Radio MENA

Radio MENA

By Dansk-Arabisk PartnerskabsprogramNews
Download on the App Store

Radio MENA episodes

  • En stemme til de stemmeløse - dokumentarfilmens potentiale i de arabiske lande
    Hvad betyder det for mennesker med handicap i Marokko, at der i bedste sendetid vises en dokumentarfilm om to paralympiske kuglestødere, der kæmper for anerkendelse og værdighed i det land, de repræsenterer?
    Med udgangspunkt i instruktøren Hind Bensaris film "We Could Be Heroes" diskuterer vi, hvordan dokumentarfilm kan være med til at skabe forandring i de arabiske lande.
    For det er ikke nok at vinde priser og international anerkendelse - vejen til de arabiske befolkninger går stadig i høj grad via TV-antennerne.
    I studiet er Rasmus Steen, leder af International Media Supports afdeling for dokumentarfilm, og Vibeke Vogel, producer og direktør for Bullit Film.
    38 min
  • Engagement og frustration - ung i de arabiske lande
    Mellemøsten og Nordafrika er en af de yngste regioner i verden. Få steder udgør unge mennesker så stor en andel af befolkningerne som her.
    Arabiske unge har vist, at de kan organisere sig og udfordre status quo. Men samtidig bor de i lande, hvor der er rekordstor ungdomsarbejdsløshed og hvor den politiske magt stadig er koncentreret omkring samfundets ældre.
    Så hvordan skaber unge en plads for dem selv i de samfund, de lever i? Hvordan taler de med stemmer, der bliver hørt? Og hvilke konsekvenser kan det have, hvis et samfunds ungdom føler sig ekskluderede og marginaliserede?
    Gæster: Morten Gøbel Poulsen, Mellemfolkeligt Samvirke, og Hanne Lund Madsen, Cross Cultures
    25 min
  • Hvad kan vi bruge den dansk-arabiske dialog til?
    Projektet Dialogambassadørerne kan i år fejre 10-års jubilæum.
    Dialogambassadørerne startede på et tidspunkt, hvor de dansk-arabiske relationer var anspændte på grund af tegningesagen. Men over årene har unge dialogambassadører fra Danmark, Jordan, Tunesien og Egypten ikke kun styrket dialogen mellem Danmark og Mellemøsten, men også øget samtalen og forståelsen internt i de arabiske lande og på tværs af regionen.
    I studiet er Lea Lybecker, konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, og Jonas Agerbæk Jeppesen, ekstern lektor på RUC og Syddansk Universitet.
    24 min
  • Mænd i den arabiske kvindekamp
    Er mændene venner eller fjender, når det handler om at fremme forholdene for kvinder i Mellemøsten og Nordafrika?
    I denne udgave af Radio MENA kigger vi nærmere på mænd og maskulinitet i MENA-regionen. I studiet har vi besøg af Kristine Rømer fra organisationen Kvinderådet. De kæmper - sammen med deres partnere i Marokko og Egypten - for at engagere mænd i kampen for kvinders rettigheder. Og så skal vi høre fra Abdellatif: Marokkaner, mand og glødende feminist.
    18 min
  • Kvinderne på banen i Jordan
    Radio MENA undersøger, hvordan sport kan bruges som et middel til mere ligestilling mellem kønnene i Mellemøsten og Nordafrika.
    I studiet har vi Simon Prahm, CEO for GAME, der er en organisation, der arbejder med gadeidræt i bl.a. Libanon og Jordan. Sportsjournalist på Politiken Sara Krog er også gæst i studiet. Sara har skrevet flere artikler om det jordanske kvindelandshold i fodbold og spillernes kamp for at få lov at spille professionel fodbold.
    32 min
  • Journalistik, der afslører det skjulte
    Denne måneds podcast handler om undersøgende journalistik i MENA-regionen - en genre inden for journalistikken, der kort sagt drejer sig om at få noget frem i lyset, der har været skjult, og som bør afsløres. Af den grund er det en form for journalistik, som absolut ikke er ufarlig at bedrive i den arabiske verden. Radio MENA undersøger, hvorfor nogle journalister sætter afslørende undersøgelser højere end deres egen sikkerhed, og hvorfor det er vigtigt at støtte op om undersøgende journalistik i MENA.
    Gæst: Henrik Grunnet, media advisor hos International Media Support
    Vært: Sarah Borger
    26 min
  • Hvad kan vi forvente af de unge, arabiske iværksættere?
    Hvis de unge i Mellemøsten og Nordafrika starter deres egne virksomheder, så skaber de jobs og finder kreative løsninger på alverdens problemer. Men det er lettere sagt end gjort. Radio MENA undersøger iværksætteri i MENA sammen med Malene Aadal Bo og Martin Østergaard fra Oxfam Ibis.
    30 min
  • Kan unge arabere bruge menneskerettighederne til noget?
    I kølvandet på Det Arabiske Forår fulgte et bristet håb om at kunne få indflydelse på samfundet for mange unge i MENA-regionen. Men det er vigtigt, at de unge fortsat kræver deres rettigheder, mener Karina Pultz fra institut for Menneskerettigheder. Hun er i studiet til en snak om, hvordan man kan og hvorfor man skal engagere unge i MENA i menneskerettighederne.
    49 min
  • De tunesiske spejdere arbejder for demokratiet
    De tunesiske spejdere arbejder for at skabe jobs, få folk til stemmeboksen og få unge engageret i det nye demokrati. I denne udsendelse af Radio MENA har vi besøg af KFUM-spejderne, der gennem mange år har samarbejdet med det tunesiske spejderkorps. Og de to organisationer har meget at lære af hinanden.
    Gæster: Jakob Kristoffersen og Carina Sloth / Vært: Sarah Borger
    Podcasten er produceret for Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Læs mere om DAPP på dapp.dk og mere om spejder-samarbejdet på spejdernet.dk/projekter/futureleaders/
    32 min
  • At komme videre efter tortur
    Antallet af mennesker, der har været udsat for tortur i MENA-regionen er vokset med de lange og store konflikter, der finder sted i disse år. Hvad har det af konsekvenser for regionen, og hvordan kan man hjælpe? Ahlam Chemlali er program manager for DIGNITY i MENA. I studiet fortæller hun om at arbejde med torturrehabilitering i Mellemøsten og Nordafrika, om traumer og om behandlinger. [NB. udsendelsen indeholder nogle voldsomme historier]
    43 min

About Radio MENA

From the publisher's feed

Hele verden fulgte med tilbage i 2011, da arabiske demonstranter i titusindvis gik på gaden i deres hjemlande med krav om frihed, retfærdighed og forandring. Det udviklede sig til det, vi kender som Det Arabiske Forår, og forrest i den her bølge af demonstrationer stod de unge med håb og drømme om en værdig fremtid.