Hvordan kan professionelle hjælpe mennesker i retning af mere meningsfulde hverdagsliv? Det er omdrejningspunktet for denne episode, hvor Svend Brinkmann bl.a. peger på, at vi i hjælpekunsten må have blik for relationer og fællesskaber. Hvis overdreven individualisering er en tendens i vores samtid, skal den professionelle hjælp gerne modvirke, og ikke bidrage til, at mennesker føler sig som adskilte atomer. Han maner til professionel ydmyghed og peger på nysgerrighed som en vigtig nøgle, hvis hjælpekunsten skal åbne op for nye (uanede) mulighedsrum.