Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Pytonslangens hemmelighed afsløret: Derfor kan den fordøje hele skeletter


Listen Later

Den burmesiske pytonslange (Python bivittatus) har celler, der hjælper dens med at fordøje sit byttedyrs skelet, opdager forskere.
Det skriver Live Science på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Biology.
Burmesiske pytonslanger lever af fugle og mindre pattedyr, som slangen sluger hele 'med næb og kløer'. Derefter bruger slangen flere dage på at fordøje byttet.
Og nu har forskere altså opdaget, at slangen har celler i dens tarmslimhinde, som hjælper den med at bearbejde calcium fra byttedyrets knogler.
Forskerne undersøgte pytonslangens evner til at håndtere calcium ved at fodre en flok burmesiske pytonslanger tre forskellige diæter:
En almindelig diæt med hele byttedyr
En calciumfattig diæt med udbenet byttedyr
En diæt med udbenet byttedyr suppleret med calciumtilskud.
Efter flere måltider undersøgte holdet virkningerne af diæterne på slangernes tarme.
Hos de slanger, der spiste hele byttedyr eller udbenede byttedyr med calciumtilskud, indeholdt de nyopdagede tarmceller partikler bestående af calcium, jern og fosfor.
Men de samme partikler var ikke til stede i slanger, der kun fik en diæt af udbenede pattedyr.
Cellerne kan have den funktion, at de fjerner calcium, som slangerne ikke kan absorbere, vurderer forskerne. De fortæller også, at det er muligt, at slangen efterfølgende frigiver partiklerne med calcium sammen med andre ufordøjede komponenter i slangens afføring.
Forskerne har efterfølgende også fundet tarmcellerne i andre pytonslanger og i gilaøglen (Heloderma suspectum), der også spiser deres bytte helt.
Der er dog ingen beviser for, at andre dyr - såsom delfiner eller fiskespisende fugle - producerer samme tarmceller.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk