Hvad er ligeløn? Har vi egentlig en reel ligeløn? Og hvorfor har vi ikke det? Det er nogle af de spørgsmål, som man bliver klogere på i denne podcast, som er lavet til undervisningsbrug, men som man også sagtens kan lytte til, hvis man er alment interesseret.
I podcasten møder du:
- Lasse Folke Henriksen, lektor ved CBS, institut for organisation og ph.d. i sociologi
- Anja C. Jensen, forbundsformand for HK og medarrangør af "Kvindernes sidste arbejdsdag"
- Nicoline Sjøberg, operationssygeplejerske på Rigshospitalet i København
Undervisningsprojektet er støttet af: Kvinderådet, Kvindernes Bygnings Fond og BUPL
Podcast er produceret af: Sarah Sander Laugesen