Robotterne Kommer

Robotterne Kommer

By Robotterne KommerBusinessTechnology
Download on the App Store

Robotterne Kommer episodes

  • #23 Et kig ind i fremtiden

    Der er flere ting, der gør sig gældende, når vi snakker om fremtidens robotter.

    Indenfor en forholdsvis kort årrække forventer Søren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder fra Teknologisk Institut, at der kommer humanoide robotter ud til virksomhederne. Vi skal dog ikke forvente, at de samme robotter kommer hjem og ordner vasketøjet og husholdningen i samme tidshorisont, selvom det kunne være ønskescenariet for nogle. Medmindre man altså har et par millioner på hånden.

    Der er stadig en anden markant spiller på robotscenen. En robot, der er født i Odense. Nemlig kollaborative robotter, som stadig er den mest populære blandt mange virksomheder.

    En anden afgørende spiller er kunstig intelligens. Men hvilken betydning får det for os?

    Hør med, når Søren Peter Johansen fortæller om fremtidens robotter.

    24 min
  • #22 Odenses Roboteventyr kapitel 5 - En del af verdenseliten

    Tiden står ikke stille. Og det gør udviklingen heller ikke. 

    Derfor er Odense Robotics' arbejde vigtig. Det fortæller direktør Søren Elmer Kristensen mere om i dagens afsnit af Robotterne Kommer. 

    Historien bag den fynske robotklynge er et mix af ildsjæle, investeringer, tilfældigheder og en brændende platform.

    I dag er Odense Robotics en verdenskendt klynge med tusindvis af arbejdspladser og hundredvis af danske virksomheder, der enten fremstiller robotter og robotdele – eller tænker teknologien ind i industrien.

    Men vi lever ikke kun i en verden af muligheder. Der er også udfordringer. Kan teknologi og robotter være med til at løse det? Og hvordan?

    Og hvordan beholder en by, et økosystem og en klynge sin position som en del af verdenseliten?

    Lyt med her i det sidste afsnit af miniserien Odenses Roboteventyr.

    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard

    Redigering og design: Morten Juul

    Foto: Odense Robotics

    37 min
  • #21 Odenses Roboteventyr kapitel 4 - Trekløveren

    Vækst og udvikling. 

    Det må være kodeordene, når det kommer til Odenses ry og tilværelse som en robotby i verdensklasse.

    Vækstchef hos Odense Kommune, Joost Nijhoff, var med i starten, da det spirende robotmiljø for alvor blev etableret i en klynge.

    I miniserien har vi hørt fra inspirerende ildsjæle fra erhvervslivet, og om hvordan de to mest succesfulde robotvirksomheder i Danmark banede vejen for de efterfølgende virksomheder, men også om det store fokus fra og på Syddansk Universitet, hvor de selv samme virksomheder havde deres spæde start.

    Nu skal vi høre fra den kommune, som er omdrejningspunktet for hele historien.

    Robotterne Kommer er udgivet af Erhvervshus Fyn og Nextgen Robotics. Det er medfinansieret af EU og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.

    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard

    Redigering og design: Morten Juul

    Foto: Odense Kommune

    35 min
  • #20 Odenses Roboteventyr kapitel 3 - Et afgørende springbræt
    Tiden efter at de to store robotvirksomhedssucceser UR og MiR blev solgt for samlet 2,5 milliarder kroner må siges at være skelsættende for Danmarks nuværende position på det internationale marked for robotter.
     
    Men en lige så skelsættende tid er 20 år tidligere, hvor rammerne blev skabt på Syddansk Universitet. Her blev Mærsk McKinney Møller instituttet bygget efter en stor donation fra selv samme herre og fond.
     
    Og det var her i instituttets kælder, at Universal Robots og MiR blev født.
     
    Men hvad er det for et miljø, der ligger lige i midten af Danmark, og som efter sigende fostrer den ene succes efter den anden?
     
    Det fortæller institutleder Kasper Hallenborg om i dette afsnit af Odenses Roboteventyr.
     
    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
    Redigering og design: Morten Juul
    Foto: SDU

    25 min
  • #19 Odenses Roboteventyr kapitel 2 - Fra bagagerummet til verdensscenen

    Universal Robots og MiR har uden tvivl sat deres aftryk i den danske robotindustri. Det har påvirket den odenseanske selvbevidsthed og rykket Odense ud af sine tidligere skygger og ind i en ny, verdenskendt æra. 

    Men hvordan var det på indersiden? Hvordan kunne det lade sig gøre, at Odense blev verdenskendt for noget så vigtigt, som det vi skal leve af i fremtiden?

    Det fortæller Thomas Visti om i dette afsnit af miniserien Odenses Roboteventyr. 

    Thomas Visti har skrevet sig ind i danmarkshistorien som en pioner i robotbranchen og en markant spiller i den tid, der senere formede robotmiljøet i Odense - og er desuden en markant spiller i det odenseanske erhvervsliv i dag.

    Hør hans historie i dagens afsnit.

    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard

    Redigering og design: Morten Juul

    Foto: Visti Unlimited

    30 min
  • #18 Odenses Roboteventyr kapitel 1 - En vild rejse

    Idéen til det, der blev et af robotindustriens største virksomhedssucceser i Danmark, startede i en sofa på Syddansk Universitet i Odense. Esben Østergaard, der sammen med Kasper Støy og Kristian Kassow stiftede Universal Robots, fortæller her, hvordan opstarten var i en tid, hvor Odense stod på en brændende platform. 

    Det blev startskuddet på det roboteventyr, vi kender i dag, og som i denne miniserie i Robotterne Kommer bliver foldet ud fra flere kanter.

    Universal Robots gjorde Odense verdenskendt for sine robotkompetencer, og det, der skete i de år, var også ret magisk, når man spørger robotentusiasten selv.

    Det første afsnit af Odenses Roboteventyr er med Esben Østergaard, som om nogen ved, hvordan det eventyr for alvor blev en realitet. 

    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard.

    Redigering og design: Morten Juul

     

    27 min
  • #17 Robotter i sundhedsvæsenet og en kort snak om humanoide robotter
    Mangel på arbejdskraft gør, at der er en kæmpe mulighed for at udnytte automation og robotter i sundhedssektoren. Det er det, som Birgitte Østergård Sørensen fra Teknologisk Institut kalder for arbejdskraftfrigivende teknologi.
     
    Det handler ikke om, at der skal spares stillinger væk. Det handler om, at man skal frigøre tid hos personalet, så de kan bruge deres tid på patienterne.
    Og på et hospital kan det faktisk give god mening – robotter bliver allerede brugt i dag, men der er potentiale for meget mere.
     
    Hvordan kommer fremtidens sundhedsvæsen til at se ud, og hvor automatiseret bliver det? Får vi robotter til at aflaste sygeplejerskerne eller decideret sygeplejerskerobotter?
     
    Det får vært Louise Holmgaard en snak med Birgitte Østergård Sørensen om i dagens afsnit. 
     
    Link til humanoide robotters udviklingshistorie: AI Robots: When Will They Be in Our Homes? - IEEE Spectrum
    25 min
  • #16 Hvad er NextGen Robotics egentlig for en størrelse?

    NextGen Robotics. Næste generations robotter. Vores fremtid. Hvad vi skal leve af om 10 år.

    Hvad menes der egentlig, når vi gang på gang snakker om det her i Robotterne Kommer?

    Det spørger Louise dagens gæst, Casper Hansen, ordfører for NextGen Robotics, om i dagens afsnit.

    Flere kriser har ramt os de seneste år, og det sætter store krav til os i fremtiden. Og her er robotter og droner bare vigtige for at levere på den agenda.

    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard

    Redigering og design: Morten Juul

    27 min
  • #15 Gamification i robotter, Teslas store robotshow og ny bankrådgiver-robot
    Med kunder som Rosengårdscentret i Odense og den største og mest brugte lufthavn i Danmark, Københavns Lufthavn, har robotvirksomheden Autonomous Units fået ret godt fat på markedet med deres eyecatcher af en robot.
     
    Det startede under corona med en desinficeringsrobot og har nu udviklet sig til en robot, som skaber interaktion mellem robot og mennesker. Og som Søren Bjerre, kommerciel direktør hos Autonomous Units, fortæller i dagens afsnit, så er det vigtigt for dem at være ude i marken, så de kan udvikle de bedste produkter til deres kunder.
     
    Herudover kan du høre om nogle af de nyheder, der har fyldt i tech- og robotverdenen den seneste tid. Blandt andet Teslas nyeste robotter, som blev præsenteret til det spektakulære show ”We, Robot”, som minder ret meget om filmen ”I, Robot”, og om din bankrådgiver i fremtiden vil være en robot.
     
    Se sammenligningen her: 'I, Robot' Director Calls Out Elon Musk for Tesla Bot Design | THR News
     
    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 
     
    Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
    40 min
  • #14 En uge i robotternes tegn
    Robotter kommer i dag i alle afskygninger og til mange forskellige formål. Det var tydeligt til Week of Robotics, som finder sted i Odense i uge 43. Hele tre konferencer er samlet i Odense, som igen cementerer sig som en af verdens førende robotbyer.
     
    1200 teknologientusiaster er samlet, hvor langt størstedelen var samlet i Odeon i Odense til den første og største af de tre konferencer, nemlig ROSCon (Robot Operating System Conference).
     
    I dette afsnit snakker vært Louise Holmgaard med direktør for Coalescent Mobile Robotics, Oscar Lauritzen, om, hvor meget de her konferencer betyder for en robotvirksomhed, og du får også en smagsprøve på, hvor stor og betydningsfuld en uge det egentlig er.
     
    Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
    26 min

About Robotterne Kommer

From the publisher's feed

Robotterne kommer. Til vands, til lands og i luften. I stort set alt, hvad vi beskæftiger os med. Ja faktisk er de her allerede.