PROgrez

PROgrez

By PROgrezHealth & Fitness
Download on the App Store

PROgrez episodes

  • Hoftefraktur er det første dødstegn

    "Det er et skæbnesvangert event for en person at få et hoftebrud"

    I dette afsnit af podcasten PROgrez fortæller ph.d.-studerende (og udviklingsterapeut i Lolland kommune) Jan Arnholtz Overgaard om sit arbejde med hoftefrakturer.

    Selvom vi hører om ældre, der falder og får en hoftefraktur, så er det måske ikke os alle, der er klar over hvilket traume det egentlig kan være for mennesket der falder- og hvad det egentlig siger om sundhedstilstanden. Men, hvad kan vi egentlig gøre fra et træningsmæssigt perspektiv? Det fortæller Jan mere om i afsnittet her.

    Jan har beskæftiget sig med hoftefraktur gennem sit arbejde i mange år, og er bestyrelsesmedlem af FFN - Fragility Fracture Network Danmark, et tværfagligt netværk for sundhedsprofessionelle der interesserer sig for lavenergi frakturer (heriblandt hoftebrud).

    28 min
  • "Vi skal fokusere på det, der virker"

    I denne episode fortæller lektor Lars Tang om vigtigheden af at få forskning og implementering til at gå hånd-i-hånd.

    Med en baggrund som fysioterapeut har Lars beskæftiget sig meget med rehabilitering, men noget der står klart for ham, er vigtigheden af samarbejdet mellem regioner, kommuner og civilsamfundet. Et fokus som Lars stiller skarpt på i sit arbejde, særligt i det nye projekt ACTI-WAYS.


    35 min
  • En ny træning til astmapatienter

    I dette afsnit af podcasten PROgrez fortæller postdoc. Karen Hjerrild Andreasson om sit arbejde med breathing retraining, som kan hjælpe mennesker med lungesygdomme til at håndtere deres sygdom bedre.

    Eksempelvis findes der astmapatienter, som ikke vil få gavn af en højere dosis medicin, men som med en kombination af astmamedicin og vejrtrækningsøvelser vil kunne få bedre livskvalitet. Hør mere om dette og hvad breathing retraining egentlig er, i decembers podcastafsnit.


    Karen henviser til videoer på helbredsprofilen.dk, som du kan finde her: https://www.helbredsprofilen.dk/sygdomme/kol/saerligt-om-vejrtraekning

    32 min
  • Livet efter diagnose

    I dette afsnit af podcasten PROgrez fortæller postdoc. Sara Fokdal Lehn lidt om sin forskning, der i det store hele undersøger, hvad der sker i overgangene der kommer efter behandling og diagnose.

    Hvordan sikrer vi fx at diabetespatienter får de kommunale tilbud de er berettiget til efter lægen har stillet diagnosen? Og hvordan afdækkes et stort felt, som har aktører fra mange af sundhedsvæsnets arenaer?

    26 min
  • Patientoplevet kvalitet i sundhedsvæsnet

    I dette afsnit af podcasten PROgrez fortæller ph.d.-studerende Sisse Walløe om sin forskning, der sætter fokus på den patientoplevede kvalitet i sundhedsvæsnet og hvorfor den spiller en større rolle end man måske skulle tro.


    I afsnittet taler Sisse om sit spørgeskema PATH, som du kan læse mere om på hjemmesiden https://www.spoergeskemaer.dk/diverse-skemaer/path/


    Sisse er foruden forsknings- og implementeringsenheden PROgrez også tilknyttet forskningsenheden OPEN.

    32 min
  • Naturtræning til mennesker med gigt

    I dette afsnit af podcasten PROgrez fortæller ph.d.-studerende Jonas Ahler om sit arbejde med naturtræning. Jonas kigger på alt den data som indsatsen skaber.

    Naturtræning er et samarbejde mellem PROgrez, Gigtforeningen og DGI, hvor mennesker med gigt inviteres ud (ind) i naturen for at træne.


    Du kan finde mere om naturtræning på Gigtforeningens hjemmeside.

    30 min
  • Online træningsfællesskaber

    Ph.d. Sofie Rath Mortensen fortæller i dette afsnit om sin ph.d. med titlen "Physical activity behaviours, associated parameters, and the feasibility of an online physical exercise intervention in individuals with diabetes".


    Sofie har kigget nærmere på hvilke aktivitetsvaner borgere med diabetes har, og om faktorer som overvægt, multisygdom, stressniveau og trivsel hænger sammen med deres aktivitetsniveau. Derudover har hun også udviklet et online træningsfællesskab i samarbejde med Center for Aktiv Sundhed, Diabetesforeningen og borgere med type 2 diabetes, som blev afprøvet i et feasibility-studie.


    PROgrez er en podcast, der tager udgangspunkt i Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez' arbejde. Du kan læse mere om vores arbejde på www.progrez.org

    22 min
  • Nyhedsbrev November 2022

    I nyhedsbrevet for november 2022 kan du høre nærmere om, hvordan konference deltagelse fører til videre vidensdeling, hvordan det foregår når viden skal formidles i radioen og hvad den første af efterårets kandidatstuderende har fået tiden til at gå med i forskningsenheden PROgrez. 

    5 min
  • Hofteartrose - hvilken træningsform skal vi tilbyde til de ramte?

    Ph.d.-studerende Troels Kjeldsen gæster Exercise First studiet fra hjemmekontoret og fortæller om sit studie, der undersøger træningsformer til hofteatrose behandling: Skal du træne tungt med styrketræning? Eller skal du fokusere på det mere gymnastiske neuromuskulære område? 

    I afsnittet fortæller Troels om artrose, fordele og ulemper ved træning og om, hvorfor vi overhovedet skal kigge på (to forskellige typer) træning til mennesker med artrose. 

    Afsnittet er optaget på tværs af Danmark, så vi håber I bærer over med hjemmemikrofonerne. 


    Du kan følge Troels på twitter. 


    Følg PROgrez på Facebook 

    Følg PROgrez på twitter 

    Følg PROgrez på LinkedIn

    34 min

About PROgrez

From the publisher's feed

PROgrez er podcasten fra forskningsenheden af samme navn. Vi har tidligere udgivet podcasten Exercise First, som du kan finde i arkiverne.