Psykologen

Metakognition er kort sagt: tænkning om tænkning. Dyr tænker ikke over sig selv. Det gør mennesker. Vi bliver selvbevidste og vender blikket indad. I nogle tilfælde bliver dette blik kritisk, og vi kan bekymre os og tænke om vi er gode nok. Men bør vi da rationaliserer os ud af bekymringerne eller ignorerer dem?

I denne uge taler vi om venskaber. Hvad skal der til for at skabe gode relationer til andre mennesker, hvorfor er venskaber vigtige for os, og hvilke psykologiske teorier findes der om, hvorfor og hvordan venskaber opstår? Disse spørgsmål kommer under luppen, når vi sammen undersøger hvad venskaber betyder for os mennesker.

Vi talte i afsnittet om perception om halo-effekten og kort om Rozenthal-effekten, der handler om hvordan vores forventninger til hinanden kan influere måden, vi behandler hinanden på. I dag dykker vi dybere ned i, hvordan skolelærere gennem særlige forventninger til elever, kan favoriserer og måske endda forskelsbehandle disse.

Bekymringer, der fører til overtænkning eller grublerier kan i nogle tilfælde virke skadelige for vores psykiske helbred. Dette betyder dog ikke, at vi aldrig bør bekymre os, men hvordan finder man en god balance mellem at tænke over tingene og at overtænke tingene. Vi introducerer kort kognitiv adfærdsterapi som metode til at berolige og rationaliserer sig ud af overdreven bekymringstendens.

I dag skal vi tale om teori, der deler vores hjernearbejde op i to overordnede kategorier: System 1, som er hurtig, automatisk og ubevidst, og system 2, som er langsom, rationel og bevidst. Vi diskuterer hvorvidt denne opdeling overhovedet giver mening, eller om den faktisk stemmer godt overens med det, vi ved om hjernes måde at fungere på.

Obsessive Compulsive Disorder er en angstlidelse, der er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Det vi andre kender som små overtroiske ritualer og bekymringer bliver hos den OCD-lidende forstørret i en grad, der indvirker i dagligdagen på en sådan måde, at denne kan blive besværliggjort i forskellige grader.

Vi mennesker tænker meget. Mange af os foretrækker at bruge hovedet, fordi det er vores bedste kort på hånden. Vi snakkede i sidste uge om problemløsning, og hvor komplekst det kan være. Følelserne kan for mange være mere vanskelige at tage fat i. Men måske vi er for gode til at intellektualisere alting?

Hvilke kognitive strategier anvender vi mennesker typisk, når vi ræssonerer os frem til løsninger, og hvordan fungerer de? Hjælper vores mentale problemløsningsstrategier os, eller spænder de ben for os ift. At finde den ideelle løsning? I dette afsnit taler vi om 4 overordnede måder at problemløse.

Hvad former vores adfærd på de sociale medier? Er vi mere kyniske og aggresive online end vi er, når vi mødes ansigt til ansigt. I denne uge fortæller vi i vores nye koncept “Kort sagt” om the online disinhibition effect. Vi diskuterer, hvorvidt man burde lave et kørekort til internettet.

Forestil dig, at du kan huske en større mængde faglig information fra undervisningen, din lektielæsning eller til eksamen uden at skulle bruge mere tid på disse ting, end du i forvejen gør. Hvis du er bevidst om, hvordan din hukommelse fungerer, kan du faktisk med nogle enkle teknikker opnå dette. Ja, det kan endda blive en leg at udfordre sig selv og imponere sine undervisere. Og det er bokstavelig talt kun fantasien, der sætter grænsen for, hvilke fag man kan bruge husketekniker på.