Rørelser – kunstuddannelsernes podcast

Rørelser – kunstuddannelsernes podcast

By KunstuddannelserneArtsPerforming ArtsVisual Arts
Download on the App Store

Rørelser – kunstuddannelsernes podcast episodes

  • Rørelser Live: Kristina Holgersen og Mikkel Schou
    Hvad er et bæredygtigt kunstnerliv? Hvordan opnår man det? Og hvis ansvar er det at skabe de rette vilkår ift. økonomi, ligestilling, diversitet og mentalt helbred? Til denne live-udgave af podcasten sider guitarist-gone-kurator Mikkel Schou og adjunkt på Det Jyske Musikkonservatorium Kristina Holgersen over for hinanden med netop de spørgsmål. Samtalen blev optaget på Dokk1 i Aarhus den 8. december til arrangementet “Kunst er noget vi deler”.
    38 min
  • Rørelser Live: Astrid Lindhardt Iversen og Franziska Hoppe

    Hvad sker der hvis man fjerner alle bøger skrevet af vestlige cismænd fra kunstakademiets bibliotek? Og hvornår giver det mening at lave endnu en scenekunstnerisk fortolkning af en død forfatters klassiker? Billedkunstner/forfatter Franziska Hoppe og instruktørstuderende Astrid Lindhardt Iversen giver hver deres syn på strukturer og hvordan man arbejder mod, med og op ad dem i denne samtale optaget på Dokk1 i Aarhus den 8. december til arrangementet "Kunst er noget vi deler".

    38 min
  • Kim Boeskov og kunstnerisk medborgerskab
    Hvilken slags musik lærer man at spille på landets musikskoler? Hvordan undervises der? Og hvem undervises? Kim Boeskov fra Rytmisk Musikkonservatorium i København er med til at udklække nogle af fremtidens musiklærere og forsker tilmed i musikskolernes udformning og udfordringer. For ham står det klart, at musikskolerne skal nå ud til mange flere børn og ikke mindst børn fra andre samfundslag, hvis vi skal styrke den demokratiske samtale i vores samfund.
    29 min
  • Mai Katsume, mannequinhænder, rød læbestift og en sort paryk
    Mai Katsume studerer scenografi på Den Danske Scenekunstskole og bygger verdener til computerspil, teater og anden scenekunst. Hun har indrettet sin lejlighed med guldvægge, rødt loft, et tempelmønstret gulv og en masse objekter anrettet i forskellige systemer – ikke til sig selv, men til karakteren Hime, som går med rød læbestift, sort paryk og filmer sig selv, når hun udfører hverdagsagtige handlinger på absurde måder.
    29 min
  • Lars Vega, Jonas Lajboschitz og madtanterne
    Lars og Jonas er gode venner. De drikker kaffe, bajere og har en intern humor, hvor de driller hinanden og taler i en hård tone. Og så har de gået på Den Danske Filmskole sammen, hvor de i sommer dimitterede med afgangsfilmen ‘Madtanterne’, der med absurd humor behandler emner som alkoholisme, handicap og relationer – og efterlader seeren “med en sten i skoen”, som de selv siger.
    26 min
  • Franziska Hoppe og fysikmisundelsen
    Er grundlaget for vores nuværende økonomiske system udtænkt af mænd, der boede hjemme hos deres mødre, fik vasket tøj og lavet mad? Er vores økonomiske modeller lidt for kraftigt inspireret af naturvidenskaben i deres beskrivelser af det rationelt tænkende menneske? Franziska Hoppe har taget afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler med et værk, der sammenkæder Isaac Newtons opdagelse af tyngdekraften under et pest-lockdown i 1600-tallet med konsekvenserne af det kapitalistiske samfund.
    27 min
  • Liv Vester Larsen og rammerne for at skabe
    Har naturen en indvirkning på vores kreative evner, eller hvilke rammer har man brug for for at kunne skabe? Liv Vester Larsen går en tur i naturen hver eneste dag. Det er sådan hun får idéer og energi til at skabe – og det gør hun gennem sit virke som violinist og komponist, som studerende på Syddansk Musikkonservatorium og i sit undersøgende og mangefacetterede projekt Creative Without Nature.
    23 min
  • Margrethe Langer Bro og musik på intensiv

    Ind og ud af bedøvelse og operationsstuer, bippende maskiner, der holder dig i live og monitorerer din puls, hjerterytme og vejrtrækning dag og nat – at være indlagt på en intensivafdeling kan være en traumatisk oplevelse. Netop derfor får flere sygehuse besøg af studerende fra både Syddansk og Det Jyske Musikkonservatorium, som spiller små intime koncerter for sengeliggende intensivpatienter og bidrager med ro og mening i en stressende og måske håbløs situation. Pianist og underviser Margrethe Langer Bro klæder de studerende på og undersøger gennem sit eget virke og projektet “Health care performances” musikkens potentielle roller i sundhedsvæsenet.

    Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital.

    19 min
  • Laura Navndrup Black og den deltagende dans
    Kunst, der ikke har én kunstner med stort K som afsender, men i stedet bliver til i en kollektiv samskabelse med folk, som ikke er kunstnere – det er en grundpræmis på uddannelsen i Dance and Participation på Den Danske Scenekunstskole. Uddannelsen ledes af Laura Navndrup Black, som selv skaber koreografisk kunst sammen med børn og unge og afsøger nye barn-voksen-relationer gennem sin dansepraksis.
    19 min
  • Micaela Kühn og inklusion i kunst
    Hvordan oplever man kunst, hvis man f.eks. sidder i rullestol, ikke kan høre eller er svagtseende? Er institutionerne, kunstnerne og selve værkerne inkluderende nok? På Kunstuddannelserne kan de studerende for tiden følge et kursus med titlen “Who is in? Inclusion and participation in art”, hvor Micaela Kühn Jara deler ud af sine erfaringer og forbereder de studerende på at gøre deres kunst mere tilgængelig for alle.
    21 min

About Rørelser – kunstuddannelsernes podcast

From the publisher's feed

I Rørelser kommer du indenfor på landets kunstuddannelser og møder de mennesker, der arbejder og studerer her. Hvad rører sig i deres kunstneriske praksisser, forskning og dagligdag, og hvilke rørelser foregår i en bredere forstand mellem uddannelserne og samfundet udenom?