Vi kender alle sammen følelsen af at være pinligt berørt over forældre. Den følelse kan du så gange eksponentielt mange gange op, og så får du noget der nærmer sig den følelse man har undervejs i ugens film. Men måske er det nogengange en pinlig forældre, der skal til for at bryde vores skal, og lære at leve lidt i nuet, og sætte pris på livets små smukke øjeblikke. Det er i hver fald opskriften man har forsøgt at sælge i "Min far Toni Erdmann".