Psykologen

Normalitet er et begreb inden for psykologien, der forsøger at beskrive og definere det typiske eller gennemsnitlige menneskelige adfærd og funktion. Det psykologiske perspektiv på normalitet er komplekst og varierer afhængigt af teoretiske tilgange og kulturelle kontekster. I psykologien anerkendes normalitet ofte som en statistisk betragtning, hvor normale adfærdsmønstre og funktioner er dem, der forekommer hyppigst i en given population. Dette er baseret på observationer af store grupper af mennesker og statistiske analyser af deres adfærd og mentale processer. Normalitet kan derfor ses som det, der er mest almindeligt eller det, der falder inden for det forventede område af variation. Det er vigtigt at bemærke, at normalitet ikke er ensbetydende med sundhed eller idealitet. Det betyder blot, at en bestemt adfærd eller funktion ligger inden for det forventede område. Der kan være variationer og forskelle i, hvad der betragtes som normalt, afhængigt af kulturelle, sociale og historiske faktorer.

Bronfenbrenners teori om økosystemer, også kendt som den økologiske systems tilgang, er en udviklingspsykologisk teori, der fokuserer på, hvordan individet udvikler sig i samspil med de forskellige miljøer, det er en del af. Teorien blev udviklet af den russisk-amerikanske psykolog Urie Bronfenbrenner i 1970'erne og har haft stor indflydelse på forståelsen af menneskelig udvikling. Ifølge Bronfenbrenner er menneskets udvikling ikke kun påvirket af individuelle faktorer, men også af de omgivelser, det er en del af. Han beskrev udviklingen som et komplekst samspil mellem forskellige niveauer af miljøer, som han kaldte "økosystemer". Disse økosystemer strækker sig fra det nærmeste og mest direkte miljø omkring individet til de mere fjerne og indirekte miljøer.

Når noget af kroppen amputeres efter en ulykke eller betændelsestilstand forsvinder legemesdelen i fysisk forstand, men den er kroppen og hjernen altså ikke altid helt med på. Bliv klogere på hvorfor i denne uges episode.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, kommer til at præge ens voksenliv. Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, fortæller om gruppen Voksne børn af alkoholikere. Vi diskuterer adfærdstræk og mønstre som kan afstedkomme af disse omstændigheder.

Impostersyndromet handler om følelsen af ængstelighed/usikkerhed ved sin berettigelse og forbindes særligt med mennesker, der er unge eller nye i en rolle, som måske indebærer ansvar og autoritet. Men det kan også opstå i andre typer situationer. Lyt med for at blive klogere på hvilke.

At påføre selvskade for at opnå opmærksomhed er én ting, men bevidst at påføre andre skade -ovenikøbet sine egne børn- det er der vel ikke nogen der kan finde på? I ugens episoder fortæller vi om eksempler på mennesker, der påfører sig selv og andre skader som kan virke ubehagelige eller ligefrem voldsomme, og disse historier er ikke for sarte sjæle.

Projektion er den forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har. Altså hvis man oplever noget i en selv, som er ubehageligt, svært at forholde sig til eller ligefrem forbudt/uaceptabelt, så reflekterer man det ud og giver andre skylden eller ansvar for disse egenskaber, så man kan betragte dem på afstand. Det kan ligeledes også være noget positivt man projicerer.

Hvad er særlligt karrakteristisk ved ængstelig evasiv personlighed og hvordan differentieres denne lidelse fra social forbi, generaliseret angst eller de øvrige personlighedsforstyrrelser?

Er du fra mellemkrigstiden, baby boomer, X, Y, Z eller A, så lyt med til denne uges afsnit, hvor vi undersøger forskellige sociale aftryk og omstændigheder, der har formet psykologien i diverse nulevende generationer. Afsnittet fortsættes i denne uge, hvor vi får styr på generation Z og A.

Lidt over 1 % af befolkningen i Danmark har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, og denne gruppe af mennesker oplever langt flere eller langt mere intense følelsesmæssige udsving end vi andre gør, selv når omstændighederne i miljøet er de samme.