Rockhistorier
Download on the App Store

Rockhistorier episodes

  • Vores yndlingsplader - 2. del: Fra Aretha Franklin til Arctic Monkeys
    Rockhistorier sendtes første gang den 11. april 2017, og værterne lagde dengang ud med at spille en stribe af deres yndlingssange. De to herrer kan jo godt lide dogmer, så dengang valgtes numre fra hvert årti fra 1950erne frem til 2010erne; sange, der havde spillet en rolle i deres liv og formet deres musikopfattelse, og som samtidig ridsede en musikalsk udvikling op.

    Og på en måde gentages spøgen her, dog med en twist – ingen af de kunstnere, de hver især har valgt numre med, har været spillet i programmet før! Til gengæld tages der mere afslappet på årtier, så det ældste af numrene er fra 1925, det nyeste fra 2018. Et spænd på næsten 100 år?

    Men også Aretha Franklin, der forlod den fysiske verden den forgangne uge, får lige en kærlig hilsen med på vejen. All hail the Queen of Soul!

    Playliste:

    Aretha Franklin: Spirit in the Dark (1970)Bessie Smith feat. Louis Armstrong: St. Louis Blues (1925)The Flamingos: I Only Have Eyes for You (1959)Lee Hazlewood & Nancy Sinatra: Summer Wine (1967)The Zombies: Beechwood Park (1968)Townes Van Zandt: Kathleen (1969)J.J. Cale: Call the Doctor (1971)John Martyn: Solid Air (1973)Betty Davis: Talkin’ Trash (1975)Linton Kwesi Johnson: Inglan Is a Bitch (1980)New Order: Temptation (1982)22-Pistepirkko: Coffee Girl (1994)TLC: Waterfalls (1994) Spiritualized: I Think I’m in Love (1997)Aaliyah: Try Again (2000)Anderson .Paak: Come Down (2016)Arctic Monkeys: Star Treatment (2018)
    2 hr
  • Fly in the Ointment / Post-Punk 1977-1981
    Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.
    Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.
    Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udgivelser.
    Disse bands nød dog større anerkendelse i det grå, postindustrielle England, hvor hver større by havde en aktiv musikscene, hvor de nye muligheder udforskedes med brask og bram. Navne som Wire, Public Image Ltd, The Pop Group, Joy Division, The Slits og Magazine skabte nye veje, mens et netværk af små uafhængige pladeselskaber gjorde det muligt at få musikken ud på plade.
    1. Pere Ubu: 30 Seconds over Tokyo (1975)
    2. Buzzcocks: Boredom (1977)
    3. Devo: Jocko Homo (1978)
    4. The Fall: Bingo Master’s Break-Out! (1978)
    5. Wire: I Am the Fly (1978)
    6. Public Image: Poptones (1979)
    7. The Pop Group: We Are All Prostitutes (1979)
    8. Magazine: Permafrost (1979)
    9. The Slits: Typical Girls (1979)
    10. Joy Division: New Dawn Fades (1979)
    11. Young Marble Giants: Brand – New – Life (1980)
    12. Sods: Marble Station (1981)
    13. Tuxedomoon: Incubus (Blue Suit) (1981)
    14. Birthday Party: King Ink (1981)
    15. Ballet Mécanique: Leathern (1981)
    Lyt til alle afsnit af Rockhistorier på iTunes
    2 hr
  • Post-Punk (1977 - 1981): Negativ un-easy listening fra en angstfyldt tid
    Parallelt med 1976-punken dukkede en række navne frem, der alle vendte sig mod rockmusikken, som den havde udviklet sig op gennem 1970erne. Væk med arven fra den sorte musik og begreber som swing og synkoper til fordel for et stift, neurotisk, sammenbidt og ’hvidt’ udtryk med et overvejende negativt drive.



    Alting vendtes på hovedet i forsøget på at finde et udtryk, der kunne dække tidens stemning af opløsning, nedtur, angst og paranoia i kølvandet på oliekrise, strejker, storbyer i forfald terror, politisk polarisering, våbenkapløb, massiv ungdomsarbejdsløshed, racespændinger og en udbredt pessimisme. Uden at glemme at være ung og trykke den af, selvom det kom lidt anspændt til udtryk, idet speed var scenens foretrukne drug.



    Den amerikanske version af punk var fra starten mere differentieret og mindre rigid end den britiske, og måske var Clevelands stolte sønner Pere Ubu det første egentlige postpunk-band. Men også The Residents, Tuxedomoon, Television, Talking Heads og Devo var tidligt ude med stilskabende udgivelser.



    Disse bands nød dog større anerkendelse i det grå, postindustrielle England, hvor hver større by havde en aktiv musikscene, hvor de nye muligheder udforskedes med brask og bram. Navne som Wire, Public Image Ltd, The Pop Group, Joy Division, The Slits og Magazine skabte nye veje, mens et netværk af små uafhængige pladeselskaber gjorde det muligt at få musikken ud på plade.



    Playliste:



    1. Pere Ubu: 30 Seconds over Tokyo (1975)2. Buzzcocks: Boredom (1977)3. Devo: Jocko Homo (1978)4. The Fall: Bingo Master’s Break-Out! (1978)5. Wire: I Am the Fly (1978)6. Public Image: Poptones (1979)7. The Pop Group: We Are All Prostitutes (1979)8. Magazine: Permafrost (1979)9. The Slits: Typical Girls (1979)10. Joy Division: New Dawn Fades (1979)11. Young Marble Giants: Brand – New – Life (1980)12. Sods: Marble Station (1981)13. Tuxedomoon: Incubus (Blue Suit) (1981)14. Birthday Party: King Ink (1981)15. Ballet Mécanique: Leathern (1981)
    2 hr 1 min
  • Kate Bush: En af populærmusikkens vægtigste og vigtigste musikere
    John Lydon regner hende blandt sine yndlingssangere. Björk betragter hende som et feministisk ikon. Big Boi er ”infatuated with her”.Roy Harper synes hun er ”en af vor tids helt store”. Martha Wainwright mener, hun er genial. Tricky påstår hun er bedre end The Beatles. Og Lee ”Scratch” Perry er overbevist om, at hun er en engel, ”scary, but also comforting”.

    De taler om Kate Bush, der blev 6o i juli og samtidig fejrer 40-års jubilæum, idet hun debuterede det herrens år 1978 med ”Wuthering Heights”, der endte på de britiske hitlisters førsteplads. Lidt af en bedrift for en så unik, anderledes og sært klingende sang, fremført af en kun nittenårig kvinde.

    Bush udsendte samme år to album i rap og etablerede sig øjeblikkeligt som en dybt original kunstner, der delte vandene: Enten elskede man hende eller også kunne man ikke døje hende. For som sanger er Bush helt sin egen og hendes tilgang til sangskrivning uden sidestykke, dengang som nu.

    Verdensgennembruddet kom i 1985 med mesterværket Hounds of Love, hvorefter der er blevet stedse længere mellem udgivelserne.Kate Bush turnerede en enkelt gang i 1979, men derefter stod hun først på en scene igen i 2014: Det år fremførte hun 22 gange musikforestillingen Before the Dawn på spillestedet Hammersmith Apollo i London.



    Hun har karrieren igennem bevaret fuld kontrol over alle aspekter af sin karriere, kunstnerisk som forretningsmæssigt. Værket er ikke overvældende stort, 10 album plus det løse på 40 år, til gengæld er det et af populærmusikkens vægtigste og vigtigste.

    Tag Rockhistorier i hånden og hør med, når vi spiller personlige favoritter fra hele karrieren med den uforlignelige Kate Bush.

    Playliste:

    1. Wuthering Heights (1978)2. The Man with the Child in His Eyes (1978)3. The Kick Inside (1978)4. Wow (1978)5. Kashka from Bagdad (1978)6. Breathing (1980)7. Babooshka (1980)8. Pull Out the Pin (1982)9. Suspended in Gaffa (1982)10. Running Up That Hill (1985)11. Watching You Without Me (1985)12. Love and Anger (1989)13. The Song of Solomon (1993)14. King of the Mountain (2005)15. This Woman’s Work (2011)16. Wild Man (2011)
    2 hr 7 min
  • Paul Simon: En lille gigant i toppen af sangskrivningens Superliga
    Altså tiden efter Simon & Garfunkel, dvs. fra 1972 og frem til hans foreløbigt seneste udgivelse, 2016s glimrende Stranger to Stranger, Paul Simons 13. album i eget navn.

    De fleste aspekter af karrieren rundes, de gyldne år i 1970ernes første halvdel, fiaskoen som filmmager med filmen One Trick Pony (1980), genkomsten med Graceland (1986), karrierens kommercielle og kunstneriske højdepunkt, hans flop på Broadway med musicalen The Capeman i sluthalvfemserne og hans rolle som urørlig ’elderly statesman’ i det ny årtusind, hvor han atter har leveret en stribe fornemme lp’er.

    Med masser af god musik hele vejen igennem, for det her er toppen af sangskrivningens Superliga.

    Playlisten

    1. I Am a Rock (1965)2. Me and Julio Down by the Schoolyard (1972)3. Duncan (1972)4. Kodachrome (1973)5. Something So Right (1973)6. American Tune (“Live” – 1974)7. Still Crazy After All These Years (1975)8. Late in the Evening (1980)9. The Late Great Johnny Ace (1983)10. The Boy in the Bubble (1986)11. Graceland (1986)12. The Obvious Child (1990)13. Darling Lorraine (2000)14. How Can You Live in the Northeast? (2006)15. Getting Ready for Christmas Day (2011)16. The Afterlife (2011)17. Wristband (2016)
    2 hr
  • Tell Me How You Really Feel: The 21st Century Singer/Songwriter
    Selvom 1970erne var genrens kommercielle storhedstid, blomstrer den atter her i vores larmende og gennemdigitaliserede samtid, måske grundet dens lavmælthed. Et hav af talentfulde og begavede sangskrivere, ikke mindst i den angelsaksiske del af verden, synger meningsfuldt og skarpsindigt om eviggyldige eksistentialistiske dilemmaer og den menneskelige tilstand.
    Rockhistorier præsenter her 17 (fra en liste på over 30!) kunstnere, som alle er debuteret som solister i det ny årtusind. Fra de helt traditionsbevidste frem til dem, der med mere moderne stilgreb forsøger at udvide genrens parametre. De er organiseret efter debutår, som står at læse i parentesen efter deres respektive navne.
    1. Ryan Adams (2000): AMY
    2. Sufjan Stevens (2000): Should Have Known Better
    3. Richard Hawley (2001): Coles Corner
    4. Marissa Nadler (2004): Janie in Love
    5. Joan as Police Woman (2006): The Ride
    6. St. Vincent (2007): Los Ageless
    7. Jonathan Wilson (2007): Desert Raven
    8. Laura Marling (2008): I Was an Eagle
    9. Sharon Van Etten (2008): Taking Chances
    10. Jenny Hval (2011): Conceptual Romance
    11. John Grant (2010): GMF
    12. Father John Misty (2012): The Night Josh Tillman Came to Our Apartment
    13. Ezra Furman (2012): Lousy Connection
    14. Angel Olsen (2012): Shut Up & Kiss Me
    15. Kevin Morby (2013): City Music
    16. Sturgill Simpson (2013): Breakers Roar
    17. Tobias Jesso, Jr. (2015): Hollywood
    Lyt til alle afsnit af Rockhistorier på iTunes her
    2 hr
  • Det 21. århundredes singer/songwriter: Der synges stadig meningsfuldt om eviggyldige eksistentialistiske dillemaer
    Selvom 1970erne var genrens kommercielle storhedstid, blomstrer den atter her i vores larmende og gennemdigitaliserede samtid, måske grundet dens lavmælthed. Et hav af talentfulde og begavede sangskrivere, ikke mindst i den angelsaksiske del af verden, synger meningsfuldt og skarpsindigt om eviggyldige eksistentialistiske dilemmaer og den menneskelige tilstand.

    Rockhistorier præsenter her 17 (fra en liste på over 30!) kunstnere, som alle er debuteret som solister i det ny årtusind. Fra de helt traditionsbevidste frem til dem, der med mere moderne stilgreb forsøger at udvide genrens parametre. De er organiseret efter debutår, som står at læse i parentesen efter deres respektive navne.

    Playliste:

    1. Ryan Adams (2000): AMY2. Sufjan Stevens (2000): Should Have Known Better3. Richard Hawley (2001): Coles Corner4. Marissa Nadler (2004): Janie in Love5. Joan as Police Woman (2006): The Ride6. St. Vincent (2007): Los Ageless7. Jonathan Wilson (2007): Desert Raven8. Laura Marling (2008): I Was an Eagle9. Sharon Van Etten (2008): Taking Chances10. Jenny Hval (2011): Conceptual Romance11. John Grant (2010): GMF12. Father John Misty (2012): The Night Josh Tillman Came to Our Apartment13. Ezra Furman (2012): Lousy Connection14. Angel Olsen (2012): Shut Up & Kiss Me15. Kevin Morby (2013): City Music16. Sturgill Simpson (2013): Breakers Roar17. Tobias Jesso, Jr. (2015): Hollywood
    2 hr
  • The Golden Age of Prince 1978-1993
    I stedet for at begræde hans bortgang, fandt Rockhistorier det betimeligt at glædes over hans enorme musikalske arv, som er næsten uden sidestykke i populærmusikkens historie.
    Prince’s storhedstid var 1980erne, hvor han med sine sexede sange sørgede for fyldte dansegulve, tilsat opsigtsvækkende musikvideoer på det dengang toneangivende MTV samt koncerter, der nåede orgastiske højder. Hans speciale var stram minimalistfunk, men som programmet demonstrerer, spændte hans musikalske talent vidt og bredt. Rockhistorier har udvalgt 17 personlige favoritter, krydret med en stribe mere eller mindre sandfærdige anekdoter om koryfæet.
    Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne
    1. Soft and Wet (1978)
    2. I Wanna Be Your Lover [Edit] (1979) 
    3. Head (1980)
    4. Annie Christian (1981)
    5. Little Red Corvette (1982)
    6. When Doves Cry (1984)
    7. Prince & The Revolution: Let’s Go Crazy [Special Dance Mix] (1984)
    8. Prince & The Revolution: Erotic City [Edit] (1984)
    9. Prince & The Revolution: Raspberry Beret (1985)
    10. Prince & the Revolution: She’s Always in My Hair (1985)
    11.  Prince & the Revolution: Sometimes It Snows in April (1986)
    12. Sign “” the Times (Edit) (1987)
    13. The Cross (1987)
    14. Alphabet St. (1988)
    15. Joy in Repetition (1989)
    16. Prince & The New Power Generation: Diamonds & Pearls [Edit] (1991)
    17. Prince & The New Power Generation: Nothing Compares 2 U [Live duet with Rosa Gaines] (1993)
    Lyt til alle afsnit af Rockhistorier på iTunes her
    Foto: Sony Music
    2 hr 2 min
  • Prince (1978 - 1993): Koncerter, der nåede orgastiske højder
    I stedet for at begræde hans bortgang, fandt ‘Rockhistorier' det betimeligt at glædes over hans enorme musikalske arv, som er næsten uden sidestykke i populærmusikkens historie.

    Prince’s storhedstid var 1980'erne, hvor han med sine sexede sange sørgede for fyldte dansegulve, tilsat opsigtsvækkende musikvideoer på det dengang toneangivende MTV samt koncerter, der nåede orgastiske højder. Hans speciale var stram minimalistfunk, men som programmet demonstrerer, spændte hans musikalske talent vidt og bredt. Rockhistorier har udvalgt 17 personlige favoritter, krydret med en stribe mere eller mindre sandfærdige anekdoter om koryfæet.

    Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne

    Playliste:

    1. Soft and Wet (1978)2. I Wanna Be Your Lover [Edit] (1979)3. Head (1980)4. Annie Christian (1981)5. Little Red Corvette (1982)6. When Doves Cry (1984)7. Prince & The Revolution: Let’s Go Crazy [Special Dance Mix] (1984)8. Prince & The Revolution: Erotic City [Edit] (1984)9. Prince & The Revolution: Raspberry Beret (1985)10. Prince & the Revolution: She’s Always in My Hair (1985)11. Prince & the Revolution: Sometimes It Snows in April (1986)12. Sign "☮" the Times (Edit) (1987)13. The Cross (1987)14. Alphabet St. (1988)15. Joy in Repetition (1989)16. Prince & The New Power Generation: Diamonds & Pearls [Edit] (1991)17. Prince & The New Power Generation: Nothing Compares 2 U [Live duet with Rosa Gaines] (1993)
    2 hr 2 min
  • Songs about summer
    Rockhistorier har besluttet sig for at fejre den årstid, de fleste nok vil betegne som deres yndlings, og som der derfor er skrevet ufatteligt mange sange om. Og ikke alle lalleglade, for melankolien kan sagtens snige sig ind på én sådan en overdådig sommerdag. Som altid er værterne gået efter deres personlige favoritter, og resultatet kan høres her.
    Kendingsmelodi – Earl Bostic: Harlem Nocturne  
    1. Miles Davis & Gil Evans: Summertime (1958)
    2. Eddie Cochran: Summertime Blues (1958)
    3. Monica Zetterlund: Sakta vi gå genom staden (1961)
    4. Grethe Ingmann: Sommervind (1963)
    5. The Drifters: Under the Boardwalk (1964)
    6. Stan Getz/João Gilberto feat. Astrud Gilberto: Corcovado [Quiet Nights of Quiet Stars] (1964)
    7. The Beach Boys: The Warmth of the Sun (1964)
    8. The Kinks: Rainy Day in June (1966)
    9. Donovan: Sunshine Superman (1966)
    10. Sly & the Family Stone: Hot Fun in the Summertime (1969)
    11. Alice Cooper: School’s Out (1972)
    12. Joni Mitchell: The Hissing of Summer Lawns (1975)
    13. The Undertones: Here Comes the Summer (1979)
    14. Eurythmics: English Summer (1981)
    15. XTC: Summer’s Cauldron (1986)
    16. Ice Cube: It Was a Good Day (1993)
    17. a-ha: Summer Moved On (2000)
    18. Justin Timberlake: Medley: Summer Love / Set the Mood [Prelude] (2005)
    19. Bruce Springsteen: Girls in Their Summer Clothes (2008)
    20. Lana Del Rey: Summer Sadness [Cedric Gervais Remix] (2013)
    Lyt til alle afsnit af Rockhistorier på iTunes her
    2 hr

About Rockhistorier

From the publisher's feed

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Best of Rockhistorier

Ranked by our users in the last 21 days