Ruth TV

Vi lever i et samfund, hvor rollemodeller er en mangelvare. Unge mennesker bliver præget af alle andre end deres forældre, og får et kæmpe hul, hvor der skulle være sket en sund identitetsdannelse.

Autoritet er blevet et fy-ord, og forældre er usikre på, om de har ret til at bestemme over deres børn, hvilket skaber utryghed og små monstre, der er uregerlige og mangler evne til at indgå i en sammenhæng.

Samfundet lider under mangel på identifikationsmodeller. De fleste mennesker er opdraget til ikke at lytte på nogen. Man skal helst vide det hele selv, og det bliver set som naivt og dumt at tage imod fra andre, hvilket skaber mennesker, som er uudviklede og går rundt som små øer i en falsk, hovmodig selvtilstrækkelighed.

Uddannelsessystemet fremelsker kundskab, men fejler i at danne mennesker. Der er ingen man står til regnskab over for, og den menneskelige modenhed bliver ikke udviklet. Gammeldags mesterlære, derimod, skaber en sund ydmyg indstilling. Man har brug for at tage imod, lære at indgå i en sammenhæng og personligheden bliver slebet til i interaktion med andre.

Desværre tør folk ikke at præge i dag, chefer er usikre og bange for at lede, forældre er intimiderede og bange for at bestemme for meget. Vi er dårlige til at udvikle ledere i Danmark, og mange sammenhænge lider under dårligt lederskab, fordi der ikke er en kultur, der anerkender at lederskab er godt, og at det skaber ro og harmoni, når nogen går foran og tager beslutninger, som andre følger efter.

Mennesker har en naturlig trang til at følge efter, og hvis forældre ikke præger de unge, bliver det medierne der sætter dagsordenen og man ser op til stjerner og kendte mennesker langt væk, som man får præsenteret et glansbillede af, uden at kunne have en reel relation til dem. Det er et skævt samfund, hvor børn ikke følger deres far og mor. Samfundet er allerede kørt af sporet, men den enkelte kan beslutte sig for at gå imod strømmen og skabe noget andet.

Ruth og Lars taler om den destruktive kraft, som religion er i menneskers liv. Religiøse mennesker elsker at overholde regler, men de bliver hårde og dømmende, både over for sig selv og andre, og de bliver misundelige på dem, der lever frit fra hjertet.

At leve efter lovregler skaber ikke ægte retskaffenhed, for man forholder sig til nogle regler i stedet for at tilgå enhver situation med kærlighed, for at finde den optimale løsning. Et system af lovregler vil altid virke fremmedgørende og ødelægge relationer mellem mennesker, mens kærligheden automatisk søger at gøre det, der er godt for den anden.

Et forbud eller en regel, f.eks. om at man ikke skal blive skilt eller andre gode principper fra Bibelen, fungerer bedst hvis den bliver brugt som en grundholdning, hvor man samtidig forholder sig til alle sagens akter, og vurderer hver situation individuelt. Ellers bliver loven destruktiv og livsfjendsk.

Lasse Juul er en hjertevarm og karismatisk mand, som kender Gud og hver mand på Lolland. I 2013 opsøgte han Ruth under valgkampen til lokalvalget, for der var noget ved de historier, der florerede om Ruth, han ikke rigtig kunne få til at stemme. Så han besluttede sig for at få syn for sagen og møde Ruth. Det blev starten på et venskab, som Lasse fik en del hug for, da han postede et billede af sig selv og Ruth arm i arm på Facebook. Nu, halvandet år efter, har Ruth og Lars inviteret Lasse i studiet for at fortælle om sit liv, som i mange år handlede om fuld fart og spænding med kriminalitet og fængselsophold, men som nu er blevet til dyrt købte erfaringer, som Lasse deler ud af. Til sidst kommer Lasse med en dybtfølt appel til at lægge de medieskabte fordomme omkring Ruth til side og se hende som den kærlige person, hun virkelig er.

Som et bidrag til alle de positive historier om Lolland og Falster, der bliver delt i Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm, har jeg lavet en lille hverdagsvideo, om hvor godt det er at shoppe her på Lolland. Stor tak til de medvirkende butikker i Maribo og Sakskøbing.

#lollandfalsterlovestorm

Denne video handler om den såkaldte “velfærdsstat”, og de negative konsekvenser den har haft for de svageste, bl.a. at mange havner uden for arbejdsmarkedet, uden reel chance for at komme tilbage i arbejde.

Lars og Ruth tager afsæt i en aktuel dokumentar, som hedder På røven i Nakskov, som følger nogle menneskers kamp, ikke mindst med kommunen, som har stor magt over deres liv.

Efter 50 år med velfærdsstaten må man spørge sig selv, hvorfor vi står med så massive sociale problemer i dag. Hvis løsningen på alle problemer er mere stat, større bevillinger til det offentlige osv., hvorfor er der så ikke blevet færre og færre problemer i løbet af de sidste 50 år, efterhånden som velfærdsstaten har vokset sig større og større?

Modsat den almindelige opfattelse gør velfærdsstaten det faktisk værre for de svagest stillede i samfundet, idet man underminerer mulighederne for at ansætte dem, og man “hjælper” dem til ikke at være i arbejde, hvorfor de havner i en ond cirkel og får sværere og sværere ved at komme i arbejde igen.

Når 65 % af befolkningen direkte eller indirekte er forsørget af staten, så er det klart, at der ikke er råd til at hjælpe de få, der reelt har brug for hjælpen. Staten er ikke barmhjertig, den elsker ikke mennesker. Den er ikke til for de svage, men på bekostning af dem.

Ruth og Lars fortæller om året der forandrede alt i deres liv, om deres store kærlighed til hinanden og opgøret med religiøsiteten og dens modstand imod ægte liv.