagt, at Rune gør comeback til en part 2, når han er tilbage fra Afrika. Med andre ord: stay tuned and tune in!
Årets festivalsommer slutter af med et solidt brag, da ingen ringere end Specktors var med på Folkely Festival, hvor de i Hundesteds drilske sensommervejr talte lidt om rejsen fra før til nu - de snart 20 år, som den efterhånden har varet. Der var tid til snak om starten på det hele, hittet der startede det hele, hittet der holdt det hele i gang og selvfølgelig en forsmag på, hvad der venter fra Specktors' hånd i de kommende måneder. Al mulig god grund til at tune in!
Han er manden i baggrunden bag pulten, når Nøx og Binær går på scenen, men chancen er nok egentlig større for, at du har lyttet til Xerens kreative udfoldelser på en af de utallige numre han har produceret, mixet eller mastereret. Stefan Hansen, som er Xerens borgerlige navn, er konservatorieuddannet og en del af Echo Out, hvor han har været på rosteren i efterhånden 13 år. På taget af netop Echo Outs studier på en junidag i blændende solskin tog vi en god snak om at producere vs at mixe vs at DJ’e, at blive vetted i de tidlige Echo Out-dage og at have opmærksomhed som superkraft. Tune in!
Musikbranchen har ændret sig ekstremt meget siden starten af 90’erne, men hvordan kommer den ændring til udtryk for Danmarks måske ældste metalband? I 1992 udgav Maceration Danmarks første dødsmetalalbum "A Serenade of Agony", og efter mange års pause er det vestjyske band tilbage med den slags lyd, som undergrunden havde, før der overhovedet var noget, der hed Copenhell eller kommerciel metalmusik i Danmark. Vi fangede bandet i RIP efter deres show på festivalen til en snak om før og nu - og hvordan metalbranchen ser ud anno 2026 lokalt og globalt. Tune in!
From the publisher's feed