Af Jonas RoholdI takt med, at vi bliver ældre, risikerer vi i højere grad at ende alene. Ens ægtefælle er gået bort og måske flere af de gamle venner, og tilbage sidder man ensom og forladt.Men det gælder ikke Flemming Bryde på 88 år. Han satte sig for at komme videre i sit liv, da hans Annelise døde af kræft efter 61 år sammen.Men kan man blive forelsket efter man er fyldt 80 år? Flemming kunne - men ikke helt uden omkostninger.Hør hans historie om at blive forelsket i Hanne efter 61 år sammen med Annelise.

Af Jonas Rohold“…og så sidder man og kigger, og så drømmer man sig til Østrig selv, ik? Drømmer sig til bjergene i baggrunden. Solen der skinner. Og toget der tøffer roligt og sindigt afsted ik? Og så er det ligesom om… så har man det godt.”Bo Person er 72 år og bosat på Nørrebro i København. Han har det meste af sit liv haft en brændende passion for modeltog. En passion der har givet ham meget, men som måske også til tider har været en klods om benet på ham.Bo var som barn i Rødovre ikke den mest udadvendte og sprudlende dreng. Det skyldtes måske forholdet til sin far, der bar præg af at være ukærligt og akavet. Farens alkoholmisbrug gjorde tilværelsen nemmere for ham selv, men for Bo var det hjerteskærede. Når de to var i kælderen, faren på sit lille atelier, hvor han sad og malede og Bo inde ved siden af hos sin modeltogsbane, så kunne Bo hører hver gang, skuffen med en flaske Rød Ålborg blev åbnet.Bo har i dag et besværet forhold til sin egen datter, der ikke vil se ham. Hun har, ligesom han, haft alkoholmisbrug inde på livet, og som skilsmissebarn med en dybt alkoholiseret mor, har hun oplevet et stort svigt.Men Bo drømmer stadig videre. Han drømmer om fjerne lande, landskaber og togstrækninger. Han drømmer sig tilbage til sin ungdom og ønsker den anerledes. Og han drømmer om igen at komme til at se sin elskede datter.

Set fra et overlevelses- eller profit-orienteret perspektiv, er det at tegne ikke det mest rationelle at gøre. Hverken i stenalderhulerne eller i dag, hvor vi i princippet kan videooptage og fotografere alt det visuelle, vi gerne vil forevige.Så hvorfor tegner mennesker?I denne podcast spørger jeg Signe Parkins.Signe Parkins hjemmeside:http://www.signeparkins.com/Signe Parkins blog, Signe Parkins Drawings:http://signeparkins.blogspot.com/Musik: Magnus Kudsk Rasmussen

Af Jonas RoholdDette er en fortælling om en ung pige med en kronisk lidelse og et fantastisk smittende humør.Nanna er 17 år og lider af kroniske smerter, der binder hende til sengen 22 timer i døgnet. Derudover har hun astma og en sensibilitetstilstand, der gør berøring ubehageligt for hende.Hun fortæller her om, hvor svært det kan være at føle sig ung og “normal” og samtidig forsøge at skabe sig en identitet, når omverdenen ikke rigtig forstår de udfordringer, der følger med en kronisk lidelse som hendes.Nanna har dog en indre styrke og et mod på tilværelsen, der kommer ud gennem musik og sprog og glæden ved at lære og i det hele taget alt, hvad hun kan bruge sin kløgt til. Podcasten er skabt i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og produceret med støtte fra Egmont Fonden.

Af Jonas RoholdEn fortælling om det at være ung og leve med en langtidssygdom, som ingen kan se.Kristian har siden han var 12 år gammel levet med en svær svimmelhedssygdom, der startede med at komme til udtryk som alvorlige krampeanfald, men som siden har udviklet sig til at være stadigt ubehagelige men mere overkommelige anfald af svimmelhed.Kristian fortæller her om, hvor svært det er at være ung og indlagt på et hospital, og samtidigt om hvor vigtigt det er, at langtidssyge børn og unge også har mulighed for at føle sig almindelige og ikke kun syge.Kristian er i dag 27 år gammel og aktiv frivillig i Ungdommens Røde Kors’ HR BERG-crew, som er en del af ungecafeen, HR BERG, på Rigshospitalet. Sammen med op mod 40 andre frivillige i alderen 23-35 år forsøger han at give syge børn og unge en mulighed for at glemme deres sygdom for en stund og bare være børn og unge.Podcasten er produceretmedstøtte fra Egmont Fonden.

‘Min Søns Morfar’ er en fortælling, der samler og formidler Kathrines fars eftermæle - som hun viderefortæller til sin lille søn. Men hvordan formidler man essensen af morfars betydning, liv og skæbne, når hans liv var domineret af alkohol, depression, og tragikomiske episoder? Podcasten fortæller historien om mennesket bag alkoholikeren og kærlighedens kår, når alkoholismen er allestedsnærværende i en familie. 36 minutter.Af Kathrine Maria Egeskov Wismann

For 17 år siden mistede Anna Cæcilie sin far. Selvom det er mange år siden, så kan det stadig lidt svært at sætte tale om hvad der sker, når sorgen rammer. Cille har lige mistet sin far og bryder sig ikke om den stilhed der pludselig er kommet. I en brevveksling forsøger de to venner at sætte ord på alt det der gør ondt.Stemmer: Lina Løgstrup Brygger og Anna Cæcilie Sørensen

Af Jonas Rohold

"Vi er, som vi er, og sådan ser det ud, slut".

Dette er en fortælling om Marie Anne på 79 år, der gradvist har mistet synet, siden hun blev født. Hun fortæller her om, at livet ikke behøver at stoppe, bare fordi man bliver halvblind og halvdøv. Man skal blive ved med at opsøge de ting, der gør en glad, uanset om det måske kan være lidt besværligt og tilmed lidt farligt. Selvom man er handicappet, så har man stadig en plads i verden.

I dette podcast besøger eleverne fra en 8. klasse deres nye kammerater fra skolens modtageklasser. Med en optager i hånden, fortæller de om deres liv og hverdag både forskellene og lighederne. Lyt til gamle og nye elever møde hinanden på en ny måde.Fortalt og optaget af: Andreas, Stefania, Ditte, Samira, Ali, Malte, Victor, Mohammed, Mustafa, Ditte og ShannonTilrettelæggelse og redigering af: Benjamin Mørch og Jonas Rohold.

Hvorfor må man ikke tage kylling med i biografen, når andre spiser popcorn? Hvorfor går danskerne så hurtigt på gaden? Hvordan kan det være, at Lokua bliver tilbudt folks tomme pantflasker på festivaller? Lokua er danser, aktivist og politisk flygtning. Han fortæller om sit møde med sjove og tankevækkende kulturforskelle. Og så fortæller han om sin drøm om at skabe en gensidig menneskelig forståelse gennem dans.Skrivementor: Anni Lyngskær (speak: Claes Bang)