I virkeligheden burde dette afsnit hedde ”…med snablen nede i organdonation”, for det er dér vi er i podcasten. Mads Sebbelov mistede sin 15årige datter, Josephine, som et lyn fra en klar himmel af akut hjertesvigt.
Og som psykoterapeut og coach deler han sine oplevelser med at omsætte sin smerte til oplysning om organdonation, for at Josephines død ikke skal ramme andre – og at hendes levende minde vil komme andre til gode.
For har du egentlig taget stilling? Det er der kun 26% der har. Så Mads Sebbelovs borgerforslag går ud på at vi ALLE som udgangspunkt er donorer – og så kan man melde FRA.
Og her midt i afmagt over krigen i Ukraine, så kan vi alle sammen redde et liv, lige nu – ved at skrive under.
Men hør meget mere i podcasten; for selv om det er i triste og knusende omstændigheder vi taler sammen, så er samtalen med Sebbelov også et møde med håb, savn, sorg, der skal leves med - og venskab når smerten er størst.
Link til borgerforslaget, skriv under før 30. Marts 2022
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-0901
Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/radio-ronkedor--4789020/support.