I dag er det min fødselsdag. Jeg burde tilføje HURRA HURRA HURRA og det prøver jeg så. Lidt.Selvom jeg endte med at tage mine første 10, meget korte podcast-episoder ned, startede Rosas Liv som podcast faktisk på min 49 års fødselsdag, altså for præcis et år siden. Fra nu af kalder jeg derfor podcast-episoderne sæson 2. Bare fordi.Det er aldrig rigtig rart at runde et skarpt hjørne (og så lige fredag den 13. november!), men man må jo få det bedste ud af lortet. Det prøver jeg. Så.Jeg blev sjovt nok også født en fredag og er blevet drillet, især af mine søskende, med min kiksede fødselsdagsdato. Nogle ting kan det ikke nytte noget over at skamme sig over. Men nogle gange gør jeg det alligevel. Lidt.Det digt jeg taler om, er dateret den 8. november 2020 og ligger her: DigteJeg nævner, men taler ikke rigtig om "noget" der skete  den 11. november 2020. Det kan læses her: Øjeblikke#fådetbedsteudaflortet #50år #coronaliv #sæson2

Her sker ikke en sk... , så jeg har skrevet et digt og er ved at lære at give mig selv zoneterapi. Om det på nogen måde giver mening, må tiden vise.  #coronaliv #mitførstedigt #trykogglad #KatrineBirk

Ferie med den pukkelryggede i et stort, men på ingen måde luksuriøst lejet sommerhus, mindre end en times kørsel hjemmefra. Det lyder muligvis ikke særlig spændende - men det var det, det var helt perfekt! Vi har haft den mest vidunderlige ferie. For første (og måske eneste) gang, har jeg lyst til at sige tak til corona-krisen. Uden den, havde vi nok tilbragt vores ferier i hver sit verdenshjørne, men i år var vi sammen: Min mor, mine søskende, mine svogre, min søn, mine nevøer og niecer og deres kærester og børn. Helt vidunderligt feriekoncept, prøv det! #familielykke #coronaliv #hjerterum

Skam er en rædselsfuld følelse. En destruktiv følelse. Man krymper, når man skammer sig. Bliver lille. En undskyldning for sig selv.Jeg har brugt og bruger stadig for meget energi på at gemme mine skamfulde følelser væk. Måske fordi jeg skammer mig over, at jeg skammer mig. Skammer mig overfor mig selv, skammer mig overfor andre. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst?Jeg har skammet mig alt for meget i alt for mange år. Hvordan jeg slipper af med min skam, ved jeg ikke, men nu prøver jeg at lufte min skam for andre. Først overfor min mor for et par uger siden (det gik rigtig godt!), nu overfor jer. Måske hjælper det. Måske ikke.  #skam #skamfuldhed

I Fredericia ved enhver, hvad en 6.-juli-fest er. Eller, man ved i  hvert fald at den findes, og at det betyder fakkeloptog, mennesker i soldatuniformer ala 1849 og blomster omkring Landsoldaten. I år bliver 6. juli-festen ikke som den plejer, præcis som alt andet, der indebærer mange mennesker, der mødes. Eller ikke mødes, fordi corona-virus tvinger os til at lægge låg på. Jeg tager alligevel til Fredericia og regner med, at det bliver hyggeligt. Trods alt.  #coronaliv #naboer #6juli

Verden er i gang med åbne igen. Sommeren er her. Der er al mulig grund til at være glad. Det er jeg egentlig også. Når jeg altså ikke lige har travlt med at have kvababbelse over mine naboer. Jeg prøver at lade være med at tænke (og tale!) dårligt om dem. Jeg prøver. Virkelig! #coronaliv #naboer

Naboer er gode at have. Eller: Gode naboer er gode at have. En af ulemperne ved de lukkede grænser og coronakrisens bliv-hjemme-mantra har gjort det irriterende tydeligt, hvor træt jeg er af at høre mine naboer sidde på altanen og snakke hadefuldt om andre kulturer.Hvor kommer mine naboers had dog fra? Jeg tror, der bag had ligger angst. Hvis man i stedet for at kigge indad, når man er bange, kigger ud i verden for at findet nogen eller noget at skyde skylden på. Så kan man gå rundt og hade så meget, at man næsten ikke kan mærke angsten.  #naboer #coronaliv #angstskaberhad

Fik i dag smagsprøver på eid-lækkerier = mere end almindeligt heldigt for en, der eeeelsker mellemøstlig mad. Ellers er jeg såmænd bare tilbage i hamsterhjulet, og det er fint, men jeg er træt som et alderdomshjem, og selvom Danmark er i gang med at genåbne, giver coronakrisen stadig irriterende begrænsninger. Satser dog på at overleve. Trods alt.  #eidmubarak #coronaliv #ShammFood.dk

I dag er det præcis to måneder siden, jeg blev sendt hjem. Min største (og eneste?) præstation i de to måneder må være, at jeg er overlevet. Det er da meget godt. Synes jeg.At Rosas Liv har rundet 50 podcast-episoder lagde jeg først mærke til, da jeg ville dele endnu en småsnak-episode med jer her på Podbean. Det er da også en slags præstation. Eller en milepæl. Jeg regner med at overleve lidt endnu. Meget endnu, egentlig. Til den 13. november. Mindst. Da er det nemlig MIG, der runder 50. Gisp! #rosasliv #coronaliv #blæsevejr

Jeg grubler. Har for meget tid til at gruble. Burde nok lade være med at gruble så meget, men der er en del gammelt lort, der har været gemt væk i mange år, der på grund af et meget kort møde er blevet revet frem i lyset. Så lidt skulle der åbenbart til.  Også lidt om altanpotter, ingefær-dyrknings-forsøg og ... nå ja, flere grublerier. Satser på at få ro på de der grublerier og både håber, g-l-æ-d-e-r mig til og frygter lidt, at jeg snart kan komme på arbejde igen.