De fleste, der har haft et mareridt, vågner i chok eller rædsel. Hvad enten truslen var en morderisk forfølger, en kæmpebølge, skrækindjagende højder eller en helt abstrakt fare, så har man som regel følt sig truet på livet. Men truslen er typisk ikke, hvad den giver sig ud for. Ifølge Joanna er mareridtet faktisk en invitation til at dykke dybere i os selv og forvandle en kraft, der lige nu virker destruktivt, men som kan bruges konstruktivt. Mareridtets frygtelige skikkelse kan forvandles og gemmer på en skat, som kun den modige drømmer finder.