Radio4 Reality

Radio4 Reality

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Radio4 Reality episodes

  • De nye gamle (4:10): Vind i håret, store drømme og speederen i bund
    Karin Ulrich skal på udflugt med Maxi Girls. En knallertklub kun for kvinder, der ejer en Puch Maxi. Vejret er skønt og humøret højt, men en Puch Maxi er et skrøbeligt køretøj, så der er nok at se til for de 18 kvinder i Maxi Girls. Hele sit liv har John Zabell prioriteret arbejdslivet over alt andet. Nu er det gået op for ham, at han har brug for en hobby, hvis han ikke skal blive ensom, så landkrabben John har meldt sig ind i Helsingør Sejlklub og kommer ud i høj sø på en af sine allerførste sejlture. På Helnæs er der gang i grillen, talen finpudses og øllene holdes kolde, for Hanne og hendes mand holder rejsegilde på deres store nye fælles projekt: Helnæs Mølle Outdoor Life. Men gider folk overhovedet tage til rejsegilde langt nede i det sydfynske landskab, midt i sommerferien?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • De nye gamle (3:10): Nogen at dele livet med
    For 20 år siden flyttede Karin Ulrich fra Sønderjylland til Salling. Karin savner stadig sin sønderjyske hjemegn, så i dag er hun kørt til Haderslev for at spise frokost med to veninder, hun har kendt de sidste 40 år. Snakken falder på alt fra fordele ved flaskeøl til tanker omkring urnebegravelser. I Helsingør skal 73-årige John Zabell på date. Han har ikke de store forventninger til hende, han skal mødes med, men han bliver overrasket. På Helnæs har Hanne Plechinger kastet sig ud i at lære at begå sig på Instagram og andre sociale medier. Det er svært, men hun har hun brug for det, når hun skal til at markedsføre alle sine projekter fra bier og asparges til Helnæs Mølle.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • De nye gamle (2:10): Når det er på tide at give slip
    Forretningsmanden John Zabell mistede sin kone for to år siden. John har altid arbejdet meget, men efter hans kone døde, har han forsøgt at drukne sorgen i arbejde. Nu er det tiden at komme videre.
    For nylig gik Hanne Plechinger på pension efter 45 år på arbejdsmarkedet. Men på grund af corona-restriktioner fik hun ikke rigtig sagt farvel til sine kolleger. Nu har hun inviteret dem alle sammen hjem på Helnæs på Sydfyn, hvor hun bor, så de kan se det sted, hvor hun er i gang med at skabe sit nye liv som travl pensionist. Karin Ulrich synes ikke, det er nok med mand og hund hjemme i huset ved Limfjorden. Der skal mere liv til, så i dag får hun en lille flok kyllinger leveret.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • De nye gamle (1:10): Er der et liv efter arbejdslivet?
    For en uge siden sluttede en epoke i Hanne Plechingers liv. Efter 45 år på arbejdsmarkedet gik hun på pension. Nu skal Hanne til at definere et helt nyt liv for sig selv, og hun har mange planer. Forretningsmanden John Zabell er 73 år og har ikke tænkt sig at gå på pension. Han betegner sig selv som arbejdsnarkoman og dedikerer stort set al sin tid til sit lille firma, der forarbejder sælskindsprodukter. Karin Ulrich nyder sit pensionistliv i fulde drag, hun er billedkunstner, underviser i billedkunst, hun er rundviser på digteren Jeppe Aakjærs kunstnerhjem, hun bader i havet, går til fitness og sidst med ikke mindst så er hun medlem af knallertklubben Maxi Girls. I dag skal hun have håret klippet hos knallertklubbens præsident, der også er damefrisør.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min

About Radio4 Reality

From the publisher's feed

Radio4 Reality giver dig medrivende, fascinerende og relevante fortællinger om forskellige menneskers virkelige liv. Det er fortællinger, der giver indblik i en anden verden og lader dig følge med, når det går godt, men også når livet gør mest ondt. Når du har hørt Radio4 Reality, forstår du en person, et fænomen eller et sted bedre.