I denne rundbordssamtale har vi samlet Mette Herslund, David Wille, Rasmus Kolding og jeres vært Maria Olesen til en rundbordssnak om “menneskefrygt”.Hvad siger Guds ord om menneskefrygt, og hvad er vores personlige erfaringer? Søger vi vores anerkendelse hos mennesker eller Gud? Hvordan kommer menneskefrygt til udtryk, og er det noget, vi kan komme HELT over? Glæd jer til en stærk og meget personlig snak.Uddrag fra samtalen:“Menneskefrygt og Gudsfrygt står hele tiden og clasher”“At skulle poste på medierne, at du var blevet en kristen, det var virkelig en død”“Vi er nødt til at være villige til at være total idioter for Jesus”“Gå ud og tab det ansigt”“Menneskefrygt er en fristelse til ikke at adlyde Gud”“Anerkendelse er jo også en afgud og en selvophøjelse”“Det er faktisk godt at frygte Gud. Det får dig til at fly synd. Den synd, som gør både dig selv og andre ondt i sidste ende”“Det er på en måde en ophøjelse af sig selv, at alle skal kunne lide en”“Friheden er at flytte blikket væk fra mig selv”Galaterbrevet 1: 10“I kan godt se, at jeg ikke taler mennesker efter munden. Jeg ønsker kun at gøre Guds vilje og tjene ham. Hvis jeg bare sagde det, folk gerne vil høre, kunne jeg ikke tjene Kristus”Johannes 12: 42“Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, da de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen.”Jeremaias 17: 6“Herren fortsatte: “Min dom vil ramme dem, der sætter deres lid til mennesker, stoler på deres egen styrke og i hjertet gør oprør mod mig.”2. Korintherbrev 10: 5“og overmodige tanker, der går imod en sand forståelse af Gud. Vi tager den slags tanker til fange og fører dem ind i lydighed mod Kristus.”Johannes 2: 24-25“Men selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om menneske; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket.”Første Johannes’ Brev 4: 18Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed.”