I denne episode taler jeg med autismevejleder Tine Nøhr om den sårbarhed, usikkerhed og de traumer, som mange autister har med sig.
Vi taler om, hvad det betyder, hvis man ikke har lært grænsesætning som lille, og hvordan det kan forstærkes af at mærke ting med forsinkelse, så man først bagefter opdager, at "hov, det var egentlig ikke så rart".
Tine introducerer begrebet "trauma of invalidation", altså den mekanisme, at mange er blevet misforstået og underkendt i deres følelser og oplevelser og hvordan det sætter sig i nervesystemet.
Vi taler også om værdien af validering og spejling og det kæmpe forløsning, det kan være, når man som sendiagnosticeret finder sammen med andre, som ligner en selv, og bliver bekræftet i, at man faktisk er helt okay.
Og så taler vi om terapi, om bivirkninger og forkerthedsfølelse og om behandleres og terapeuters ansvar for at sikre sig, at behandlingen faktisk virker, og om hvor svært det kan være at stå ved sin egen oplevelse i terapi-situationer.
Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.
Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta