Prompt

Igen taler hele verden om AI-dommedag og ustyrlige "AI'er, der hacker". Denne gang er det gået ud over Australien, hvor en OpenAI-agent har rodet rundt i myndighedernes systemer - uden at nogen havde bedt den om det.

Programmet er optaget, før Trump og techbosserne underskrev en AI-aftale.

Og så har Zuckerberg skabt et hit: Muse AI, der har taget USA med storm. En personlig agent, der kan shoppe, booke, ringe og handle på dine vegne. Agenter gjort folkeligt. Men tør du give den adgang til dine konti, dine oplysninger og dit kreditkort? Og hvorfor skal Muse være en nuttet bamse, når produktet kun er for voksne?

Google og SpaceX undersøger, om fremtidens datacentre kan placeres i kredsløb om Jorden. Rumekspert Anders Høeg-Nissen hjælper os med at finde ud af, om idéen er genial - eller komplet vanvid.

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techjournalist og forfatter.

En mand fortæller Claude, at han har købt et gevær - og at han har Anthropics topchef i sigtekornet. Fire dage senere kontakter AI-selskabet politiet. For hvor privat er din samtale med en chatbot egentlig? Vi ser nærmere på, hvem der kan få adgang til dine AI-chats - og hvornår dine hemmeligheder kan ende andre steder end i chatvinduet.

Og så spørger vi, om Apple er trådt ind i deres boomerfase? Deres seneste påhit tyder på det: Dit ur skal kunne huske, hvad der blev sagt for 15 sekunder siden. Genialt AI-greb eller et tegn på, at både Apple og vores korttidshukommelse er kommet lidt op i årene?

Og så rammer AI vores egen branche: Meget tyder på, at AI kan hjælpe med at afsløre ansigter, der ellers var slørede og anonymiserede. Kan journalister overhovedet love deres kilder anonymitet i fremtiden?

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techjournalist og forfatter.

Gæst: Peder Hammerskov, leder af Center for AI ved DJMX.

Prompt indkalder til krisemøde med tre husvenner.

For techbosser, AI-forskere og tidligere ansatte i branchen advarer lige nu om systemer, der kan blive sværere at kontrollere, bygge videre på sig selv og i værste fald slå os ihjel. Ja, udslette menneskeracen.

Men hvis AI virkelig kan blive så farlig: Hvorfor fortsætter selskaberne så med at bygge den? Hvorfor vil Donald Trump ikke stoppe den? Findes der en løsning?

Med i studiet er Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved KU, Kasper Junge, AI- og softwareingeniør og stifter af Computerlove.tech, og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren.

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR, og Marie Høst, techmoderator.

Gæster: Kasper Junge, stifter af Computertech.love, Anders Søgaard, professor på KU, og Therese Moreau, redaktør på Ingeniøren.

Hele verden er på den anden ende over Jacob Coxon - den unge Anthropic-forsker, der har sagt sit job op, fordi han mener, AI-kapløbet kan ende med menneskehedens udslettelse.

Men er det igen hype og sci-fi-dystopier, der driver historien? Og hvad er det konkret, han og andre AI-forskere forestiller sig kan ske?

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Marie Høst, techmoderator og forfatter.

Hvad gør man, når AI gør én bedre til sit arbejde - men samtidig skaber et arbejdsliv, man ikke har lyst til at være en del af? Prompt får besøg af nyuddannede Daniel Bentzon, der er god til at bruge AI, men frygter et arbejdsliv som hærfører for en flok AI-agenter. Vi skal også til USA, hvor Trumps immigrationspoliti ICE opruster teknologisk med ansigtsgenkendelse på mobilen, elektriske stødhandsker og robothunde. Er det bare effektivt politiarbejde - eller er et sci-fi-politi ved at tage form? Og så er den her endelig. Måske. AGI! OpenAI lancerer GPT-6 Astra og erklærer begyndelsen på AGI-æraen. Men hvis menneskeheden virkelig har nået et af AI-industriens største mål, hvorfor virker det så pludselig, som om målet ikke betyder så meget alligevel?

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Marie Høst, techmoderator og forfatter.

Gæst: Daniel Bentzon, studerende og fuldmægtig.

Bill Gates kalder kunstig intelligens det farligste, mennesket nogensinde har opfundet - og mener, at AI bør beskattes, når den overtager menneskers arbejde.

Samtidig breder AI-slop sig fra musik og streaming til LinkedIn og burgerbarens menukort. Problemet er bare, at publikum tilsyneladende ikke gider betale for det. Platformene er nu selv begyndt at skrue ned for masseproduceret AI-indhold - så er AI-sloppens storhedstid allerede ved at være forbi?

Og så er vi ved at løbe tør for data, vi kan træne AI med. Google vil derfor købe data fra det konkursramte Spirit Airlines: millioner af gamle Teams-beskeder og mails, der kan lære AI, hvordan mennesker faktisk arbejder og løser problemer.

Prompt ser også på Metas nye begrænsninger for børn og unge på Instagram.

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR, og Marie Høst, techmoderator og -forfatter.

Gæst: Sebastian Barfort, økonom og rådgiver.

En humanoid robot er rykket ind i Føtex for at fylde varer på hylderne om natten. Men hvor imponerende er fremtidens robotarbejder egentlig, når der stadig sidder et menneske og fjernstyrer den? Prompt tager til Lyngby Storcenter for at møde robotten - og techiværksætteren bag - og undersøge, om vi står foran en revolution på arbejdsmarkedet eller bare en meget dyr kinesisk maskine.

Samtidig tager ChatGPT et afgørende skridt mod en ny forretningsmodel: Der kommer reklamer. Det rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvad er alle vores intime samtaler med chatbotten pludselig værd for annoncører? GEO-ekspert Isabella Willumsen forklarer, hvordan virksomheder allerede kæmper om at blive anbefalet af AI.

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techmoderator.

Gæster: Jacob Sand, Hive Robotics og Isabella Willumsen, AI Soulution Architech i 3RD.

Meta vil så gerne have os til at elske deres AI-briller. Men jo mere de forsøger, jo dårligere går det. Senest har shitstormen ramt de danske influencere Cillemouse og Sus Wilkins, der reklamerede for Metas "perverse briller", men fik folkestemningen at føle. Kan Meta redde deres ellers ambitiøse bud på afløseren for smartphonen, Meta Ray Ban? Samtidig udfordrer billige, åbne kinesiske open source AI-modeller amerikanernes milliardforretning. Kan det få AI-boblen til at sprænge? For hvorfor betale dyrt for ChatGPT og Claude, hvis du kan hente en næsten lige så god AI ned på din egen computer til næsten ingen penge? Man troede ikke det kunne lade sig gøre, men Anthropic indfører nu vandmærker, der skal afsløre, om en tekst er skrevet af en AI eller ej. Hvordan virker det? Og skal vi nu til at AI-shame hinanden, når vi har fået hjælp af kunstig intelligens?

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techmoderator- og journalist.

Gæst: Henrik Fabrik, Head of EG Intelligence.

Om bare ti år er penge ligegyldige. Det mener i hvert fald Elon Musk, der forestiller sig en fremtid, hvor AI og robotter skaber så stor overflod, at vi ikke længere behøver bekymre os om løn. Men hvem ejer egentlig robotterne - og hvad sker der med os andre på vejen mod hans teknologiske "paradis"?

Samtidig vokser modstanden mod generativ AI. Filosof og klimaaktivist Esther Kjeldahl er træt af, at hendes fagforening vil lære hende at bruge AI, når den ifølge hende burde organisere modstand mod teknologien. Men har man som medarbejder ret til at sige nej til at bruge AI?

ChatGPT fået en ny stemme, der kan afbryde, lytte, tøve og sågar trække vejret uden at have lunger. Vi udsætter den for en hård intelligenstest.

Og så har forskere for første gang brugt generativ AI til at designe fungerende virusgenomer. De nye virusser angriber bakterier og kan måske bane vej for ny medicin. Og biovåben?

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker, og Marie Høst, techmoderator og forfatter.

Gæster: Esther Kjeldahl, filosof og klimaaktivist, og Mikael Olai Milhøj, makroøkonom og partner i Sterna Capital.

Anthropic er havnet i en regulær shitstorm, efter afsløringer af et hemmeligt projekt, hvor tusindvis af sjældne bøger blev købt, skåret i stykker og fodret til Claude. Men hvorfor blive forarget over en bog, der var til salg - og ikke har nogen følelser?

En AI fra OpenAI nøjedes ikke med at løse sin opgave - den hackede sig ind hos en anden virksomhed for at finde svarene. Var det øjeblikket, hvor vi mennesker mistede kontrollen med kunstig intelligens? Vi spørger AI-forskeren Serge Belongie.

Og til sidst vender vi ny EU-regler, der betyder, at dine opslag, billeder og videoer skal markeres tydeligt, hvis de er skabt med AI. Men hvad er efterhånden ikke skabt med AI?

Og så skal du møde Prompts nye medvært!

Værter: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR, og Marie Høst, techmoderator og -journalist.

Gæst: Serge Belongie, professor i datalogi ved Københavns Universitet og chef for Pioneer Centre for AI.